Skip to main content

Livstruende ødem efter inhalation af lattergas

Mads Thorsberger & Kasper Aanæs

10. maj 2021
4 min.

Drivhusgassen dinitrogenoxid (N2O) har et bredt anvendelsesområde bl.a. som drivgas i trykbeholdere til professionelle køkkener. Tilnavnet lattergas stammer fra den milde euforiske virkning, som opnås ved inhalation. I medicinsk anvendelse udnyttes den kortvarige sedative og analgetiske effekt i forbindelse med f.eks. tandindgreb og ved fødsler, i denne forbindelse dog altid i en fortynding med ilt. Over de seneste år er lattergas blevet et udbredt rusmiddel. Gassen er billig, lettilgængelig og lovlig at anskaffe. Rusen er kort, under to minutter, hvilket gør, at der oftest inhaleres flere gange i træk. Sundhedsstyrelsen beskriver i en rapport fra 2019, at op mod 12% af eleverne på de gymnasiale uddannelser har prøvet at inhalere gas fra patroner [1].

SYGEHISTORIE

En 20-årig tidligere rask kvinde blev indbragt på Region Hovedstadens TraumeCenter på Rigshospitalet med en følelse af hævelse i hals, synkebesvær og ændret stemme. Over flere timer havde hun i festligt lag inhaleret lattergas fra store sifoner, i alt svarende til cirka 4.000 små patroner. Hun benægtede at have indtaget alkohol eller andre rusmidler.

Ved en objektiv undersøgelse fremstod hun rolig, vågen, klar og orienteret. Der var inspiratorisk rallen, men ikke regulær stridor, og stemmen var grødet. Inspektion af næsehule, mundhule og hals var upåfaldende. Fraset en lidt hurtig respirationfrekvens på 21 gange/min var de vitale parametre normale.

Ved fleksibel laryngoskopi sås udbredt vandigt ødem i højre lingvale flade af epiglottis og højre aryregion. Ødemet kvældede over midtlinjen og dækkede for højre stemmelæbe. Der var ikke tegn til glottisk eller subglottisk ødem, og stemmelæberne havde normal bevægelighed. Patienten blev behandlet med adrenalininhalationer, intravenøst givet methylprednisolon 80 mg og observeret tæt.

Blodprøver ved indlæggelse viste leukocytose 13,5 × 109/l med neutrofil overvægt og et C-reaktivt proteinniveau på 16 mg/l. Plasmaethanolniveauet var ikke forhøjet.

En fornyet skopi efter ca. 30 min viste progression af ødemet med vanskeligt indblik til rima (Figur 1A). Luftvejen blev betragtet som truet, og i kirurgisk luftvejsberedskab udførtes vågen fleksibel optisk intubation, hvorefter patienten blev overflyttet til intensivafdelingen.

Efter et døgn konstateredes massiv opkvældning omkring tuben. For at mindske sedationsbehov og undgå potentielle trykskader fra tuben blev der foretaget kirurgisk trakeotomi. Patienten kunne herefter overflyttes til sengeafdeling. Under indlæggelse tilkom der i de følgende dage hvidlige fibrinbelægninger i oropharynx og højre aryregion. Efter initial bedring (Figur 1B) tiltog ødemet på femtedagen, og man påbegyndte behandling med tablet prednisolon 50 mg i fem dage med nedtrapning til 25 mg i yderligere fem dage. På sjettedagen resterede der kun et beskedent ødem, og patienten kunne dekanyleres og udskrives i velbefindede. Hun udeblev siden fra planlagt ambulant kontrol.

DISKUSSION

Akut livstruende bivirkninger og dødsfald associeret med misbrug af lattergas er sjældne. Langt oftest drejer dette sig om hypoksi, hvor man, idet hypoksien i sig selv muligvis kan forstærke eller forlænge eufori, forhindrer adækvat lufttilførsel f.eks. med maske eller plasticpose [2, 3].

Patienten i denne sygehistorie havde ødem i hypopharynx og larynx, formentligt udløst af frysningsskade efter inhalation af gas under højt tryk. Ødemet progredierede hurtigt og kunne muligvis have ført til en fatal udgang, hvis patienten ikke tidligt i forløbet var blevet bragt til en akutmodtagelse. Initialt var der få tegn på akut luftvejsproblematik, og der var ikke tegn til fokale skader i mundhulen.

Sundhedsstyrelsens information om lattergas nævner risiko for forfrysninger i mund og svælg. Disse læsioner ses lejlighedsvist på akutmodtagelser i landet. Risiko for død på baggrund af hypoksi er ligeledes nævnt, men skade som hos patienten i denne kasuistik er ikke beskrevet [4].

Kendskab til virkning og potentielle alvorlige bivirkninger ved lattergas er relevant i forhold til korrekt rådgivning af unge, og muligheden for frit at kunne erhverve produktet bør løbende evalueres. I juni 2020 trådte en ny lov om salg og markedsføring af lattergas i kraft. Det er nu ulovligt at sælge lattergaspatroner til personer under 18 år. Salget begrænses til indkøb af maksimalt to små patroner ad gangen, og det er nu ikke lovligt at sælge store lattergaspatroner til private. Effekten af dette indgreb kan dog formentlig først vurderes, når restriktionerne for nattelivet igen er ophævet.



Korrespondance. Mads Thorsberger. E-mail: mads.thorsberger@regionh.dk
Antaget 24. marts 2021
Publiceret på ugeskriftet.dk 10. maj 2021
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2021;183:V02210160

Summary

Life-threatening oedema triggered by inhalation of nitrous oxide

Mads Thorsberger & Kasper Aanæs

Ugeskr Læger 2021;183:V02210160

In this case report we describe a life-threatening oedema in a 20-year-old woman triggered by inhalation of nitrous oxide. On admission, flexible rhinolaryngoscopy revealed a rapidly progressing oedema of the epiglottis and arytenoid region. The patient was immediately intubated and transferred to the intensive care unit. Due to progression of the oedema a surgical tracheostomy was performed. On day six the canula was removed, and the patient could be discharged in good condition.

Referencer

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Lattergas fra gaspatroner - Udbredelsen blandt elever på ungdomsuddannelser. www.sst.dk/da/udgivelser/2019/lattergas-fra-gaspatroner (12. feb 2021).

  2. van Amsterdam J, Nabben T, van den Brink W. Recreational nitrous oxide use: Prevalence and risks. Regul Toxicol Pharmacol 2015;73:790-6.

  3. Garakani A, Jaffe RJ, Savla D et al. Neurologic, psychiatric, and other medical manifestations of nitrous oxide abuse: a systematic review of the case literature. Am J Addict 2016;25:358-69.

  4. Sundhedsstyrelsen. FAQ om lattergas som rusmiddel. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/faq-om-lattergas-som-rusmiddel (12. feb 2021).