Content area

|
|

Månedens billede

Månedens billede

En 58-årig kvinde med progredierende hårtab i vertex blev henvist på mistanke om alopecia areata. Ved en objektiv undersøgelse blev der fundet cikatriciel alopeci med karakteristiske »fodspor i sne« og diagnosen pseudopelade blev stillet. Hun havde Sjögren type A-antistoffer uden at opfylde kriterierne for lupus eller mb. Sjögren. Der var utilstrækkelig effekt af lokalbehandling, hvorfor hun påbegyndte systemisk behandling med hydroxychloroquin.

Pseudopelade tilhører gruppen af primære cikatricielle alopecier, som er hårbundslidelser, der resulterer i permanent hårtab [1]. Tilstanden er relativt sjælden og rammer især kvinder i 30-50-årsalderen [2, 3]. Histologisk findes der perifollikulære og perivaskulære lymfocytære infiltrater, fibrøse strøg og tab af sebaceøse kirtler [4]. Pseudopelade progredierer typisk på vertex med runde eller ovale konfluerende bare pletter, uden kliniske tegn på inflammation eller follikulitis. Tilstanden skal behandles hurtigt for at undgå yderligere destruktion af hårfollikler. Der er sjældent tilstrækkelig effekt af topikal eller intralæsionel glukokortikoid, hvorfor systemisk behandling med antimalariamidler, glukokortikoid eller retinoid må iværksættes [2-5].

Martin Willy Meyer, Vibeke Vestergaard &
Anette Bygum
Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C
E-mail: martin.meyer@rsyd.dk

INTERESSEKONFLIKTER:

Blad nummer: 
Sidetal: 
1988

LITTERATUR

  1. Olsen EA, Bergfeld WF, Cotsarelis G et al. Summary of North American Hair Research Society (NAHRS)-sponsored workshop on cicatricial alopecia. J Am Acad Dermatol 2003;48:103-10.

  2. Tan E, Martinka M, Ball N et al. Primary cicatricial alopecias: clinicopathology of 112 cases. J Am Acad Dermatol 2004;50:25-32.

  3. Ross EK, Tan E, Shapiro J. Update on primary cicatricial alopecias. J Am Acad Dermatol 2005;53:1-37.

  4. Whiting DA. Cicatricial alopecia: clinico-pathological findings and treatment. Clin Dermatol 2001;19:211-25.

  5. Otberg N. Primary cicatricial alopecias. Dermatol Clin 2013;31:155-66.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar