Skip to main content

Læring i anæstesiologisk ultralyd

Thomas Fichtner Bendtsen, Lars Knudsen & Erik Sloth Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

18. mar. 2013
2 min.

Point-of-care (POC)-ultralyd er i færd med at blive anæstesiologens vigtigste redskab, der understøtter praktisk talt alle anæstesiologiske kernekompetencer.

POC-lungeultralydskanning (LUS) er i kraftig klinisk udvikling, 14 år efter at det første pionerarbejde i 1998 blev gjort [1]. Den originale protokol for POC-ekkokardiografi, focused assessment with transthoracic echocardiography (FATE), er internationalt anerkendt [2]. Ultralyd rekommanderes i dag til både central og perifer vaskulær adgang (UGVA) [3]. Focused assessment with sonography for trauma (FAST) er integreret i den primære traumeevaluering [4]. Ultralydvejledt regional analgesi (UGRA) er blevet den anerkendte standard til perifere nerveblokader [5].

I modsætning til billeddannelse, der er baseret på ioniserende stråling, er ultralyd ikke underlagt national eller international regulering. Samtidig afhænger kvaliteten af POC-ultralydskanning af ultralydoperatørens kompetence. Så sikring af kvalitet, sikkerhed og omkostningseffektivitet af anæstesiologisk ultralyd kræver effektiv læring og kompetenceudvikling. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin har nu integreret UGRA i hoveduddannelsen i an

-æstesiologi. Det er det første vigtige skridt i retning af at inkludere al anæstesiologisk ultralyd i hoved-

I Videreuddannelsesregion Nord planlægges implementering af CECLUS-curriculum for niveau 1 anæstesiologisk ultralyd som frivilligt tilbud til alle anæstesiologer i hoveduddannelse. Niveau 1-curriculum implementeres som tre endagskurser i praktisk færdighed i FATE, UGRA og LUS-FAST-UGVA forudgået af teori som interaktiv e-læring og efterfulgt af klinisk supervision. UGRA-delen er allerede etableret med stor succes for hoveduddannelsessøgende i Region Midtjylland.

Det primære mål er, at alle speciallæger i anæstesiologi ved afslutning af hoveduddannelsen skal have opnået kompetence til usuperviseret udførelse af alle diagnostiske og interventionelle procedurer på niveau 1.



KORRESPONDANCE: Thomas Fichtner Bendtsen, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E-mail: tfb@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Hent PDF



  1. Volpicelli G, Elbarbary M, Blaivas M et al. International evidence-based recommendations for point-of-care lung ultrasound. Intensive Care Med 2012;38:577-91.

  2. Holm JH, Frederiksen CA, Juhl-Olsen P et al. Echo didactics: perioperative use of focus assessed transthoracic echocardiography (FATE). Anesth Analg 2012;115:1029-32.

  3. Lamperti M, Bodenham AR, Pittiruti M et al. International evidence-based recommendations on ultrasound-guided vascular access. Intensive Care Med 2012;38:1105-17.

  4. Patel NY, Riherd JM. Focused assessment with sonography for trauma: methods, accuracy, and indications. Surg Clin North Am 2011;91:195-207.

  5. Neal JM, Brull R, Chan VW et al. The ASRA evidence-based medicine assessment of ultrasound-guided regional anesthesia and pain medicine: executive summary. Reg Anesth Pain Med 2010;35(suppl 2):S1-S9.