Mammacancer - en livsstilssygdom?

Incidensen af mammacencer stiger med 2-3% pr. år. I denne oversigtartikel gennemgås de kvantitativt vigtigste risikofaktorer for sygdommen, og der redegøres for udviklingen i disse risikofaktorer. Reproduktive forhold i form af alder ved menarche og menopause, alder ved første barns fødsel samt antal fødte børn har udviklet sig ugunstigt i det danske samfund set i relation til risikoen for udvikling af mammacancer. Den øgede forekomst af fedme og det generelt øgede alkoholforbrug bidrager også til incidenstigningen. Hormonforbrug øger også incidencen, men bidrager formodentlig mindre til den samlede incidensstigning. Der foreligger ikke overbevisende evidens for, at rygning og psykiske forhold har betydning.

Mammacancer (MC) er med over 4.000 nye tilfælde om året den hyppigste maligne sygdom blandt danske kvinder og udgør sammen med lungecancer den cancerform, flest kvinder dør af. Den gennemsnitlige livstidsrisiko, dvs. fra fødslen til 80-års-alderen, vil for en dansk kvinde, som fødes i dag, være 10%, hvis de aldersspecifikke incidensrater i fremtiden forbliver, som de er i dag. Da incidensen af MC har været støt stigende i mere end 40 år med en stigningstakt på 2-3% pr. år [1], er der både blandt fagfolk og i befolkningen stor interesse for at afdække årsagerne til sygdommen og til denne stigning.

Det angives ofte, at årsagen til brystkræft ikke kendes, og at man ligeledes ikke kan forklare den stigende udbredelse af sygdommen. Således har man i tidligere danske undersøgelser ikke kunnet forklare den stigende incidens ud fra ændringer i risikofaktorer [1, 2]. De seneste ti år er der kommet en del ny viden om risikofaktorer for MC. Formålet med denne artikel er at redegøre for disse etablerede risikofaktorer (Tabel 1 ).

Risikofaktorer for udvikling af MC
Medfødt disposition

En befolkningsgruppes samlede risiko for udvikling af en cancersygdom kan beskrives ved arvelige forhold samt ved summen af negative og positive eksogene påvirkninger. Ved omkring en fjerdedel af alle tilfælde af MC indgår en genetisk disposition. Dette estimat er fremkommet ved at beregne forskellen i risiko mellem mono- og dizygote tvillinger, hvor den ene tvilling får MC [4]. Dette må ikke forveksles med de relativt sjældne tilfælde, hvor der kan identificeres en defekt i et enkelt gen, f.eks. BRCA1- eller BRCA2-mutationer, der kun udgør en mindre andel af de tilfælde, der udløses af en arvelig disposition. Den samlede arvemasse i befolkningen ændres kun meget langsomt. Der er derfor ingen umiddelbar grund til at antage, at ændringer i arvemassen bidrager i noget væsentligt omfang til den observerede stigning i forekomsten af sygdommen. Analyser peger dog på, at halvdelen af alle tilfælde af mammacancer optræder hos 12% af befolkningen, og en nærmere afklaring af dette fænomen vil åbne muligheder for en mere målrettet screening og forebyggelse [5].

Ud over en genetisk disposition foreligger der også holdepunkter for, at høj fødselsvægt kan udgøre en medfødt risikofaktor for specielt præmenopausal mammacancer [6]. Sammenhængen forklares indtil videre med, at mødrene til piger med høj fødselsvægt i graviditeten har haft et højere hormonspejl end gravide, hvis børn har mindre fødselsvægt. Østrogenspejlet har betydning for placentas udvikling, som igen determinerer barnets størrelse. Disse fund tyder således på, at føtal eksposition af det umodne mammaanlæg for østrogen kan påvirke risikoen for MC flere årtier senere i kvindens voksenliv.

Der er også konstateret, at høje kvinder har en øget risiko for MC [3]. Årsagen til denne sammenhæng kendes ikke, men i en nyere dansk undersøgelse peges der på, at vækstmønsteret allerede tidligt i livet kan være afgørende [6].

Risikofaktorer relateret til reproduktion
og hormonpåvirkning

Sygdommen er 200 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd, og kvinder uden ovariefunktion har en negligeabel risiko for at få sygdommen. Fire hormonrelaterede parametre er hver især væsentligt korreleret til en kvindes risiko for at få MC: 1) tidsrummet mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet, 2) antallet af fuldbyrdede graviditeter, 3) det samlede antal menstuationscykli og 4) varigheden og størrelsen af endogen plus eksogen hormonpåvirkning.

Tidsrummet mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet

Frem til menarchen ligger det primitive mammaanlæg i dvale. Ved den begyndende hormonpåvirkning omkring menarchen udvikles en stor mængde primitive stamceller i mamma. Modningen af disse stamceller til fuldt differentierede kirtelceller sker først ved den første fuldbyrdede graviditet. Perioden fra menarchen til første graviditet synes således at være en sårbar periode for mamma, da umodne stamceller generelt er mere følsomme over for karcinogene påvirkninger end fuldt differentierede celler [7, 8]. Jo kortere tidsrum fra menarchen til første graviditet, jo mindre tid eksponeres de følsomme udifferentierede celler i mamma og des mindre vil risikoen for MC være.

Antal børn født

Ud over tidspunktet for første barns fødsel spiller antallet af børn også en rolle for livstidsrisikoen for at få MC, idet enhver yderligere fuldbyrdet graviditet medfører en risikoreduktion på ca. 7%.

Antallet af menstuationscykli

Principielt forberedes mamma under hver menstruationscyklus til en graviditet og efterfølgende amning. I begyndelsen af hver cyklus sker der en opbygning af celler, der efterfølges af cellehenfald og apoptose, hvis en graviditet ikke indtræder. Det er vist, at der er en direkte proportionalitet mellem antallet af gange mamma udsættes for denne vækststimulation og risikoen for udvikling af MC [9].

Varigheden af endogen og eksogen hormonpåvirkning

Påvirkning af såvel østrogen som gestagen medfører en risiko for udvikling af MC. Præmenopausalt domineres hormonproduktionen af ovarierne. Postmenopausalt er den væsentligste kilde til østrogenproduktion omdannelsen af hormonforstadiet androstendion til østriol. Denne proces sker ved en aromatisering via et aromataseenzym, der er lokaliseret i fedtvæv. Der er derfor en direkte sammenhæng mellem mængden af fedtvæv og østrogenniveauet hos postmenopausale kvinder, og mellem mængden af fedtvæv og risikoen for MC [10].

Østrogen metaboliseres i leveren, hvorfor en nedsat leverfunktion kan påvirke østrogenniveauet i opadgående retning. Dette menes at være år sagen til, at alkoholforbrug øger risi-koen for MC [11].

Eksogene hormoner tilføres væsentligst ved hormonel kontraception i forbindelse med ovariel stimulation samt ved peri- og postmenopausal homonterapi (HT). Mens indflydelsen af p-piller er beskeden, formentlig fordi disse erstatter en i forvejen eksisterende endogen hormonproduktion, øger HT risikoen for MC i nogenlunde samme omfang, som hvis kvindens menopausetidspunkt forsinkes.

Faktorer, der synes uden betydning
for udviklingen af MC

I en metaanalyse af 53 epidemiologiske studier påvises der ingen sammenhæng mellem rygning og MC, når der korrigeres for alkoholforbrug. Rygning synes således ikke at øge risikoen for MC.

Stress og immunsvækkelse er mulige risikofaktorer for kræft. Danske undersøgelser viser, at hverken tab af en nær slægtning [12] eller hospitalsindlæggelse for depression [13] øger risikoen for senere at få MC. Det er usandsynligt, at mindre belastende oplevelser vil kunne have en karcinogen effekt, når en sådan ikke kan spores ved svære kriser.

Der foreligger ingen dokumenteret sammenhæng mellem immunsvækkelse og udvikling af MC. Således ses der ikke øget forekomst af MC blandt aids-patienter [14] eller blandt kvinder, der som følge af organtransplantation er i immunsuppressiv behandling [15].

Udvikling i risikofaktorer over tid
Reproduktion
Menarchen

Vi ved, at menarchealderen fra år 1900 til 2000 faldt fra i gennemsnit 16 år til 13 år [16, 17]. Menopausen er sværere at definere præcist, og det er derfor også mere usikkert, om denne har flyttet sig. Undersøgelser peger dog i retning af, at menopausen i dag generelt indtræder nogle år senere end for halvtreds år siden [18].

Alder ved første fødsel

I forbindelse med indførelsen af CPR-numre i 1968 blev der lavet en kobling mellem hjemmeboende børn og moderens CPR-nummer. Vi har således sikker dokumentation for, at gennemsnitsalderen for første fødsel for danske kvinder er steget fra 23 år i 1960'erne til knap 30 år i dag. Dette forhold skulle i sig selv teoretisk øge livstidsrisikoen for MC med godt 20%.

Den gunstige effekt af graviditet i relation til MC forsvinder, hvis ikke det første barn er født, inden kvinden er i begyndelsen af trediverne [19]. Dette forklares ved, at cancerforstadier på dette tidspunkt allerede kan ligge i mamma og herved blive vækststimuleret af en graviditet. Dette underbygges af epidemiologiske studier, der viser en øget forekomst af MC i de første år efter en fødsel, mens den beskyttende effekt af graviditet først synes at indtræde senere [20, 21].

Da alderen for menarchen samtidig er rykket nedad, betyder dette, at mammae i dag i gennemsnit befinder sig væsentlig længere tid i den sårbare ikke færdigmodnede fase mellem menarche og første fuldbyrdede graviditet.

Graviditeter og fødte børn

Cyklus afbrydes under en graviditet, og en efterfølgende amning kan i nogen grad undertrykke ovulationer. Både fuldbyrdede graviditeter [3] og i mindre grad amning reducerer således risikoen for at få MC [22], til trods for, at den endogene eksposition fra kvindelige kønshormoner øges væsentligt under en graviditet.

Fra år 1900 til 2000 faldt antallet af fødte børn pr. kvinde fra fire til under to. Provokerede aborter har ikke i sig selv indflydelse på risikoen for MC [23, 24]. Der foreligger ikke sikre data om ændringer i ammemønsteret, men halveringen i det gennemsnitligt antal fødte børn, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og den øgede brug af modermælkserstatning må samlet betyde, at kvinder ammer mindre nu end tidligere.

Endogen hormonproduktion

Det endogene østrogenniveau er stærkt korreleret med risikoen for udvikling af MC hos postmenopausale kvinder [25], mens relationen er mindre klar før menopausen [26, 27].

Overvægt

Forekomsten af overvægt har nærmest karakter af en epidemi. I takt med den stigende forekomst af overvægt stiger ekspositionen for østrogener som følge af produktionen i fedtvævet [10, 28]. Andelen af overvægtige kvinder (body mass indeks (BMI) > 25) og af svært overvægtige (BMI > 30) er fordoblet fra 1990 til 2000. Den øgede forekomst af overvægtige kvinder må formodes at have bidraget betydeligt til den stigning af MC, der har fundet sted hos postmenopausale kvinder gennem seneste 40 år.

Alkohol

Det generelt øgede alkoholforbrug medfører en langsommere metabolisering af østrogen, og dermed en øget østrogenvirkning. Dette menes at være den biologiske forklaring på sammenhængen mellem alkoholforbrug og risikoen for udvikling af MC [11]. Risikoen øges med 7-10% for hver genstand, en kvinde indtager om dagen, så længe forbruget står på [29].

Eksogen hormonpåvirkning

P-piller har dels en direkte virkning på mammavævet, men har også den ønskede virkning, at kvinder får færre børn, og at de får dem senere i livet. I en metaanalyse har man påvist, at den relative risiko for udvikling af præmenopausal MC er øget med 24% blandt p-pille-brugere, når der er korrigeret for fødselsmønsteret [30]. Man skal dog huske, at p-pille-brugere generelt er unge og derfor meget sjældent får MC, hvorfor en risikoøgning på 24% i disse unge aldersgrupper er uden kvantitativ betydning for den samlede livstidsrisiko for sygdommen. Endvidere forsvinder den øgede risiko omkring fem år efter, at brugen er ophørt.

Ovariel stimulationsbehandling

De øgede behandlingsmuligheder ved ufrivillig barnløshed, det sene tidspunkt for ønske om første barn, og den reducerede tærskel for opsøgning af behandling, hvis graviditet ikke indtræder, har tilsammen betydet et stigende antal ovarielt hormonstimulerede kvinder. Hormonstimulation i forbindelse med fertilitetsbehandling synes dog ikke i sig selv at øge risikoen for MC [31].

