Content area

|
|

LUP giver et lidt for positivt billede af patientoplevelser

Forfatter(e)
Angelo Rosenstjerne Andersen, Marie Fuglsang & Daisy Kyed Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden




Når medarbejdere fra Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) besøger landets sygehuse for at præsentere resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) [1], indvendes det nogle gange, at undersøgelsen - på grund af svarprocenter på 55-60 - ikke giver et repræsentativt billede af patienternes oplevelser, og at den derfor heller ikke kan tillægges særlig stor vægt i kvalitetsudviklingsarbejdet.

For at afdække, om der er hold i denne påstand, har EfB samkørt spørgeskemadata fra LUP i 2009 med data fra registre hos Danmarks Statistik med det formål at undersøge, om undersøgelsens resultater ville have været anderledes, hvis alle patienter havde besvaret spørgeskemaet.

Analysen viser, at LUP giver lidt mere positive resultater, end den ville have gjort, hvis alle patienter havde deltaget.

MATERIALE

LUP er en spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres en gang om året blandt patienter, der er blevet behandlet på landets offentlige sygehuse eller på privathospitaler efter reglerne for udvidet frit sygehusvalg. I undersøgelsen er der indsamlet viden om, hvordan undersøgelses- og behandlingsforløb opleves set fra patientens perspektiv. Formålet med LUP [1] er at:

  • identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer

  • give input til arbejdet med kvalitetsforbedringer

  • kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger systematisk over tid.

Et grundlæggende element i undersøgelsen er en sammenligning med landsgennemsnittet, som foretages for alle regioner, sygehuse og afdelinger med tilstrækkelig patientvolumen. Gennem sammenligningen kan de enkelte enheder få en indikation af, på hvilke områder de klarer sig relativt godt eller dårligt. I stedet for at indeholde absolutte kriterier for hvornår noget er »godt nok«, peger LUP på områder, som den pågældende enhed med fordel kan fokusere på i kvalitetsudviklingsarbejdet, fordi enhedens patienter ikke har så gode oplevelser, som patienter andre steder har.

LUP består af en del, der omhandler patienter, der er indlagt, og en del, der omhandler patienter i ambulante forløb. I analysen i denne artikel benyttes data fra den ambulante del af undersøgelsen, da det er langt den største. Patienterne i undersøgelsen havde et eller flere besøg på et ambulatorium i perioden fra den 26. januar til den 8. marts 2009. I analysen indgik der 160.411 ambulante patienter, som blev udtrukket til den ambulante stikprøve i LUP i 2009. Patienterne repræsenterer i alt 533.938 ambulante besøg.

Lidt mere end halvdelen (54%) af de patienter, der modtog et spørgeskema i forbindelse med LUP i 2009, besvarede skemaet. Hvis disse patienter ikke er repræsentative for hele patientpopulationen, er der risiko for, at LUP tegner et skævt billede af patientoplevelserne, dvs. at der er risiko for, at undersøgelsen er biased.

METODE

Bias i forbindelse med manglende besvarelse af spørgeskemaer kan knyttes til faktorer, der kan observeres, og til faktorer, der ikke kan observeres. Fokus i denne analyse er på faktorer, der kan observeres, dvs. køn, alder, uddannelse, socioøkonomisk status mv., der, som tidligere forskning [2, 3] viser, hænger sammen med patientoplevelser. Disse oplysninger er tilvejebragt igennem samkøring af spørgeskemadata med data fra registre hos Danmarks Statistik. I analysen tages der ikke højde for uobserverede faktorer, f.eks. hvilken behandling patienterne har fået eller den kliniske kvalitet af behandlingen. Det undersøges udelukkende, om der er sammenhæng imellem patienternes baggrund og deres subjektive vurdering af det ambulante forløb.

Der analyseres på seks spørgsmål fra LUP. Spørgsmålene, der kan ses i Tabel 1 , er udvalgt, så de belyser forskellige aspekter af det ambulante forløb. I forhold til LUP, hvor man benytter den fulde svarskala fra spørgeskemaet i sammenligningen af regioners, sygehuses og afdelingers resultater med landsresultatet, benyttes her kun dikotomiserede afhængige variabler.

