Skip to main content

Lugtetræning anbefales ved lugte- og smagstab efter COVID-19

Tab af lugte- og smagssansen er hyppige symptomer ved COVID-19, idet 65-88% af patienterne frembyder symptomet.

Colourbox
Colourbox

Redaktionen

31. aug. 2020
1 min.

Tab af lugtesansen er velbeskrevet i forbindelse med virale infektioner i de øvre luftveje, hvor primært midaldrende eller ældre patienter bliver ramt. Lugte- og smagstab er på det seneste kommet i fokus, da det meget hyppigt ses ved COVID-19, hvor det også rammer yngre og kan være længerevarende. Statusartiklen af Fjældstad og Ovesen beskriver epidemiologien og patofysiologien. Forfatterne anbefaler systematisk lugtetræning, hvor man morgen og aften lugter til fire lugte (f.eks. rose, citron, nellike og eukalyptus) i minimum 20 sekunder. Artiklen giver også en række andre praktiske råd vedrørende håndtering af patienter med lugtetab efter COVID-19.

Læs statusartikel

Lugte- og smagstab ved COVID-19

Alexander W. Fjældstad & Therese Ovesen