Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966

Introduktion: Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem forældres alkoholmisbrug og en række mulige negative sociale, psykiske og helbredsmæssige forhold hos deres børn fra 13-års-alderen til 27-års-alderen.

Materiale og metoder: Undersøgelsen omfattede en fødselsårgang børn født i Danmark i 1966. Oplysninger fra Landspatientregisteret om forældres indlæggelse med sygdom relateret til alkoholmisbrug blev sammenholdt med en række negative udfald for barn, forældre eller familie ud fra oplysninger i 12 landsdækkende registre fra 1980 til 1993. Ved discrete time Cox-regressionsmodeller blev der beregnet rå og korrigerede odds-ratioer for de negative udfald.

Resultater: Efter kontrol for flere negative opvækstforhold fandtes der signifikant øget risiko for følgende forhold under opvæksten (korrigerede odds-ratioer i parentes): vold i hjemmet (3,9), familieopløsning (2,6), anbringelse uden for hjemmet (1,8), indlæggelse for børnemishandling eller omsorgssvigt (1,3); dødsfald (1,4), narkomani (1,4) voldskriminalitet hos den unge selv (1,3, kun hos drenge); teenagemoderskab (1,3) og situationer, hvor den unge var langtidsarbejdsløs og uden uddannelse (1,2). Den øgede risiko var størst, hvis man sammenlignede børn af mødre med alkoholmisbrug med børn i øvrige familier.

Diskussion: Undersøgelsen påviser en sammenhæng mellem forældres alkoholmisbrug og mange negative forhold hos deres børn og unge, også i de tidlige voksenår. Det er nødvendigt med en intensiv forebyggelse af alkoholmisbrug, og mange børn i familier med alkoholmisbrug har behov for hjælp.

Forældres misbrug af alkohol har længe været kendt som problematisk for børns opvækst. Det er såvel arvelige som miljømæssige faktorer, der har betydning for børnenes senere udvikling [1, 2]. I flere undersøgelser har man primært fokuseret på korttidseffekten af forældres alkoholmisbrug for barnet. Brug af alkohol frarådes under graviditeten, idet et stort forbrug kan medføre lav fødselsvægt og hjerneskade, herunder føtalt alkoholsyndrom [3-5].

Der er påvist øget forekomst af fysisk og seksuelt misbrug i familier med alkoholmisbrugende forældre [3, 6, 7]. Børn fra sådanne familier får hyppigt emotionelle og fysiske problemer, de klarer sig dårligere i skolen og bliver oftere kriminelle end børn fra familier uden alkoholmisbrug [3]. Flere har påpeget, at børnene har et lavt selvværd og større risiko for at få mentale problemer, herunder at få personlighedsforstyrrelser, depression, selvdestruktiv adfærd og at foretage selvmordsforsøg [4, 6-11].

Effekten af forældrenes misbrug på børnene op til puberteten er velbeskrevet, mens følgerne for det voksne barn er dårligere klarlagt [12, 13]. Formålet med denne artikel er at undersøge langtidseffekten af forældres alkoholmisbrug på deres børn i en kohorte fulgt over 14 år.

Materiale og metoder

Materialet består af børn født i Danmark i 1966, fulgt i registre i perioden 1980-1993, hvor børnene var mellem 13 år og 27 år. I undersøgelsen indgik alle børn (n=84.765), der ifølge befolkningsstatistikregisteret den 1. januar 1979 var født i Danmark i 1966 samt deres juridiske forældre, idet dog ca. 150 børn af mentalt handicappede forældre (ICD-8: 310-315) blev ekskluderet. Ud fra 12 bestående landsdækkende registre blev der dannet et forskningsregister, sammenflettet på basis af CPR-nummeret, der derefter blev fjernet.

De anvendte registre var: Arbejdsløshedsstatistikregisteret (a), Befolkningsstatistikregisteret (b), Bistandslovsstatistikregistret (c), Kriminalstatistikregisteret (d), Landspatientregisteret (e), Medicinsk fødsels- og dødsfaldsregister (f), Det Psykiatriske Centralregister (g), Registeret over indkomsterstattende ydelser (h), Statistikregisteret for arbejdsmarkedsforskning (i), Statistikregisteret for fertilitetsforskning (j), Uddannelsesklassifikationsmodulet (k) og Uddannelsesregisteret (l).

Variable (de nøjagtige ICD-8-koder er anført i originalartiklen)

• Forældre med alkoholmisbrug (FMA): en forælder indlagt med: alkoholpsykose, alkoholisme, øsofagusvaricer, alkoholisk levercirrose, kronisk pankreatit (pga. alkoholisme), delirium tremens, alkoholforgiftning (e, g).

Belastende opvækstvilkår

• Anbringelse uden for hjemmet før barnet var 18 år (c).

• Børnemishandling eller omsorgssvigt: Barnet indlagt efter udsættelse for vold, misbrug eller omsorgssvigt før det var 18 år (e).

• Vold i hjemmet: en af forældrene dømt for drab, alvorlig legemsbeskadigelse, vold, tvang og trusler, eller indlagt pga. skade efter vold (d, e).

• Familieopløsning: skilsmisse, separation eller en af forældrenes død før barnet var 18 år (b).

• Født af teenagemor: aldersforskellen mellem mor og barn < 20 år (b, f).

• Forælder med psykisk lidelse: forælder indlagt pga. psykose, neurose eller personlighedsforstyrrelse. Indlæggelse pga. uregelmæssig hjerterytme, brystsmerter eller besvi- melser, hvor der ikke var oplyst om hjertesygdom, blev tolket som nervøs lidelse og inkluderet (e, g).

• Forælder idømt frihedsstraf (d).

• Forælders selvmordsadfærd: en af forældrene død på grund af selvmord eller indlagt for selvmordsforsøg. Sidstnævnte skal være kodet som selvforvoldt skade og efter den 1. januar 1987 med ekstern årsagskode (selvtilføjet skade, villet egenskade, selvlemlæstelse eller selvmordsforsøg) og karakteriseret som skarpt traume i håndledsregionen, skudsår, hængning, forgiftning med pesticid, rensevæske, alkohol, kulilte eller medikamenter (e, f, g).

Skader på barnet

• Død: den unge død (f).

• Narkomani: den unge indlagt med en af følgende diagnoser: stofmisbrug, forgiftning med farmaka. »Afhængighed af morfin« indgik ikke, hvis den unge desuden havde været indlagt for diskusprolaps, reumatoid artrit eller cancer (e, g).

• Psykisk lidelse: se ovenfor (g).

• Selvmordsf orsøg (e, g).

Skader på andre

• Voldskriminalitet (kun drenge): dom for drab, alvorlig legemsbeskadigelse, vold, tvang og trusler; ekskl. trafikdrab og voldtægt (d).

• Voldtægt (kun drenge): dom for voldtægt (d).

Livsvilkår som voksen

• Teenagemoderskab (kun piger): (b, f).

• Arbejdsløs, uden uddannelse: arbejdsløs, uden studentereksamen eller erhvervsuddannelse (a, h, i, k, l).

Statistiske metoder

De statistiske analyser er udført som diskret sammenligning af tidsperioder ved hjælp af en Cox-regressionsmodel [14]. En række forskellige udfald analyseres separat for at vurdere, om alkoholmisbrug hos forældre prædikterer pågældende udfald. Kun førstegangbegivenheder indgår, og kun hvis de er forekommet i observationsperioden 1980-1993. Efter hændelsen censureres barnet bort fra risikogruppen, ligeledes udgår børn ved dødsfald eller emigration. (For nøjere beskrivelse se originalartiklen).

Resultater

Undersøgelsen viste, at i perioden fra børnene var 13 år til de var 27 år gamle, havde 2,9% af fædrene og 1,7% af mødrene været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. I alt 4,5% af børnene voksede op hos forældre med alkoholmisbrug (FMA). I Tabel 1 sammenlignes livsomstændigheder og adfærd hos børn med og uden FMA og i alt over en 14-års-periode. Det ses, at børn af FMA signifikant oftere var udsat for stort set alle de undersøgte negative forhold, herunder øget forekomst af misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet og selvmordsforsøg. Børn med FMA har hyppigere været udsat for vold og psykisk syge eller kriminelle forældre. Alkoholforbrug hos moderen medførte øget forekomst af de undersøgte forhold, fraset skilsmisse og fængsling.

Tabel 2 viser for hvert udfald rå odds-ratioer (OR) og OR ved multipel regressionsanalyse, hvor der er taget hensyn til andre betydende risikofaktorer. OR faldt typisk, når andre negative udfald blev inddraget. Den justerede OR for børn med FMA viser en næsten fire gange øget risiko for fysisk vold i hjemmet, en 2,5 gange øget risiko for at være et skilsmissebarn og en halvanden gange øget risiko for selv at udvikle et misbrug og for at begå volds- og sædelighedskriminalitet.

Diskussion

Misbrug af alkohol hos forældrene har en stor betydning for børnene og er skadeligt for deres udvikling og opvækst. Undersøgelsen er longitudinel over en 14-årig periode og omfatter en meget stor kohorte på næsten 85.000 børn, hvorfor resultaterne må anses for at være meget sikre.

Moderens misbrug medførte større risiko for nogle hændelser end faderens misbrug. Vellemann et al [12] har tidligere fundet det modsatte. Årsagen til denne diskrepans kan tænkes at være, at dette studie modsat Vellemanns kun omhandler børn af FMA, hvor misbruget har resulteret i enten indlæggelse med fysiske eller psykiske skader, hvorfor vi i denne undersøgelse publicerer minimumstal for FMA. Mindre alvorlige tilfælde af misbrug kan ikke undersøges ved brug af registre, andre slags undersøgelser er nødvendige.

Arvelige forhold er af stor betydning for blandet psykisk sygdom, alkoholmisbrug og selvmord [15]. En mulig fejlkilde i dette studie er derfor, at den øgede risiko for, at børn af FMA bliver misbrugere og forsøger at tage deres eget liv, til dels kan relateres til en genetisk prædisposition hertil. Det er ligeledes sandsynligt, at der er en øget forekomst af psykiske sygdomme hos misbrugende forældre, hvorfor man alt andet lige vil forvente en overrisiko for psykisk sygdom hos børnene. Misbrug af alkohol forekommer således hyppigt hos personer med alvorlige sindslidelser som skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse. Personer med depression og angstlidelser udvikler ligeledes ofte et misbrug af alkohol sekundært til deres grundlidelse, der måske er ubehandlet. Det er derfor muligt, at alkoholmisbrug hos forældrene til dels optræder som konfounder.

Med hensyn til risikoen for at blive kriminel er det velkendt, at især dyssociale personlighedstræk disponerer hertil [16]. Psykopati er blandt de personlighedsforstyrrelser, som har et stort genetisk element, hvorfor det ikke kan udelukkes, at overrisikoen for at begå volds- og sædelighedskriminalitet blandt andet er et udtryk for en øget forekomst af personlighedsforstyrrelser hos barnet, som til dels er arvet fra FMA. I den forbindelse er det velkendt, at psykopati i sig selv medfører en ikke ubetydelige forøget risiko for at misbruge såvel alkohol som euforiserende stoffer.

Flere risikofaktorer i Tabel 1 forsvinder, når der korrigeres for andre mulige risikofaktorer. Undersøgelsens resultater peger dog på, at FMA for barnet medfører øget risiko for tidlig død, placering i pleje, skilsmisse og kriminalitet. Kun i få studier har man indtil nu anvendt nationale, randomiserede stikprøver eller hele fødselskohorter til at undersøge alkohols betydning for børns opvækst. En fordel ved denne undersøgelse med registerdata er, at man identificerer mulige risikofaktorer, der måtte eksistere, før børnene viser tegn på skade.