Ved hjælp af en logistisk regression for hvert af de seks spørgsmål estimerer vi først sammenhænge imellem patientbaggrund og positiv/negativ patientoplevelse hos de patienter, der besvarede spørgeskemaet (respondenterne). Under antagelse af at de estimerede sammenhænge også er gyldige for ikkerespondenterne bruges resultaterne af de logistiske regressioner dernæst til for hvert spørgsmål at forudsige, hvor stor andelen af positive besvarelser i LUP ville have været, hvis alle patienter havde besvaret spørgeskemaet.

Fordelen ved at foretage sammenligningen på denne måde er, at der tages højde for alle baggrundsfaktorer på samme tid. Samtidig bliver sammenligningen meget overskuelig, da det for hvert af de analyserede spørgsmål kun er andelen af positive besvarelser, der skal sammenlignes.

Hvis andelen af positive besvarelser, som observeres i LUP, afviger signifikant fra den andel af positive besvarelser, der er estimeret ved hjælp af patientbaggrund, tolkes dette som en bias i LUP. En positiv bias udtrykker således, at andelen af positive besvarelser, som vi observerer i LUP, er højere, end vi ville forvente, hvis alle patienter havde besvaret spørgeskemaet. Kilden til en eventuel bias vil være, at respondenterne og ikkerespondenterne har forskellig baggrund, dvs. at respondenterne ikke er repræsentative.

RESULTATER

Samtlige parameterestimater fra analysen fremgår af Tabel 2 , som kan ses i netversionen af artiklen. De forudsigelser, der viser, hvordan LUP-resultaterne ville have set ud, hvis alle patienter i stikprøven havde svaret, bygger på parameterestimaterne i Tabel 2.

I de logistiske regressioner benyttes et varierende antal observationer (41.969-83.300), der svarer til det antal patienter, der har besvaret de enkelte spørgsmål.

Resultaterne af analysen af bias ses i Tabel 1, der viser andelen med den positive vurdering af de forskellige spørgsmål. Kolonnen »Procentpoint« angiver den bias, der måtte være (opgjort i procentpoint). En positiv bias indikerer, at andelen af positive svar er højere blandt respondenterne i LUP, end den ville have været, hvis alle patienter havde svaret på spørgsmålet.

DISKUSSION

Analysen er gennemført med data fra 2009, men der er ingen grund til, at sammenhængene imellem patienternes baggrund og deres oplevelser skulle være meget forskellige fra år til år, så resultatet kan generaliseres også til andre runder af LUP.

Den gennemførte analyse viser kun små tegn på bias i LUP. I alle tilfælde, hvor der er signifikante forskelle, er de observerede svar fra LUP mere positive, end de svar, der kan estimeres vha. patientbaggrund. Konsekvensen af, at ikke alle udtrukne patienter deltager i LUP, er således, at LUP tegner et lidt for positivt billede af patienternes oplevelser.

Den positive bias er ikke et problem af to årsager: 1) LUP bruges af afdelinger til udvælgelse af indsatsområder. På afdelingerne holder man resultaterne for de enkelte spørgsmål op imod hinanden, og ofte udvælger man ud fra dette, hvilke områder man vil arbejde med. 2) Hospitaler og afdelinger ønsker at følge deres egen udvikling fra år til år. Denne udvikling kan LUP give mulighed for at vise, upåagtet at resultaterne generelt er lidt for positive.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Angelo Rosenstjerne Andersen , Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg 3, 2100 København Ø. E-mail: Angelo.rosenstjerne.andersen.01@regionh.dk

Antaget: 5. januar 2012

Først på nettet: 27. februar 2012

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk




Reference: 
Ugeskr Læger 2012;174(40):2372-2374
Blad nummer: 
Sidetal: 
2372-2374
Summary The National Danish Survey of Patient Experiences has a small positive bias Ugeskr Læger 2012;174(40):2372-2374 The response rate in The National Danish Survey of Patient Experiences in 2009 was 54%. In order to evaluate bias due to non-responders, The Unit of Patient-perceived Quality merged survey data and data on patient background from Statistics Denmark. The relationships between the responding patients' background and their answers to six questions in the survey questionnaire is estimated with logistic regression analysis and subsequently used for predicting the answers of the non-responders. Results indicate a small positive bias in four of the questions and no bias in the remaining two.
  1. Enheden for Brugerundersøgelser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. København, 2009.
  2. Sitzia J, Wood, N. Patient satisfaction: a review of issues and concepts. Soc Sci Med 1997;45:1829-43.
  3. www.pickereurope.org/Filestore/PIE_reports/Survey_reports/Multilevel_analysis_of_inpatient_experience_March_2011.pdf (3. nov 2011).

Right side

af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar