Lumbar spinal fusion

Doktorafhandlingen er udgået fra Rygsektionen, Ortopæd-kirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, og er baseret på ni orginalarbejder.

Den lumbale spondylodesekirurgi til behandling af kroniske lænderyglidelser blev introduceret for mere end 70 år siden. Der er imidlertid fortsat divergerende forslag til, hvornår stivgørende rygkirurgi er indiceret, og hvordan dette skal udføres.

Det overordnede formål med aktuelle studier var: 1) at introducere patientbaseret evaluering af det funktionelle behandlingsresultat efter spondylodesekirurgi; 2) at evaluere radiologiske vurderingsmetoder ved forskellige operationsmetoder; 3) at analysere effekten af titanium versus kirurgiske stålskruer på mekanisk fiksering og knogleindvækst; 4) at analysere det kliniske og radiologiske resultat efter anvendelse af forskellige operationsteknikker; 5) at evaluere komplikationer og reoperationsrater efter forskellige spondylodeseprocedurer; 6) at analysere effekten af forskellige rehabiliteringsstrategier for patienter der har fået foretaget en lumbal spondylo-deseoperation.

Radiologisk vurdering af både den posterolaterale fusion og den anteriore interkorporale fusion er vanskelig. Klassifi-kationen anvendt i denne afhandling til vurdering af den posterolaterale spondylodese viste god interobserver- og intraobserverenighed.

Den mekaniske binding mellem knogle og skrue var signifikant større for titaniumpedikelskruer sammenlignet med kirurgisk stål. Anvendelsen af titaniumskruer kan anbefales til osteoporotiske patienter og patienter med nedsat osteogenese.

Aktuelle studier observerede signifikant funktionel langtidsforbedring hos ca. 70% af patienter, der havde fået foretaget en lumbal spondylodese. Radiologisk heling varierede fra 52% til 92% afhængig af den valgte kirurgiske procedure. Valg af kirurgisk procedure bør relateres til diagnose, da patienter med istmusspondylolistese (grad I og II) var bedst behandlet med en posterolateral fusion uden instrumentering, mens man fandt en tendens til at patienter med discusdegeneration opnåede bedst resultat ved anvendelse af instrumenteret posterolateral dese eller ved kombineret anterior-posterior dese.

Reoperationsrisikoen efter en spondylodese fandtes signifikant lavere for patienter som fik en anterior-posterior dese sammenlignet med patienter med en posterolateral fusion med pedikelskruesystem. Endvidere var risikoen for manglende heling signifikant lavere ved anterior-posterior dese.

Aktuelle studie påpeger vigtigheden af »coping«-programmer og stiller spørgsmål ved effekten af intensiv rygtræning til rehabilitering af spondylodesepatienter.