Content area

|
|

Luftforurening og familiære faktorer er forbundet med børneastma

Et dansk studie peger på, at udendørs luftforurening med partikler og NO2 er associeret til en højere risiko for udvikling af astma og vedvarende hoste i barndommen.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

I et nyt registerbaseret studie, hvor man har inkluderet alle danske tilfælde af børneastma hos børn født mellem 1997 og 2014, undersøgte man risikofaktorer for udvikling af sygdommen med fokus på sammenhæng mellem familiær disposition, herunder astma, uddannelse, indkomst og rygning under graviditeten samt langtidseksponering for udendørs luftforurening. Forskerne anvendte sygehuskontakter på grund af astma og recepter på astmamedicin som udfald og målinger af luftforurening omkring børnenes bopæl som eksponering. Koncentrationen af partikler med en aerodynamisk diameter på henholdsvis under 2,5 mikrometer (PM2,5) og under 10 mikrometer (PM10) samt nitrogendioxid (NO2) var associeret til højere risiko for udvikling af astma og vedvarende hoste. Forfatterne konkluderer, at især udsættelse for luftforurening med PM2,5 tidligt i livet er en signifikant risikofaktor.

Lektor Marie Pedersen, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer:

»Selv om der i Danmark er mindre økonomisk, social og miljømæssig ulighed og relativ lavere koncentrationer af luftforurening end i andre lande, tyder dette studie på, at disse faktorer øger risikoen for at udvikle astma i barndommen. Gennemsnitsalderen for udviklingen af astma og vedvarende hoste i studiet var ca. to år. Forekomsten af astmatiske symptomer hos småbørn er ca. 20%, mens den er 7% blandt skolebørn og 4% blandt voksne i Danmark. Det vil sige, at mange vokser fra sygdommen i løbet af barndommen. I dette studie var luftforurening med NO2 og elementær kulstof forbundet med en højere risiko for astma og vedvarende hoste hos både de helt små børn og dem, som var seks år eller ældre. I fremtidige studier bør man belyse kildespecifikke luftforureningskomponenter nærmere og inddrage mere detaljerede data om rygning, amning, paritet og indendørs luftforurening. Luftforurening påvirker os alle og er en faktor, som er tilgængelig for konkrete handlinger til gavn for folkesundheden«.

Holst GJ, Pedersen CB, Thygesen M et al. Air pollution and family related determinants of asthma onset and persistent wheezing in children: nationwide case-control study. BMJ 2020;370:m2791.

Interessekonflikter: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar