Professor, overlæge, Henning Grønbæk, Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet inkluderede voksne patienter i 25 lande med inoperabelt HCC uden forudgående systemisk behandling. Patienterne var alle i god performancestatus (Child-Pugh-Score 5-6 og performancestatus 0-1). Patienterne blev randomiseret (1:1) til at modtage nivolumab + ipilimumab eller efter investigators valg enten lenvatinib eller sorafenib. Efter en medianopfølgning på 35 måneder var overlevelsen signifikant forbedret med nivolumab + ipilimumab vs. lenvatinib/sorafenib (median 23,7 måneder [95% KI 18,8-29,4] vs. 20,6 måneder [17,5-22,5]; HR 0,79 [0,65-0,96]; p=0,018). De respektive samlede overlevelsesrater var 49% vs. 39% efter 24 måneder og 38% mod 24% efter 36 måneder. Generelt var behandlingen acceptabelt tolereret, og der var ikke forskel mellem grupperne vedr. svære bivirkninger (41% vs. 42%), men med en behandlingsinduceret dødelighed på 12 patienter i kombinationsgruppen mod tre i kontrolgruppen. En forbedret medianoverlevelse på 3,1 måneder sammenlignet med lenvatinib/sorafenib er en acceptabel forbedring for denne selekterede gruppe af patienter. Det skal bemærkes, at knap to tredjedele af patienterne havde viral hepatitis B og C som årsag til udvikling af HCC, hvor danske patienter med HCC oftest har det på baggrund af alkohol cirrose. Der er således fortsat behov for nye medicinske behandlinger, men nivolumab + ipilimumab er en lovende behandling også til danske patienter med HCC«.