Luftbåren allergisk kontakteksem

Kontaktallergi viser sig som eksem i det område, hvor huden kommer i kontakt med et allergen. Langt oftest er der tale om eksponering direkte på huden, men i sjældne tilfælde kan eksponeringen være luftbåren. I denne kasuistik præsenteres et tilfælde af eksem i ansigtet pga. luftbåren eksponering for isothiazolinoner.

SYGEHISTORIE

En 25-årig kvinde blev henvist til dermatologisk vurdering af ansigtseksem, som hun havde haft i ti døgn (Figur 1). Symptomerne var opstået i forbindelse med renovering og maling af et nykøbt hus, og hun havde selv mistanke om, at malingen var årsagen. Behandling med kortikosteroidcreme var uden virkning, og bedring tilkom først, efter at hun flyttede ud af huset og fik behandling med prednisolon 25 mg dagligt i en uge.

På mistanke om kontaktallergi blev der udført lappetestning. Denne var ekstremt positiv (3+) over for både methylchloroisothiazolinon/methylisothiazolinon (MCI/MI) og methylisothiazolinon (MI) samt svagt positiv (1+) over for benzisothiazolinon (BIT). Malingernes sikkerhedsdatablade blev gennemgået og afslørede indhold af både MCI/MI, MI og BIT i mange produkter. Det blev samlet konkluderet, at luftbåren eksponering for disse allergener forårsagede eksemet.

Ved opfølgning to måneder senere var eksemet væk. Patienten overnattede stadig ude, fordi hun fortsat fik gener fra hud og luftveje efter nogle timers ophold i huset, på trods af at der ikke var blevet malet i de forudgående seks uger.

DISKUSSION

Isothiazolinoner er hyppigt brugte konserveringsmidler i kosmetik, husholdnings- og industriprodukter. Kontaktallergi over for isothiazolinoner er som oftest forårsaget af direkte kontakt med stoffet i kosmetik eller husholdningsprodukter [1], men i sjældne tilfælde kan eksponeringen foregå luftbåren, så det er vigtigt at være opmærksom på denne eksponeringsvej.

I de senere år har der været meget fokus på MI, fordi der har været en meget kraftig stigning i antallet af tilfælde af MI-allergi over hele Europa. Nye tal viser, at allergi over for MI bliver påvist hos ca. 5% af alle patienter, der bliver allergitestet for eksem i Danmark, og lignende tal er rapporteret fra hele Europa [1]. I EU besluttede man på denne baggrund i 2017 at forbyde MI i alle kosmetiske produkter, der bliver på huden, og reducerede samtidig kraftigt den tilladte koncentration i de produkter, der vaskes af huden [2].

Isothiazolinoner er hyppigt brugt i malinger. Et større europæisk studie viste, at MI findes i over 90% af europæiske malinger, heriblandt i 13 af 14 undersøgte malinger fra Danmark [3]. Flere af disse malinger med MI var mærket med EU-blomsten og/eller Svanemærket, så denne mærkning kan ikke bruges til med sikkerhed at afgøre, om der er indhold af MI i malinger [3].

I malinger er der ingen øvre grænse for indhold af MCI/MI, MI og BIT. Der er imidlertid krav om mærkning af MI på malinger: Ved koncentrationer over 1.000 ppm (0,1%) skal det fremgå af emballagen og sikkerhedsdatabladet, og ved koncentrationer over 10.000 ppm (1%) skal det fremgå med en advarsel på malingen om, at den kan føre til allergi [4]. EU-landene har for nylig besluttet at sænke disse koncentrationer betragteligt, således at grænserne fra 1. maj 2020 er 1,5 ppm (0,00015%) og 15 ppm (0,0015%) [4].

Afdampning af MI i maling foregår meget langsomt, og der kan være fortsat eksponering i flere uger efter, at malerarbejdet er stoppet [5]. Patienterne skal rådes til at undgå eksponering – og som beskrevet i ovenstående sygehistorie kan det medføre, at de gennem flere uger er nødt til at flytte ud af eget hjem, indtil afdampningen er overstået.

Der er stigende forekomst af kontaktallergi over for isothiazolinoner. Kontaktallergi foregår ikke altid ved direkte kontakt, men eksponeringen kan foregå luftbårent, og det er vigtigt at være opmærksom på denne eksponeringsvej hos patienter med uforklaret eksem.

Korrespondance: Morten Schjørring Opstrup.
E-mail: morten.schjoerring.opstrup@regionh.dk

Antaget: 7. marts 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 29. april 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk