On the longevity of cemented hip prostheses and the influence on implant design

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Sygehus.

Afhandlingens formål var, i et klinisk randomiseret studie, at undersøge, hvorvidt en specifik cementeret lårbensprotese i titanium var mere ustabil end en tilsvarende protese produceret i kobolt-krom, samt at evaluere metallets indvirkning på den periprostetiske knogleresorption. Desuden i et eksperimentelt studie at undersøge, hvorvidt en hofteskålsprotese, som er forsynet med krave påvirker såvel tykkelsen af cementkappen som penetrationsdybden.

I det kliniske studie fandtes titaniumlårbensprotesen at være signifikant mere rotationsstabil, og dermed sandsynligvis mere holdbar end en tilsvarende protese lavet af kobolt-krom. Der fandtes derimod ingen signifikant forskel på den periprostetiske knogleresorption, hvilket tyder på, at den pågældende Ti lårbensprotese i kombination med cement var for rigid til at kunne reducere det periprostetiske knogletab. Om titaniumprotesen også på længere sigt klarer sig bedre end kobolt-krom-protesen vil først kunne vurderes om 5-10 år.

I det eksperimentelle studie fandtes, at hofteskålsproteser med krave var omgivet af en signifikant tykkere cementkappe end hofteskålsproteser uden krave, hvorimod penetrationsdybden var uændret. Det synes derfor lidet sandsynligt, at den øgede holdbarhed, som er observeret for hofteskålsproteser med krave, skyldes bedre cementpenetration, hvorfor andre årsager må søges belyst ved yderligere undersøgelser.