Lægevisitation forbedrede ikke triagering ved traumer

INTRODUKTION

Undersøgelser har vist en signifikant lavere dødelighed, når tværfaglige traumeteam modtager tilskadekomne patienter. Dog forårsager over-triage (OT) unødvendig mobilisering af personale og eventuelle forsinkelser og/eller aflysninger af planlagte operationer og procedurer. Under-triage (UT) fører til, at tilskadekomne patienter ikke modtager den behandling, de fortjener, og dette kan øge risikoen for varige men eller dødsfald. I Danmark er der i øjeblikket ingen harmoniserede nationale retningslinjer for traumebehandling.

Vi ønskede at vurdere OT og UT i henhold til de eksisterende traumekaldskriterier, og om indførelsen af lægebemandet akutbil ville have en indvirkning på graden af OT og UT.

MATERIALE OG METODER

Vi udførte en retrospektiv analyse af traumemodtagelsen på Regionshospitalet Viborg fra 1. juli 2007 til 31. april 2011. I alt 1.468 patienter, der var modtaget af traumeteamet, blev inkluderet. Patienter med lette skader, New Injury Severity Score (NISS) < 15, udgjorde de overtriagerede. UT blev udregnet ved at identificere patienter med større traumer, NISS > 15 (82 patienter), som ikke blev modtaget af traumeteamet.

RESULTATER

OT var for de enkelte år som følger: 88,3% (2007), 89,9% (2008), 92,8% (2009), 88,2% (2010), og UT var 0,39% (2007), 0,46% (2008), 0,51% (2009), 1,10% (2010). Der var ingen signifikant forskel i NISS (p = 0,19) eller i over- og UT (p = 0,76 and
p = 0,058 ) ved sammenligning af årene før og efter indførelse af anæstesibemandet lægebil.

DISKUSSION

Graden af OT i vores studie ligger en del over de anbefalede 25-50%. Analyse af de enkelte kriterier for traumeteamaktivering var ikke mulig i vores undersøgelse, da de nødvendige data ikke blev registreret før 1. marts 2010. I fremtidige studier må man undersøge denne problemstilling nærmere. I de seneste ti år har flere udenlandske traumecentre indført tostrenget triage og traumateamaktiveringsprotokol. Studier har vist en positiv effekt på graden af OT og resurseforbrug uden øget mortalitet. Så vidt vi ved, er et sådant system ikke afprøvet i Danmark.

Resultaterne viste også, at lægebilen umiddelbart ikke ændrede på den præhospitale triagering af traumepatienterne. Årsagen til dette er uklar. Et svar kunne være, at den nuværende traumeprotokol primært er baseret på objektive fund, hvilket gør den nem at bruge for f.eks. ambulancepersonale, men at den kun efterlader lidt plads til faglig vurdering hos lægen. I en norsk undersøgelse med 2.221 patienter fandtes en lægebilsvisiteret OT på 35% og UT på 2%. For ambulancepersonalet var de tilsvarende tal 66% og 17%. Deres kriterier byggede i højere grad på subjektive fund. En anden årsag kunne være, at visitationen af lægebilen ikke er optimal. Hvis lægebilen ikke bliver sendt til de mest kritisk syge, bliver en evt.
forskel sværere at registrere.

KONKLUSION

Vores undersøgelse viser en høj OT og en lav UT hos traumemodtagelsen på Regionshospitalet Viborg. Vi fandt ingen effekt på disse tal efter implementeringen af lægebemandet akutbil.

KORRESPONDANCE: Lars Andreas Holm Burén, Anæstesi- og operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 4, 8800 Viborg. E-mail: labure@rm.dk

INTERESSEKONFLIKTER: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(11):A4717.