Skip to main content
Akademisk afhandling

Langtidsbrug af protonpumpehæmmere

Læge Christina Reimer: FORF.S ADRESSE: Skt. Jørgens Vej 23, DK-4000 Roskilde. E-MAIL: mail@christinareimer.dk FORSVARET FINDER STED: den 11. december 2009, kl. 14.00, Auditoriet, Køge Sygehus, Køge. BEDØMMERE: Dorthe Jarbøl, Flemming Bendtsen og Ernst Kuipers , Holland. VEJLEDERE: Bo Søndergaard og Peter Bytzer .

4. dec. 2009
2 min.

Formålet med ph.d.-afhandlingen, der er gennemført på Medicinsk Afdeling dels på Glostrup Hospital, dels på Køge Sygehus, har været at undersøge årsager til det stigende forbrug af protonpumpehæmmere (PPI).

Efter ophør med længere tids behandling med PPI er der påvist en midlertidig forøgelse af ventriklens syresekretion. Hvis dette syre-rebound -fænomen medfører syrerelaterede symptomer, kunne det medføre, at behandlingen med PPI genoptages.

Behandling med PPI opstartes primært i primærsektoren. Op mod en tredjedel af dem, der påbegynder PPI-behandling, fortsætter denne uden klar indikation.

Afhandlingen er baseret på et randomiseret, placebokontrolleret forsøg (PPI-Rebound -Trial) for at undersøge den kliniske betydning af syre-rebound. Den er desuden baseret på et kombineret tværsnits- og seponeringsstudie (PPI-Stop-Trial) med det formål at beskrive langtidsbrugere af PPI i primærsektoren og at undersøge, om seponering er mulig hos patienter uden klar indikation.

I PPI-Rebound-Trial blev raske, frivillige personer randomiseret til behandling med placebo i 12 uger eller PPI i otte uger fulgt af placebo i fire uger. Der blev påvist en signifikant højere symptomscore for syrerelaterede symptomer i den aktivt behandlede gruppe end i placebogruppen efter seponering. Resultaterne støtter, at PPI-afhængighed er en af forklaringerne på det stigende langtidsforbrug.

I PPI-Stop-Trial blev data om langtidsbehandlede patienter udtrukket fra praktiserende lægers databaser. Størstedelen var i behandling på grund af symptomer uden endoskopisk afklaret indikation. En betydelig andel havde aldrig forsøgt seponering.

Behandlingen hos patienter uden klar indikation for langtidsbehandling blev seponeret, og patienterne blev fulgt i seks måneder. Seponeringen lykkedes for en mindre andel af patienterne. Afhandlingen belyser tidligere uerkendte problemstillinger i forbindelse med seponering af langtidsbehandling med PPI ved at støtte hypotesen om, at rebound -syresekretion har klinisk betydning. Resultaterne underbygger at PPI-afhængighed kan være en af forklaringerne på det fortsat stigende forbrug.

Afhandlingen påviser også, at rationalisering af PPI-forbrug er mulig, da kun et fåtal af langtidsbehandlede patienter har forsøgt at ophøre med behandlingen, og at dette er gennemførligt i en gruppe af patienter, der blev behandlet uden klar indikation.