Mælk og iskæmisk hjertesygdom
Mælk indtages ikke kun af børn. Et nyt studie har undersøgt om indtag af mælk hos voksne er associeret til øget forekomst af iskæmisk hjertesygdom.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk
Iskæmisk hjertesygdom (IHD) er tæt koblet til en række livsstilsfaktorer. Om indtag af mælk hos voksne kan være associeret til en øget risiko for IHD, er fortsat uklart. Et nyt stort studie af voksne fra Sverige har derfor undersøgt betydningen for senere IHD af indtaget af ikkefermenterede og fermenterede mælkeprodukter.
Kjeld Hermansen, lektor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved Københavns Universitet, kommenterer: »Studiet omfatter to prospektive kohorter med 100.775 deltagere, der blev fulgt i op til 33 år. Der er i den periode registreret 17.896 tilfælde med IHD. Indtaget af ikkefermenterede mælkeprodukter var højere end af fermenterede, som dog er steget under observationsperioden. Efter median observation på 30 år havde kvinder, der dagligt indtog 400 ml ikkefermenterede mælkeprodukter sammenlignet med 100 ml en let øget HR for IHD på 1,05, mens der hos mænd ikke var øget risiko for IHD. Indtaget af fermenterede mælkeprodukter havde derimod ikke relation til risikoen for IHD hverken hos kvinder eller mænd. Det er bemærkelsesværdigt, at fedtindholdet i mælk ikke havde nogen påviselig indvirkning på resultaterne af IHD modsat de fleste tidligere studier, der har vist en mere positiv effekt af fedtfattige mælkeprodukter på IHD. Et interessant fund var, at indtaget af ikkefermenterede mælkeprodukter var associeret med højere koncentrationer af plasmakoncentrationen af ACE2 og lavere koncentration af FGF21 – begge proteiner er velkendte kardiometaboliske proteiner med modsatrettede systemiske virkninger. Høje ACE2-niveauer er associeret med hjertekarsygdom, mens høje FGF21-værdier virker beskyttende. En styrke ved studiet er den lange observationstid, en stor spændvidde i mælkeindtaget, at IHD-diagnosen er baseret på registeroplysninger – og ikke på selvrapportering. En svaghed ved studiet er, at der ikke er korrigeret for indtaget af en række relevante kostfaktorer som fiber-, fuldkorn- og nøddeindtag. Den observerede effekt er i øvrigt ret beskeden og bringer os næppe meget nærmere en afklaring af mælks betydning for IHD«.
Interessekonflikter ingen