Medicinsk Nyhed
Luftforurening og dødelighed
Multinationalt studie fra 652 byer viser, at koncentration af luftbårne partikler er stærkt associeret til korttidsdødelighed.
Foto: Colourbox
24. sep. 2019
2 min.
Det er veletableret, at luftens indhold af partikler er af betydning for både den akutte sygelighed og dødelighed. I de seneste år har især de såkaldte fine og ultrafine partikler – dvs. hhv. PM2,5 (partikler med aerodynamisk diameter under 2,5 µm) og PM0,1 – været i fokus, da de kan aflejres i alveolerne, hvor de kan være med til at starte en lokal og systemisk inflammatorisk reaktion. Et nyt stort studie analyserer partikelforurening i 652 af verdens byer og sammenholder de daglige målinger med dødelighed i de efterfølgende dage. Studiet bekræfter, at stigende partikelforurening er associeret til stigende dødelighed.
Professor Torben Sigsgaard og postdoc Gitte Juel Holst, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, kommenterer: »Dette er en væsentlig undersøgelse, som understøtter den eksisterende litteratur, og idet undersøgelsen dækker mange lande, øger studiet generaliserbarheden af resultaterne på verdensplan. Studiet er specielt interessant i forbindelse med nye estimater af eksponeringsresponsfunktionerne [ER] for partikelmassen, som viser en stejlere stigning ved lavere niveauer af luftforurening. Dette er et område, der debatteres kraftigt i videnskabelige kredse. Hidtil har det været svært at påvise afvigelser fra en lineær trend, men dette studie giver et hint om, at der stadig er effekter af luftforurening ved niveauer som dem, vi kender fra f.eks. København. Studiet peger således på, at selv i områder af verden, hvor partikelniveauerne er lave, vil der være potentielle helbredsforbedringer ved en reduktion i partikelniveauerne. I studiet korrigeres partikelmassen for effekt af andre forureninger. I disse analyser fandt man, at NO2 mindsker ER for PM2,5 med ca. 30%, hvilket tolkes som et udtryk for, at både PM2,5 og NO2 er knyttet til trafikforurening. Forfatterne peger selv på de svagheder, som findes i et sådant studie, herunder udfordringer ved de tilgængelige data fra forskellige steder i verden på trods af studiets forsøg på ensretning. Dermed er der potentiale for misklassifikation af informationer om såvel eksponeringer som helbred. Dog diskuteres de etnisk kulturelle forskelle, der kan være mellem regionerne, ikke. Dette er specielt interessant, når man ser på den geografiske fordeling af forureningsniveauerne. Her ses det, at de højeste niveauer alle er at finde i det østasiatiske fastland. Konklusionen er, at studiet er et vigtigt indlæg, som giver en unik indsigt i ER i et globalt perspektiv«.
Interessekonflikter: ingen.