Lovende resultater efter sentinel node-procedure hos patienter med endometriecancer

INTRODUKTION

Pelvin og paraaortal lymfadenektomi er i henhold til International Federation of Gynecology and Obstetrics (FIGO) indgået som en del af den kirurgiske staging af endometriecancer siden 1988, men indikationen har været løbende debatteret, idet den terapeu-
tiske betydning ikke er overbevisende, og fordi patienter med endometriecancer ofte er ældre kvinder med komorbiditet og dermed øget perioperativ risiko. Dette afspejles i de danske rekommandationer, der alene inkluderer pelvin lymfadenektomi til højrisikopatienter, dvs. karcinomer grad III og/eller > 50% myometrieinvasion.

Et studie af Todo et al, der omfattede 600 endometriecancerpatienter, viste signifikant bedre overlevelse blandt patienter, der havde fået foretaget pelvin og paraaortal lymfadenektomi, sammenlignet med dem, der kun havde fået fjernet pelvine lymfeknuder. En række studier har vurderet, hvorvidt operationsomfanget kunne minimeres ved anvendelse af sentinel node (SN)-proceduren ved corpuscancer i lighed med anvendelsen inden for andre cancerformer. Disse studier er imidlertid små og anvender forskellige setup og metoder.

Detektionsraten, sensitiviteten og den negative prædiktive værdi er således uafklarede. Formålet med dette studie var derfor at vurdere, hvorvidt SN-proceduren kan anvendes hos patienter med endometriecancer.

MATERIALE OG METODER

Dette var et prospektivt followupstudie, der omfattede patienter henvist med diagnosen endometriecancer til Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital, i perioden fra 1. oktober 2005 til 31. december 2008.

På operationsdagen blev der foretaget hysteroskopi med et 4,5-mm’s hysteroskop, depoter af 100-150 MBq 99mTc-traced kolloid blev injiceret subendometrielt, og herefter blev der foretaget dynamisk scintigrafi. Ved operationen identificerede man SN(er) ved hjælp af en gammaprobe, SN(er) blev reseceret og undersøgt med frysemikroskopi, hvorefter man foretog radikal bækken- og paraaortisk lymfadenektomi.

RESULTATER

I alt 32 patient blev inkluderet. Hos patienter uden klinisk erkendelige metastaser (n = 27), kunne SN(er) findes med gammaprobe hos 23 (85,2%) patienter. Der var hyppigst (n = 17, 74%) en (n = 12) eller to (n = 5) SN(er). Overensstemmelse mellem scintigrafi og peroperative fund kunne øges fra 50,0% til 78,9%, når dosis blev øget fra 100 MBq til 150 MBq 99mTc, overvejende på grund af en højere detektionsrate ved den høje dosis.

Ved frysemikroskopi kunne det bekræftes, at alle klinisk suspekte lymfeknuder indeholdt metastaser, hvorimod kun en enkelt mikrometastase kunne diagnosticeres. Ved den endelige histologiske undersøgelse blev alle efterfølgende lymfeknudemetastaser fundet svarende til SN, dvs. der forekom ingen falsk negative SN’er.

KONKLUSION

SN-proceduren kan anvendes ved endometriecancer med en høj detektionsrate og ingen falsk negative SN’er. Sensitiviteten af SN-proceduren kunne formentlig øges ved single photon emission computed tomography (SPECT/CT) og peroperativ cytokeratinfarvning af SN(er).

KORRESPONDANCE: Berit Jul Mosgaard, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital, 2730 Herlev. E-mail: bjmosgaard@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(7):A4665.