Skip to main content

Magnetic resonance imaging in acute stroke thrombolysis: selection of patients and posttreatment monitoring

Læge Niels Hjort: Forf.s adresse: Tretommervej 51, DK-8240 Risskov. E-mail: niels@pet.auh.dk Forsvaret finder sted den 22. marts 2007, kl. 14, Patologisk Auditorium, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, bygning 18, Århus. Bedømmere: Tobias Neumann-Haefelin , Tyskland, Vibeke Andrée Larsen og Jens Christian Sørensen . Vejledere: Leif Østergaard og Grethe Andersen .

16. mar. 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgøres af fire videnskabelige artikler og en oversigt. Arbejdet er udført under ansættelse på Center of Functionally Integrative Neuroscience og er sket i et samarbejde mellem Neuroradiologisk Afdeling og Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Intravenøs trombolyse er den eneste godkendte behandling af akut iskæmisk apopleksi. Behandlingen skal gives inden for tre timer efter symptomdebut. Studiet omhandler anvendelse af magnetisk resonans (MR)-skanning til udvælgelse af kandidater til trombolyse samt efterfølgende monitorering af behandlingseffekt.

Hovedformålene var: 1) at estimere en optimal definition på reperfusion baseret på perfusionsvægtet MR (PWI) og 2) at belyse sammenhængen mellem reperfusion, skade på blod-hjerne-barrieren og hæmoragisk transformation efter trombolyse.

Siden april 2004 er akutte apopleksipatienter indlagt på Århus Sygehus blevet tilbudt MR-skanning med henblik på trombolytisk behandling. MR-skanning inklusive PWI blev udført akut ved indlæggelse og gentaget to timer, 24 timer og tre måneder efter trombolyse. I løbet at en toårig periode blev 33 patienter inkluderet i nærværende studie.

Resultaterne viste: 1) At en relativ reduktion på mere end 30% af det akutte hypoperfunderede volumen i løbet af to timer efter trombolyse korrelerer bedst med samtidig bedring i den kliniske tilstand. 2) At kontraststofforstærket T1-vægtet MR foretaget to timer efter trombolyse kan demonstrere skade på blod-hjerne-barrieren og forudsige senere udvikling af hæmoragisk transformation med stor sikkerhed.