Lifting injuries and concepts of occupational low back injury

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmiljøinstituttet, København. Formålet med studiet var at belyse sammenhængen mellem enkeltløft under uhensigtsmæssige løftebetingelser og lændesmerte (LS). Konsekvensen af løfteskader målt ved varigheden af LS blev undersøgt.

Studiet omfattede tre dele: Studie 1 var en eksplorativ undersøgelse mhp. at identificere erhvervsgrupper, der er i risiko for løfteskader. En stikprøve af 346 anmeldte løfteskader blev fordelt på belastningsgrupper. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte udgjorde sammenligningsgrundlaget.

Studie 2: En population på 212 personer med løfteskader, udvalgt fra tre fagforeningsregistre (80 kirkegårdsgravere, 60 mekanikere og 72 sygehjælpere) blev interviewet. Interviewet omfattede generelle data, personfaktorer, psykosociale arbejdsfaktorer, data om løfteskader, dagligt løftearbejde og data om LS og lændelidelser.

Studie 3 belyste årsager til ophør i erhverv eller jobskift blandt plejepersonale.

Sammenfattende viste studie 1 og 2, at løfteskader forekommer hyppigt både i erhverv med få tunge løft og i erhverv med mange tunge løft. Ekstremt tunge byrder og akavede arbejdsstillinger var karakteristisk. En logistisk regressionsanalyse viste, at især omstændigheder i arbejdsfunk-tionen før eller under sidste løfteskade var prædiktor for langvarig LS blandt kirkegårdsgravere og mekanikere. Blandt sygehjælpere var mange daglige personhåndteringer en vigtig prædiktor.

Studie 3 viste, at plejepersonale med langvarig LS efter løfteskade oftest foretager jobskift inden for faget.

En kombination af løft og andre lændebelastninger synes at kunne forårsage løfteskader.