Kvalitetens sønderjyske spydspids

Sygehuset i Aabenraa en fredag formiddag. Det er hverdag med mange opgaver, der skal løses på de forskellige afdelinger som overalt på de danske sygehuse. Men der er en forskel, for i Aabenraa og på den øvrige del af Sygehus Sønderjylland arbejdes der efter standarder i alle processer lige fra det konkrete patientforløb til brandsikkerhed.

Sådan vil det om få år være overalt i det danske sygehusvæsen, for nu starter det omfattende arbejde med at implementere fælles standarder fra Den Danske Kvalitetsmodel. Men hvad siger de på Sygehus Sønderjylland, der allerede er blevet kvalitetsakkrediteret to gange, og som er tyvstartet med Den Danske Kvalitetsmodel?

»Vi er i fuld gang med processen og vil efter planen som de første blive akkrediteret i maj 2010«, fortæller kvalitetskonsulent og tidligere afdelingssygeplejerske, Tine Ursin Grau, Sygehus Sønderjylland.

»Vores fordel er jo, at vi allerede har organisationen, og at vi hele vejen gennem systemet er vant til at arbejde efter standarder. Vi er også vant til at blive kigget over skulderen: Lever vi nu også op til standarderne? Det er ikke nok at kende dem, der skal også arbejdes efter dem. Og det er jo der, i implementeringen, den store udfordring ligger«.

Bag standarderne

Sygehus Sønderjylland er to gange blevet kvalitetsakkrediteret af engelske Health Quality Service og har dermed papir på, at der arbejdes efter internationalt godkendte standarder.

Nu skal disse standarder erstattes af nye standarder, nemlig dem, der ligger i Den Danske Kvalitetsmodel. Men det er ikke noget problem, fastslår strategi- og udviklingschef Michael Skriver Hansen, Sygehus Sønderjylland:

»Standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel er mere sygdomspecifikke med færre organisatoriske temaer, end vi har været vant til. Det tilpasser vi os så organisatorisk. Det vigtige er, at vi er kommet det skridt videre, hvor vi ikke bare indfører standarder, fordi det nu en gang er det, vi skal. Vi går ind bag dem og siger: Hvorfor er denne standard udformet, som den er? Hvad er meningen med den?«

Processen med at overgå til fælles standarder er i sig selv tidskrævende, og Tine Ursin Grau og Michael Skriver Hansen medgiver, at man altid vil kunne finde kolleger, det kan give eksempler på, at noget »er blevet mere bøvlet«, og at »det var nemmere før, da vi bare gjorde sådan og sådan«.

Michael Skriver Hansen: »Nogle vil måske kalde det en bureaukratisering, men vi prøver at minimere papirmængden, og der er generelt en stor forståelse for, hvor vigtigt dette er, ikke mindst fordi det handler om patientsikkerhed. Man gør tingene på samme måde overalt i organisationen, og der er ikke noget med, at man bare gør det sådan eller sådan, fordi det plejer man at gøre. Derfor oplevede vi det også som en løftestang ved de fusioner, der fandt sted ved dannelsen af Sygehus Sønderjylland. Da var standarderne indført på de enkelte sygehuse, så da afdelinger skulle fusioneres, havde man noget at arbejde ud fra og skulle ikke til at tilpasse en række forskellige procedurer og måder at arbejde på«.

Tine Ursin Grau: »Det er selvfølgelig en udfordring at finde tid til processen i en travl arbejdsdag, men det er en tid, der er givet godt ud. Vi har fået ryddet op i huset, for der var gamle retningslinjer, procedurer osv., der var forældede på grund af hele udviklingen, men som der stadig blev arbejdet efter. Dem er der ryddet ud i nu, og det, tror jeg, alle kan se, er en fordel. Nu arbejdes der efter fælles standarder, hvor opdatering er en løbende proces. Men det er også vigtigt at huske, at man ikke skal have for mange beskrivelser af, hvordan der leves op til standarderne. Mange standarder er jo netop egnet til at være overordnede, og det er som sådan, der skal arbejdes efter dem. Vi taler jo om højt uddannede og specialiserede mennesker, der ikke har brug for detaljerede beskrivelser af alle arbejdsgange«.

Nu er »anden halvleg« i gang. Sygehus Sønderjylland har allerede tradition for at arbejde efter standarder som akkrediteret sygehus, og nu er det så standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, det gælder. Første skridt er vurdering på egen afdeling: Lever vi op til standarderne? Så følger en udviklingsperiode, hvorefter der er intern survey, hvor afdelingerne i huset »ser hinanden over skulderen«. Efter endnu en udviklingsperiode følger så den eksterne survey med akkreditering.

Et fælles udgangspunkt

Men hvad siger de »ude i virkeligheden«? På Ortopædkirurgisk Afdeling møder vi afdelingssygeplejerske Lone Jørgensen i medicinstuen. Hun er ikke i tvivl, og hun har 20 års erfaring at udtale sig på baggrund af:

»Standarderne gør det nemmere i hverdagen, fordi vi nu alle arbejder på samme måde. Før kunne vi jo godt opleve den der med: ,vi gør det på den og den måde, for sådan plejer vi at gøre`. Nu arbejder vi alle ud fra samme standarder, og det se jeg som en lettelse i hverdagen på en stor arbejdsplads«.

Den samme holdning oplever vi hos afdelingslæge Jörg Herpell, Anæstesi- og operationsafdelingen:

»Hver patient skal behandles individuelt, men med standarderne har vi et fælles udgangspunkt, og det er vigtigt. Vi arbejder på samme måde, og jeg oplever standarderne som en lettelse i hverdagen«, siger han.

En vigtig grund til for at indføre standarderne er at minimere risikoen for fejl. På et hospital vil der altid være en sammenhæng mellem sikkerhed og kvalitet. Om akkrediteringen så rent faktisk har betydet færre fejl og større patientsikkerhed, kan være vanskeligt at påvise, medgiver Michael Skriver Hansen og Tine Ursin Grau:

»Nej, for vi ved jo ikke, hvordan det havde set ud, hvis vi ikke havde arbejdet efter standarderne. Men vi ved, at vi overalt i organisationen arbejder efter internationale standarder for kvalitet, og at begrebet kvalitet i alle led er en indarbejdet del af hverdagen«, siger de.

Den Danske Kvalitetsmodel

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, har udviklet første version af Den Danske Kvalitetsmodel. Se mere på www.ikas.dk.

Forankret i ledelsen

På Sygehus Sønderjylland er der et overordnet kvalitetsråd, hvor direktion og alle afdelingsledere er repræsenteret. Herunder er der et koordinerende udvalg og kvalitetsteams på afdelingerne. Politikområder som ernæring, medicin, infektionskontrol, arbejdsmiljø og patientsikkerhed og - kvalitet har sin egen organisation.

Sygehus Sønderjylland har fire adresser: Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder. Der er årligt 38.000 indlagte patienter og 240.000 ambulante behandlinger. Sygehuset blev kvalitetsakredditeret i 2004 og 2007 og er ligeledes arbejdsmiljøcertificeret. Sygehuset blev tidligere i år hædret med den internationale Quality Improvement Award.

Som når svigermor skal på besøg

Anni Engberg Fælling, Sygehus Sønderjylland, er konstitueret ledende ov erlæge på Gynækologisk/obstetrisk Afdeling på sygehusene i Haderslev og Sønderborg. Hun var projektkoordinator op til første akkreditering, og hun lægger blandt andet vægt på den tilpasning, den overordnede og tværgående auditplan sikrer:

»Der tilpasses løbende, og hvis der sker utilsigtede hændelser, har vi et apparat, der går i gang: Hvilke omstændigheder gjorde, at hændelsen opstod, og hvordan kan gentagelser forebygges? Standarderne er en hjælp, og i processen med at indføre og vedligeholde dem, får vi gjort noget ved det, der bør gøres noget ved. Men det er vigtigt ikke kun at vælte nye procedurer ud, for de er jo ikke i sig selv noget værd, hvis de ikke bliver implementeret. Og det kræver, at alle kollegerne tager ejerskab for dem«.

Anni Engberg Fælling mener ikke, at standarderne i sig selv har ændret hverdagen meget for lægerne. Selve processen med at implementere er lærerig, men kan godt give perioder med travlhed:

»Nu er det jo ikke sådan, at alt er forandret på grund af standarderne. Men det hele kan godt stå på gloende pæle op til akkrediteringen, for det er jo lige som, når svigermor skal på besøg. Så skal der ryddes op i skabene. Bagefter er det en lettelse, og så er det med at holde det ved lige. For mig er det vigtigt med de små gode ændringer, den løbende tilretning af procedurer og arbejdsgange medfører. Vi skal jo hele tiden huske, at det handler om kvalitet. Opfyldelsen af standarderne skal ske for patienternes og vores skyld - ikke fordi regeringen eller andre kræver det«.