Livstruende hyponatriæmi udløst af alternativ behandling

Brugen af alternativ behandling ved kræftsygdomme bliver stadig mere udbredt, idet mange danske patienter har mistet tilliden til det traditionelle behandlingssystem eller ønsker supplerende behandling i håbet om en bedre kontrol af sygdommen. Undertiden benyttes kostbare alternative behandlingsmetoder og dyre præparater fanatisk og uden den nødvendige kontrol, hvorfor der kan indtræde alvorlige bivirkninger. Der kan også ses interaktion med den konventionelle medicin eller være kontraindikationer mellem de alternative præparater og den konventionelle medicin. I det følgende beskrives et tilfælde af livstruende hyponatriæmi under alternativ terapi hos en patient med en fredelig kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som ikke var behandlingskrævende. Denne alvorlige bivirkning er ikke tidligere blevet beskrevet i Danmark.

Sygehistorie

En 77-årig kvinde blev indlagt akut på medicinsk afdeling pga. afkræftelse, kvalme og sløvhed. Patienten var i behandling med bendroflumethiazid med kaliumchlorid for let hypertensio arterialis og havde i 2002 fået konstateret CLL, men hun ønskede ikke kontrol herfor i et hæmatologisk ambulatorium. Patienten kontaktede i stedet en privatpraktiserende læge mhp. alternativ behandling, som blev påbegyndt uden videre. Hos den praktiserende læge blev der bl.a. i tre år givet seks behandlinger om måneden bestående af infusion af højdosis C-vitamin. Hver af disse behandlinger kostede 700 kr. (i alt 151.200 kr. i perioden). Desuden tog patienten naturmedicin, der bestod i hyperimin, Ginkgo biloba, liponsyre, kosttilskud og vitaminer. Endvidere drak hun 2-3 liter kildevand og sojamælk om dagen og undgik fuldstændig indtagelse af sukker »for ikke at stimulere kræftcellerne«. På indlæggelsestidspunktet var hun dehydreret, betydeligt svækket og sløv. Der var ingen forstørrede lymfeknuder på halsen, aksillært eller i lysken og ingen hepatosplenomegali. Blodprøverne viste svære elektrolytforstyrrelse med plasma (P)-natrium på 97 mmol/l, P-kalium på 2,1 mmol/l, og P-creatinin på 26 mmol/l. Der var hæmoglobinværdi på 7,7 mmol/l, leukocyttal på 140,5 × 109/l og trombocyttal på 166 × 109/l. Naturmedicinen blev seponeret, og der blev påbegyndt rehydrering og langsom korrektion af den svære natriumdeficit. Korrektionen foregik over 15 dage med en gennemsnitlig stigning i P-natrium-koncentrationen på 4,3 mmol pr. dag (Figur 1). Under indlæggelse blev patienten efter normalisering af p-natrium tiltagende cerebralt påvirket med rigiditet, talebesvær, synshallucinationer og angstanfald. En lumbalpunktur viste ingen tegn på infektion. Ved en magnetisk resonans (MR)-skanning af centralnervesystemet påvistes mindre subkortikale, ældre infarkter, men ingen tegn på central pontinmyelinolyse. Ved neurologisk tilsyn fandtes der ingen tegn på motorisk eller sensorisk dysfunktion, og tilstanden tolkedes som en metabolisk udløst psykotisk tilstand. Ved psykiatrisk tilsyn fandtes patienten ikke produktiv psykotisk eller depressiv, men svært angstpræget. Hun var i alt indlagt i 40 dage og var på udskrivningstidspunktet uden neurologiske sequelæ og psykisk i sin habitualtilstand. Blodprøverne viste på dette tidspunkt hæmoglobinværdi på 7,9 mmol/l, leukocyttal på 129 × 109/l, trombocyttal på 199 × 109/l, P-natrium på 136 mmol/l og P-kalium på 4,2 mmol/l.

Diskussion

Forskellige undersøgelser viser, at 33-44% af kræftpatienter vælger alternativ behandling som supplement til den lægelige behandling [1, 2]. Alene i Danmark bruges der hvert år flere mia. kr. på denne behandling, til trods for at klinisk kontrollerede undersøgelser aldrig har vist effekt af alternativ terapi ved kræftsygdomme [2]. På baggrund heraf er der i Danmark påbegyndt et forskningsprojekt, som skal undersøge effekten af zoneterapi, akupunktur og meditation ved bl.a. cancersygdomme. Alternativ behandling er mest udbredt blandt meget syge patienter med dårlig prognose, men vores sygehistorie illustrerer, at også andre grupper søger de alternative behandlere, og at dette ikke er uden risiko, hvis det foregår uden omhyggelig kontrol. Enkelte kræftpatienter vælger ukonventionel behandling på bekostning af konventionel behandling og undertiden uden at have haft kontakt til specialister inden for onkologi eller hæmatologi pga. skepsis mod det traditionelle behandlingssystem. Det er klart, at den alternative behandler/praktiserende læge da spiller en væsentlig rolle for kræftpatienten i sygdomsforløbet. Det er ofte uklart, om diverse kosttilskud og vitaminer i de givne doser har bivirkninger og interaktioner med den konventionelle medicin, som gives for kræftsygdommen. Men da produkterne i høj dosis kan medføre alvorlige og undertiden livstruende bivirkninger, bør den alternative behandler kontakte en speciallæge, før ukonventionel behandling påbegyndes. Det kan da samtidig afklares, om behandling mod kræftsygdommen overhovedet er indiceret på nuværende tidspunkt, eller om man skal være afventende og blot følge udviklingen af sygdommen. Endelig er det vigtigt at vide, at læger, som anvender alternativ behandling med f.eks. naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater og homøopatiske lægemidler, har pligt til at indberette formodede bivirkninger hertil til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn. Man bør overveje, om dette ikke også skal gælde for andre alternative behandlere.

Abdol Rahim Altaf. E-mail: altafdk@hotmail.com

Antaget: 23. april 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

1. Jungersen D. A lternativ behandling udbredt blandt europæiske kræftpatienter. Ugeskr Læger 2005;167:721-3.
2. Jakobsen SS, Knudsen AH. Forskning i effekten af alternativ behandling. Ugeskr Læger 2004;165:148-58.