Skip to main content

Kvinder og iskæmisk hjertesygdom

Afdelingslæge Marianne Frederiksen: Forf.s adresse: Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital, opgang 11B, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 København NV. E-mail: marianne@hjertecafeen.dk Forsvaret finder sted: den 11. september 2009, kl. 14.00. Auditoriet, Sygeplejeskolen, Bispebjerg Hospital. Opponenter: Thorkild I.A. Sørensen, Jan Kyst Madsen og Torsten Toftegård Nielsen .

21. aug. 2009
3 min.

Disputatsen udgår fra Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital, og er en monografi på 243 sider opdelt i otte kapitler.

Studiet er det første og eneste danske studie, som i en prospektiv, konsekutiv og populationsbaseret kohorte har undersøgt overlevelsen på kort og langt sigt for kvinder indlagt til observation for et akut myokardieinfarkt (AMI). Basis for studiet er 1.723 kvinder indlagt på fem koronarafdelinger i Københavns Kommune i 1991-1992.

Som noget nyt i et kardiologisk prognosestudie indgår lungesygdom som en variabel i overlevelsesanalyserne. Kvinderne karakteriseres ved diagnose, stamhospital, alder, indlæggelsestid og udvalgte risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom. De prognostiske faktorer for tidlig og sen overlevelse beskrives og diskuteres i forhold til AMI, ustabil angina pectoris (UAP) og afkræftet iskæmisk hjertesygdom (non-AIS).

  1. 60% af studiets deltagere dør i opfølgningstiden på 9,2 år.

  2. Halvdelen af kvinderne med enten AMI, UAP eller non-AIS er døde efter henholdsvis 3,6, 7,9 og 6,7 år.

  3. Alt andet lige har en kvinde indlagt med AMI en 14 gange så høj risiko for at dø inden for 14 dage som en kvinde indlagt med UAP.

  4. Langtidsoverlevelsen reduceres for kvinder med AMI eller non-AIS ved stigende alder, et tidligere AMI, diabetes mellitus, hjertesvigt eller lungesygdom.

  5. Langtidsoverlevelsen reduceres for kvinder med UAP ved stigende alder, hjertesvigt eller lungesygdom.

  6. Den relative dødelighed er ikke tidligere beskrevet for en tilsvarende population, og SMR er forhøjet ved AMI i seks år og ved UAP eller non-AIS i fire år.

  7. Uanset diagnose findes en overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen.

  8. Sygeligheden af AMI er mindre i optageområdet for Bispebjerg Hospital (0,75), Rigshospitalet (0,68) og det daværende Sct. Elisabeth Hospital (0,78) end i optageområderne for Hvidovre Hospital (1,69) og det daværende Sundby Hospital (1,29).

  9. Hormonsubstitutionsterapi er knyttet til bedre overlevelse ved AIS.

  10. Udskrivningsdiagnosen lungesygdom har lige så stor prognostisk værdi for overlevelsen som diagnosen hjertesvigt. Dette fund understreger vigtigheden af også at lave kliniske studier af uselekterede patientpopulationer.

For kvinder med non-AIS udskrevet fra et koronarafsnit uden en diagnose for iskæmisk hjertesygdom er langtidsprognosen afhængig af præcis de samme prognostiske faktorer, som gælder for kvinder, der udskrives med en AMI-diagnose. Samtidig gælder det, at den relative dødeighed er øget i flere år efter udskrivelsen. De profylaktiske og diagnostiske tiltag, en afdeling tilbyder kvinder med AMI, bør derfor også tilbydes kvinder med non-AIS. At lungesygdom er så stærk en prognostisk faktor, opfordrer til, at alle, som er indlagt på mistanke om et AMI, udredes både med ekkokardiografi, arbejdstest og lungefunktionsundersøgelse.