Magneter som årsag til tarmperforationer

Der beskrives to tilfælde med tarmperforation hos børn efter indtagelse af to eller flere magneter. Begge patienter havde beskedne gastrointestinale symptomer ved indlæggelsen og ingen objektive tegn til tarmperforation. Der blev foretaget eksplorativ laparatomi i begge tilfælde, og tarmperforation blev fundet hos begge. I litteraturen er der ikke konsensus for kirurgisk behandlingsstrategi efter indtagelse af magneter. Vores anbefaling er, at der foretages en akut oversigt over abdomen for at afgøre lokalisationen og antallet af magneterne. Dette efterfølges af enten akut endoskopi eller akut eksplorativ laparatomi - selv om patienten er asymptomatisk.

Det er alment kendt, at småbørn sluger fremmedlegemer. Hvis ikke fremmedlegemerne er store og skarpe, passerer 80% uhindret gastrointestinalkanalen, mens 10-20% skal fjernes endoskopisk eller operativt. 1% af fremmedlegemerne forårsager perforation, obstruktion og fisteldannelse [1-3].

Vi beskriver to børn, der fik tarmperforation efter indtagelse af magneter, og diskuterer behandlingsstrategien ved børns accidentielle indtagelse af magneter.

Ifølge litteraturen kan to eller flere magneter være potentielt farlige at sluge, da der kan opstå tarmperforation [2, 3].

Sygehistorier

I. En fireårig dreng blev indlagt, efter at han dagen forinden havde slugt to Geomag-magneter (kugle og stav). Patienten havde efter indtagelsen klaget over intermitterende mave-smerter, men havde ingen yderligere symptomer. Ved modtagelsen var han alment upåvirket. Abdomen var blødt og uømt med naturlige tarmlyde. En oversigt over abdomen viste, at de to magneter var passeret til tyndtarmen, og at de sad sammen (Figur 1 ). Patienten blev observeret tæt og blev udskrevet i sin habituelle tilstand dagen efter.

Patienten blev genindlagt på fjerdedagen, denne gang med kolikagtige smerter og opkastninger. I de smertefri perioder var han fortsat helt upåvirket. Objektivt fandtes patienten afebril og uøm i abdomen. Han blev spontant velbefindende, og ved stuegang næste dag var han klinisk upåvirket og bevægede sig frit omkring. En fornyet oversigt over abdomen viste uændret placering af magneterne, men der var nu tilkommet let tyndtarmspåvirkning.

Der blev foretaget eksplorativ laparotomi, hvor man fandt kuglen beliggende i colon transversum og staven i tyndtarmen med en fistel imellem. Der var ingen peritonitis, og den øvrige tyndtarm og colon var makroskopisk normal. Der blev foretaget kileresektion af perforationerne.

Postoperativt var patienten velbefindende, men på niendedagen blev han febril og peritoneal med opdrevet abdomen. Der blev foretaget relaparotomi, og man fandt fækal peritonitis og perforation af tyndtarmen 40 cm oralt for den tidligere tyndtarmsresektion. Der blev anlagt ileostomi ved perforationen. På 19.-dagen blev patienten reopereret med udtømmelse af flere intraabdominale abscesser. Det postoperative forløb herefter var langvarigt, men ukompliceret. Patienten fik tilbagelagt ileostomien på 64.-dagen og blev udskrevet i velbefindende kort herefter.

II. En 12-årig autistisk dreng havde to dage inden indlæggelsen slugt 12 stangmagneter. Patienten havde klaget over abdominalsmerter, men abdomen fandtes blødt og uømt. En akut oversigt over abdomen viste de 12 magneter siddende i en lang række i tyndtarmen. Der blev foretaget akut eksplorativ laparatomi, hvor man fandt magneterne beliggende i forskellige tyndtarmssegmenter, men sammenhængende gennem tarmvæggene. På et af disse steder var der nærperforation af tyndtarmen uden peritonitis. På dette sted blev der foretaget kileresektion, efter at magneterne var fjernet. Det postoperative forløb var ukompliceret, og patienten blev udskrevet i velbefindende på syvendedagen.

Diskussion

Forældre søger ofte læge, hvis deres barn har indtaget fremmedlegemer. 80% af fremmedlegemerne er uskadelige og passerer uhindret igennem gastrointestinalkanalen [2].

Drejer det sig om magneter eller magnetiske fremmedlegemer, er konsekvenserne efter indtagelse beskrevet kausuistisk i litteraturen.

Ved indtagelse af to eller flere magneter er der risiko for tarmperforation, hvis magneterne ligger i forskellige tarmsegmenter, da der vil være tarmvæg imellem magneterne, og der sekundært kan opstå nekrose i tarmvæggen som følge af tryk fra magneterne [1-5]. Endvidere beskrives det, at der i de fleste tilfælde, hvor patienterne havde slugt to eller flere magneter, opstod perforation, ileus eller peritonitis [2].

De her beskrevne sygehistorier viser, at man ud fra en oversigt over abdomen ikke kan afgøre, om der er tarmvæg mellem magneterne, eller om magneterne ligger i samme tarmsegment. Ligeledes er det tidligere beskrevet, at det er svært at afgøre ved både røntgen og ultralyd, om der er tarmvæg imellem magneterne [4]. Er man i tvivl om, hvorvidt det drejer sig om magneter, kan man placere et kompas på maven af patienten [3].

Der er ikke konsensus i litteraturen om behandlingsstrategierne. Nogle forfattere anbefaler at observere, såfremt det kun drejer sig om en magnet, der er blevet slugt. Er der slugt flere magneter, anbefales oversigt over abdomen for at lokalisere magneterne, og kan disse fjernes endoskopisk, skal det gøres akut. Kan de imidlertid ikke fjernes endoskopisk, skal patienten indlægges til observation, og først hvis der opstår smerter eller obstipation, skal der foretages eksplorativ laparotomi med fjernelse af magneterne, før der opstår perforation [1, 3]. Andre anbefaler akut endoskopisk eller kirurgisk intervention for at undgå gastrointestinale komplikationer [2, 4, 5].

På baggrund af de her beskrevne sygehistorier og litteraturen anbefaler vi, at patienter, der har slugt to eller flere magneter, får foretaget en akut oversigt over abdomen, for at man kan afgøre magneternes lokalisation. Herefter skal magneterne fjernes akut, endoskopisk og/eller operativt. Dette bør gøres uanset patientens symptomatologi, da der ved symptomer fra gastrointestinalkanalen allerede kan være opstået perforation.

Jakob Gudmundsson Astrup, Kirurgisk Sektion, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre.

E-mail: jakobastrup@dadlnet.dk

Antaget: 8. oktober 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet