Lægemidlers virkning på tarmmikrobiota

Det humane tarmmikrobiom (nogle gange kaldet tarmmikrobiota) består af milliarder af forskellige organismer, hvis funktionalitet er evolutionært tilpasset værten. Mikroorganismerne producerer en række forskellige stoffer, som diffunderer gennem tarmvæggen og påvirker resten af organismen. En stor mangfoldighed af tarmmikrobiomet ses hos raske, hvorimod mange kroniske sygdomme som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme er karakteriseret ved nedsat mangfoldighed af tarmmikrobiomet. I et nyt europæisk studie med dansk deltagelse undersøger man, hvordan de mest almindelige lægemidler, blandt andet diuretika, betablokkere, statiner og protonpumpehæmmere påvirker tarmmikrobiomet. Forskerne konkluderer blandt andet, at mens loopdiuretika, statiner, acetylsalicylsyre og betablokkere er forbundet med en øget mængde af sundhedsfremmende bakterier i tarmmikrobiomet, fører behandling med mavesyrenedsættende medicin til en mere ugunstig sammensætning.

Professor Kim Dalhoff, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kommenterer: »Kroniske patienters brug af lægemidler kan påvirke tarmens mikrobiota, både tarmfloraen og den mangfoldighed af signalstoffer, der har betydning for tarmens funktionalitet og det systemiske respons, når de passerer tarmmembranen. Omvendt kan også kroniske sygdomme påvirke tarmmikrobiota. Samlet set medfører det et meget kompliceret samspil mellem lægemiddelbehandling og kronisk sygdom. I artiklen fra Nature vises resultaterne fra MetaCardis-studiet, hvori der indgik 2.173 patienter med kardiometabolisk sygdom. I studiet undersøgte man associationer mellem lægemidlernes effekt på patienternes kroniske sygdomme og deres tarmmikrobiota. Det fjerdehyppigst anvendte lægemiddel blandt patienterne var acetylsalicylsyre (25% brugte dette lægemiddel), og her kunne man påvise en gunstig øgning i bakteriefloraen, og et skift i serumlipidomet (lipoproteiner) og metabolomet (f.eks. nedsat pyruvat, glutamat og succinat) associeret med forbedret kardiometabolisk sundhed. Studiet demonstrerer vigtigheden af at medinddrage tarmens mikrobiotaprofil, når man behandler kroniske patienter med lægemidler, og ikke mindst en prioritering af lægemidler, der har en dokumenteret neutral, eller endnu bedre positiv indvirkning på mikrobiota«.

Forslund SF, Chakaroun R, Zimmermann-Kogadeeva M et al. Combinatorial, additive and dose-dependent drug–microbiome associations. Nature 2021. doi.org/10.1038/s41586-021-04177-9

INTERESSEKONFLIKTER: ingen