Konklusionen af undersøgelsen er, at FMA kan være en medvirkende faktor - om end sjældent den eneste - til, at et barn udsættes for en lang række negative hændelser. Man bør i højere grad forsøge at forebygge disse skader ved en hurtig intervention både tidligt under graviditeten og efter fødslen, her spiller såvel fødecentret, den praktiserende læge som sundhedsplejersken en central rolle. Næsten alle børn har daglig kontakt med dagplejemødre, pædagoger eller lærere, hvorfor disse grupper bør opkvalificeres med konkret viden om følger af forældres alkoholmisbrug samt om handlemuligheder. En mere opsøgende tilgang til familier med alkoholproblemer kan med stor sandsynlighed nedsætte alkoholmisbruget og dermed de skadelige langtidseffekter på børnene, men må gøres med respekt for såvel forældrenes som børnenes autonomi.

Korrespondance: Mogens Nygaard Christoffersen , Socialforskningsinstituttet, Herluf Trolles Gade 11, DK-1052 København K. E-mail: mc@sfi.dk.

Antaget: 24. juni 2004.

Interessekonflikter: Ingen angivet

Acknowledgments. We thank The Danish National Board of Health, The Danish National Council of Social Research, Egmont Foundation, Health Insurance Fund, and the Ministry of Social Affairs for generous research support and Gerda Engholm, Center for Research in Health & Social Statistics, The Danish National Research Foundation, for her assistance and detailed comments of the use of the statistical models. An earlier version of this paper was presented at the 52nd Alcohol Problems Research Symposium, in March 2002 at Macdonald Riverside Hotel, Stramongate Bridge, Beezon Road, Kendal, Cumbria, UK.

This article is based on a study first reported in The Journal of Substance Abuse Treatment 2003; 25:107-16.

1. Mednick SA, Baert AE, eds. Prospective Longitudinal Research. Oxford: Oxford University Press, 1981.
2. Rutter M, Quinton D, Hill J. Adult outcome of institution-reared children: males and females compared. I: Robins L, Rutter M, eds. Straight and devious pathways from childhood to adulthood. Cambridge: Cambridge University Press, 1990:135-57.
3. Rydelius P-A. Annotation: children of alcoholics a clinical concern for child and adolescent psychiatrists today? J Chil d Psychol Psychiatry 1997;38:615-24.
4. Nordberg L, Rydelius PA, Zetterstrom R. Children of alcoholic parents: health, growth, mental fevelopment and psychopathology until school age. Acta Paediatr Scand Suppl 1993;387:1-24.
5. Aronson M, Kyllerman M, Sabel KG et al. Children of alcoholic mothers. Acta Paediatr Scand 1985;74:27-35.
6. Reich W, Earls F, Powell J. A comparison of the home and social environments of children of alcoholic and non-alcoholic parents. Br J Addict 1988;83:831-9.
7. Haugland, B.S. Barn fra Familier med alkoholproblemer. Tidsskr Nor Psykologforening 1987;24:546-56.
8. Bush SI. Attributional style, depressive features, and self-esteem: adult children of alcoholic and non-alcoholic parents. J Youth Adolesc 1995;24: 177-85.
9. Wallace J. Children of alcoholics: a population at risk. Alcoholism Treatment Quarterly 1988;4:13-30.
10. Drake RE, Vaillant GE. Predicting alcoholism and personality disorder in a 33-year longitudinal study of children of alcoholics. Br J Addict 1988;83: 799-807.
11. Buydens-Branchey L. Age of alcoholism onset. Arch Gen Psychiatry 1989;46:225-30.
12. Velleman R, Orford J. Risk and resilience. Adults who were the children of problem drinkers. Amsterdam: Harwood Academic Publishers, 1999.
13. Knop, J. Misbrug. I: Poulsen et al, eds. Psykiatri - en grundbog. (pp. 183-208) København: Munksgaard, 1998:183-208.
14. Allison PD. Discrete-time methods for the analysis of event histories. I S. Leinhardt, ed. Sociological methodology. San Francisco: Jossey-Bass, 1982: 61-98.
15. Hemmingsen R, Parnas J, Gjerris A et al, eds. Klinisk psykiatri (2. udgave). København: Munksgaard Danmark, 2000.
16. Millon T, Simonsen E, Davis RD, Birket-Smith M, eds. Psychopathy: antisocial, criminal and violent behavior. New York: Guilford Press, 1998.