Medicinsk Nyhed
Livssyn og risiko for hjerte-kar-sygdomme og dødelighed
Nyt systematisk review konkluderer, at optimister har lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og bedre overlevelse end pessimister.
Illustration: Colourbox
30. dec. 2019
2 min.
Optimisme defineres som en tilbøjelighed til at se det bedste i alt, modsat pessimisme, som betegner et mørkt livssyn eller tilbøjelighed til at se det værste i alt. Optimisterne karakteriseres ved at være konstruktive og handlingsparate, mens pessimister styres af urealistiske, negative tanker. Et nyt systematisk review fokuserer på sammenhængen mellem det at være optimist og risiko for hjerte-kar-sygdomme og total dødelighed. Forskerne inkluderer ti studier, der medtager over 230.000 personer, som besvarede spørgeskemaer, som kunne bestemme deres livssyn, og fik målt en række andre kardiovaskulære risikofaktorer. Deltagerne er blevet fulgt i gennemsnit i 14 år med registrering af nyudviklet kardiovaskulær sygdom og overlevelse. Forfatterne konkluderer, at optimistisk livssyn var associeret til ca. 35% lavere risiko for kardiovaskulær sygdom og ca. 15% lavere risiko for død i opfølgningsperioden. De argumenterer for relevansen af disse fund, da nye studier viser, at man godt kan ændre folks livssyn i en mere positiv retning ved psykologisk intervention.
Postdoc Nete Dissing, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, kommenterer: »Studiet er interessant, da det er det første til at samle evidensen på området i en metaanalyse, og som viser en ikke ubetydelig beskyttende effekt af at have et optimistisk livssyn. Vi ved fra tidligere studier, at negative psykosociale faktorer påvirker helbredet igennem en række mekanismer, som relaterer sig til både fysiologiske, emotionelle og adfærdsmæssige ændringer, og det er sandsynligt, at optimisme eller mangel derpå kan påvirke hjerte-kar-sygdomme og overlevelse igennem lignende mekanismer. Et grundlæggende spørgsmål er, om andre strukturelle faktorer kan forklare sammenhængen mellem optimisme og hjerte-kar-sygdomme. F.eks. har socioøkonomisk position stor betydning både for, hvordan man vurderer sine egne livsmuligheder, samt for risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Denne effekt er vanskelig helt at eliminere i observationelle studier som dem, der indgår i denne metaanalyse. Studiet giver dog et solidt grundlag for at arbejde videre med psykologiske interventioner i randomiserede forsøg for at undersøge, om sådanne indsatser kan forbedre livssynet på længere sigt og i sidste ende forebygge eller forbedre prognosen ved hjerte-kar-sygdomme«.
Interessekonflikter: ingen.