Lovende resultater efter etstadieteknik til rekonstruktion af papil- og areolakompleks

INTRODUKTION

Rekonstruktion af papil-areola-komplekset er som oftest den afsluttende procedure ved brystrekonstruktion efter mastektomi. Der findes til dette formål en række teknikker. En udbredt metode i Danmark og resten af verden er anvendelse af en lokal hudlap til rekonstruktion af papillen i kombination med intradermal tatovering til rekonstruktion af det pigmenterede areola. Dette gøres normalt trinvist, således at papillen rekonstrueres ved et selvstændigt indgreb, hvorefter tatoveringen finder sted ved et nyt indgreb nogle måneder senere.

MATERIALE OG METODER

Denne artikel beskriver en simple etstadieteknik til rekonstruktion af papil og areola. Vi har udviklet en teknik, der er baseret på anvendelse af en lokal hudlap til rekonstruktion af papillen. Denne rejses på det rekonstruerede bryst, efter at der er foretaget tatovering af det område, som efterfølgende skal udgøre neoareola. Ved denne teknik kan papil og areola rekonstrueres i ét indgreb.

Der er foretaget en retrospektiv opgørelse over resultatet af rekonstruktionen hos de kvinder, der har fået foretaget rekonstruktion ved denne etstadieteknik i en periode på 12 måneder.

RESULTATER

I alt 22 kvinder gennemgik rekonstruktion af papil-areola-komplekset ved etstadieteknik. Heraf fik 16 patienter foretaget unilateral rekonstruktion, mens seks patienter blev rekonstrueret bilateralt, således i alt 28 rekonstruerede papil-areola-komplekser. Den samlede followuptid var for alle patienter tre måneder.

Der forekom ingen større komplikationer hos disse patienter. Mindre komplikationer omfattede et tilfælde af partiel lapnekrose, som ikke krævede revision, og et tilfælde af infektion. Vi registrerede således i alt to tilfælde af komplikationer svarende til 7,1%.

Der var behov for retatovering af i alt fire areolakomplekser grundet manglende pigmentering ved den kliniske kontrol tre måneder efter operationen, hvilket svarer til en retatoveringsrate på 14,2%.

Medianoperationstiden ved anvendelse af etstadieteknikken blev alene opgjort for gruppen af unilateralt rekonstruerede kvinder og var 43 min (30-50 min).

I alle tilfælde var det kosmetiske resultat af rekonstruktionen tilfredsstillende for både kirurg og patient, og der var ingen tilfælde med behov for efterfølgende revision eller korrektion fraset touch-up af papiltatoveringen som angivet. Ydermere giver anvendelsen af metoden mulighed for tidsbesparelse, da to indgreb samles i et. Derved vil der være en besparelse i den tid, der anvendes på forberedelse af operationsstue og udstyr, klargøring af patienten og efterfølgende rengøring etc. Etstadieteknikken synes således at være mindre omkostningsfuld.

Ovennævnte fordele synes ikke at gå på kompromis med det endelige rekonstruktionsresultat, hverken æstetisk eller funktionelt. Der er således ikke fundet betydelig morbiditet forbundet med brugen af denne metode, ej heller øget behov for retatovering eller efterfølgende korrektive indgreb.

KONKLUSION

Anvendelsen af denne etstadieteknik synes at have fordele for patienten såvel som kirurgen. Metoden synes at bevirke hurtigere afslutning af den samlede brystrekonstruktion og dermed bidrage til hurtigere rehabilitering af patienten efter mastektomi.

KORRESPONDANCE: Mikkel Børsen-Koch, Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, 7100 Vejle. E-mail: mikkel.borsen-koch@slb.regionsyddanmark.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatterens ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(10):A4674.