Hormonterapi

I en stor metaanalyse baseret på over 50.000 MC-tilfælde fandt man, at kvinder, der havde været i HT i fem år eller mere, havde en 30%'s øget risiko for at få MC [32, 33]. I de senere år har man flere store undersøgelser påvist, at særlig kombinationsbehandling med gestagen og østrogen synes at øge risikoen for MC, mens risikoen ved en ren østrogenbehandling er mindre [32, 33]. For at illustrere størrelsen af risikoen ved HT, kan man tage udgangspunkt i 100 kvinder på 50 år. Blandt disse får statistisk set to MC over den efterfølgende tiårige periode uden HT. Blandt 100 lignende kvinder, der tager østrogen i ti år eller kombinationsbehandling i fem år, vil man forvente toogethalvt tilfælde af MC i den efterfølgende tiårsperiode, altså et halvt tilfælde mere. En kortvarig ren østrogenbehandling omkring menopausen vil derfor kun medføre en beskeden risikoøgning for MC, mens en langvarig kombinationsbehandling øger livstidsrisikoen med flere procentpoint.

Da hormoner i dag typisk tages i få år, er disses samlede indflydelse på livstidsrisikoen for MC beskeden, og kun omkring 3% af alle tilfælde af MC ville undgås, hvis alle kvinder ophørte med HT fra i dag.

HT udløser primært en øget forekomst af hormonfølsomme cancere [34, 35], der generelt har en bedre prognose end de ikkehormonfølsomme. Samlet set er hormonbrugere nok under tættere observation, således at diagnosen ofte stilles tidligt. Derfor har undersøgelserne om HT og MC først og fremmest vist en øget incidens og i mindre udstrækning en øget mortalitet af MC.

Andre risikofaktorer
Motion

Der er en stærk korrelation mellem BMI og fysisk aktivitet. Der synes d og at være belæg for, at fysisk aktivitet i sig selv kan nedsætte risikoen for udvikling af MC [36]. Vi ved, at kvinder er mindre fysisk aktive i dag end tidligere, selv om aldersstratificerede historiske data mangler.

Kost

Undersøgelser af kvinder, der flytter til USA fra lavincidensområder, har vist, at efterkommerne to til tre generationer senere nærmer sig brystkræftincidencen for amerikanske kvinder. Man har primært tilskrevet dette ændrede kostvaner. Undersøgelser vedr. kostens indhold af fedt, animalsk protein, grønsager, fiberindhold samt naturligt forekommende østrogenlignende stoffer i planter, såkaldte phyto-østrogener, er dog inkonklusive, når der korrigeres for fedme og alkoholforbrug [37].

Udviklingen i forekomsten af MC over tid

Den alderskorrigerede incidensrate af MC var i 1960 44 tilfælde pr. 100.000 kvindeår. I perioden 1970-1999 er incidensraten steget fra 55 tilfælde pr. 100.000 kvindeår til 86 tilfælde pr. 100.000 kvindeår (Figur 1 ). Der er således tale om knap en fordobling over de seneste fire årtier.

Incidensstigningen er ikke ligeligt fordelt mellem forskellige aldersgrupper. Som det fremgår af Figur 2 , er stigningen i perioden 1970-1999 koncentreret i aldersgruppen 45-75 år. Incidensraten er næsten konstant blandt kvinder under 45 år.

Generelt antages det, at det genetiske bidrag til cancer er større, jo tidligere sygdommen debuterer. Overvægt, den tidligere menarche, ændringerne i tidspunktet for første fødsel og antallet af fødsler samt HT vil netop at øge incidensen af østrogenreceptorpositiv MC i den aldersgruppe, hvor incidensstigningen er observeret [10, 34, 35, 38, 39].

Siden 1970 er brugen af mammografi både i og uden for områder med systematisk screening steget støt. Screening fremrykker diagnosen og kan derfor have bidraget til den observerede incidensøgning for de 45-75-årige sammenholdt med et tilsyneladende fald hos kvinder over 75 år.

Ser man samlet på de risikofaktorer, der er listet op i Tabel 1, er det åbenbart, at danske kvinder som følge af livsstilsændringer gennem senere årtier har bevæget og fortsat bevæger sig i retning af en øget risiko for udvikling af MC. Derudover er der holdepunkter for, at også fødselsvægt, legemshøjde og fysisk aktivitet kan påvirke risikoen for MC, og at disse parametre også udvikler sig ugunstigt.

Der er flere årsager til, at det ikke er muligt at beregne præcist, hvor stor en del af incidenstigningen der kan tilskrives hver af disse risikofaktorer. Dels er der forskellig tidsforsinkelse for, hvornår i livet de enkelte faktorer optræder, og hvornår de udmøntes i en påvirkning af risikoen for at få MC. Videre er flere af de nævnte risikofaktorer forbundet til hinanden. Som det fremgår af gennemgangen, kan en væsentlig del af den stigning, der har fundet sted imidlertid forklares ved det sene tidspunkt for første barns fødsel, ved det reducerede antal børn, ved den faldende alder ved menarche og ved den øgede forekomst af overvægt i befolkningen.

Det er også interessant, at Henderson & Bernstein har beregnet, at ca. 85% af de geografiske forskelle, der ses i incidensen af MC globalt, kan forklares ud fra de her nævnte veldokumenterede risikofaktorer [40].

Konklusion

MC er en multifaktorielt betinget sygdom, hvor både genetiske, føtale og postnatale ekspositioner spiller ind. Reproduktive parametre synes af størst betydning for sygdommens udbredelse, og en stor del af den stigning, der har fundet sted gennem senere årtier kan forklares ved ændringer i kvindernes livsstil specielt reproduktive forhold. Der bør fortsat forskes i en yderligere afklaring af årsagerne til MC, men med den viden vi har i dag, er det muligt at påpege meget væsentlige faktorer, der har bevirket en øget risiko for udvikling af MC blandt danske kvinder.

Forebyggelse af brystkræft ville skulle fokusere på alder for første barns fødsel, på forebyggelse af overvægt, på motion og en begrænsning i kvinders forbrug af alkohol, mens det forebyggende potentiale i reduktion i eksogent tilførte hormoner, i kostændringer og rygeophør er beskedent.

Niels Kroman , Brystkirurgisk Afdeling F, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev.
E-mail: kroman@dadlnet.dk

Antaget: 21. marts 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet.

Artiklen bygger på en større litteraturgennemgang. En fuldstændig litteraturliste kan fås hos forfatterne.

1. Ewertz M, Duffy SW. Incidence of female breast cancer in relation to prevalence of risk factors in Denmark. Int J Cancer 1994;56:783-7.
2. Oksbjerg S, Mellemkjær L, Johansen C. Incidens og mortalitet af brystkræft hos kvinder i Danmark 1943-1992. Ugeskr Læger 1997;159:7134-40.
3. Cuzick J. Epidemiology of breast cancer--selected highlights. Breast 2003;12:405-11.
4. Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK et al. Environmental and heritable factors in the causation of cancer - analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000;343:78-85.
5. Pharoah PD, Antoniou A, Bobrow M et al. Polygenic susceptibility to breast cancer and implications for prevention. Nat Genet 2002;31:33-6.
6. Ahlgren M, Melbye M, Wohlfahrt J et al. Growth patterns and the risk of breast cancer in women. N Engl J Med 2004;351:1619-26.
7. Russo J, Tay LK, Russo IH. Differentiation of the mammary gland and susceptibility to carcinogenesis. Breast Cancer Res Treat 1982;2:5-73.
8. Chepko G, Smith GH. Three division-competent, structurally-distinct cell populations contribute to murine mammary epithelial renewal. Tissue Cell 1997;29:239-53.
9. Pike MC, Krailo MD, Henderson BE et al. "Hormonal" risk factors, "breast tissue age" and the age-incidence of breast cancer. Nature 1983;303:767-70.
10. Lahmann PH, Hoffmann K, Allen N et al. Body size and breast cancer risk: findings from the European Prospective Investigation into Cancer And Nutrition (EPIC). Int J Cancer 2004;111:762-71.
11. Coutelle C, Hohn B, Benesova M et al. Risk factors in alcohol associated breast cancer: alcohol dehydrogenase polymorphism and estrogens. Int J Oncol 2004;25:1127-32.
12. Johansen C, Olsen JH. Psykologisk stress, forekomst af kræftsygdom og årsagsspecifik dødelighed. Ugeskr Læger 1998;160:2699-703.
13. Hjerl K, Andersen EW, Keiding N et al. Breast cancer risk among women with psychiatric admission with affective or neurotic disorders: a nationwide cohort study in Denmark. Br J Cancer 1999;81:907-11.
14. Guth AA. Breast cancer and human immunodeficiency virus infection: issues for the 21st century. J Womens Health (Larchmt) 2003;12:227-32