Medicinsk Nyhed
Lav socioøkonomisk status reducerer levelængden med ca. to år
Analyse af 48 kohortestudier fra vestlige lande viser, at lav social status er associeret til præmatur død.
Foto: Colourbox.
24. apr. 2017
2 min.
Lav socioøkonomisk status, defineret som kort uddannelse eller dårlige økonomiske forhold, er tidligere vist at være associeret til øget sygelighed og dødelighed samt til risikoadfærd som rygning og fysisk inaktivitet. Der findes dog kun få studier, som har sammenlignet effekten af lav socioøkonomisk status med effekten af etablerede risikofaktorer som f.eks. rygning, fysisk inaktivitet og hypertension. I en ny publikation analyseres kumulerede data fra 48 kohortestudier omfattende 1,7 millioner personer. I løbet af ca. 13 år blev der registreret over 300.000 dødsfald. Personer med lav socioøkonomisk status, som i denne undersøgelse blev defineret på baggrund af den sidst kendte beskæftigelse, havde i de multivariate analyser en ca. 1,4 gange højere risiko for at dø, hvilket svarede til ca. to tabte leveår. Til sammenligning medførte aktiv rygning, diabetes og fysisk inaktivitet hhv. 4,8, 3,9 og 2,4 tabte leveår, mens hypertension, høj indtagelse af alkohol og overvægt reducerede levelængden med hhv. 1,6, 0,5 og 0,7 år. Forfatterne opfordrer til, at myndigheder gennemfører strategier, som kan reducere forskelle i socioøkonomiske vilkår med henblik på at reducere overdødeligheden.
Lektor Ingelise Andersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »WHO’s 25 × 25 mål bygger på syv kendte risikofaktorer, der skal nedbringe mortaliteten af ikkesmitsomme sygdomme, men sociale faktorer indgår ikke som en modificerbar risikofaktor. Studiet er baseret på kohorter fra vestlige lande. Der indgår ikke danske kohorter i analysen, men resultaterne svarer til, hvad man finder i en dansk registerundersøgelse. Tal fra 2013-2014 viser, at lavt uddannede 65-årige mænd sammenlignet med højtuddannede kan forvente 2,4 færre leveår, for kvinderne er tallet 2,2 år. I The Lancet-artiklen har forskerne anvendt information om seneste erhverv, men ekskluderet den gruppe, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Den gruppe har forøget risiko for sygdom, og derfor er effekten af erhverv formentlig underestimeret. Hvis man vil mindske den sociale ulighed, er det oplagt at se på politikker, der relateres til: 1) sociale determinanter tidligt i livet, som påvirker social position og helbred i voksenlivet, 2) determinanter påvirket af social position samt 3) social ulighed i konsekvenser af sygdom«.
Interessekonflikter: ingen.