Skip to main content
Månedens billede

Månedens billede

Månedens billede
Månedens billede

Inga Makieva, Radiologisk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg, e-mail: ingmak@rm.dk og Natallia Lapitskaya, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V65339

27. okt. 2014
2 min.

En 68-årig mand fik under udredning for anæmi foretaget en computertomografi af thorax, abdomen og pelvis. Som bifund blev der påvist en 5 cm lang knoglestruktur i basis af penis uden relation til skambenet. En sådan knoglestruktur kaldes os penis eller baculum. Hos dyr findes penisknoglen placeret i skillevæggen mellem de to svulmelegemer, er generelt lang og spiller en vigtig rolle i erektionsmekanismen. I evolutionsprocessen er penisknoglen gradvist regredieret i størrelse, indtil den hos nogle aber er blevet en struktur på kun 10-20 mm [1-4]. Persisterende penisknogle anses for at være et meget sjældent atavistisk fænomen hos mennesker med kun 13 beskrevne tilfælde [4, 5]. Differentialdiagnostisk skal man udelukke knoglenydannelse på grund af inflammation, trauma, malignitet, Peyronies sygdom og metaboliske forstyrrelser som kronisk nyreinsufficiens [5]. I dette tilfælde var knogledannelse associeret med kræft i mavesækken. En objektiv urogenital undersøgelse og anamnese samt en histopatologisk undersøgelse ville kunne belyse årsagen nærmere, men dette var ikke muligt på grund af patientens tilstand.

Interessekonflikter:

Referencer

Litteratur

  1. Hsu GL, Lin CW, Hsieh CH et al. Distal ligament in human glans: a comparative study of penile architecture. J Androl 2005;26:624-8.

  2. Lariviere S, Ferguson SH. On the evolution of the mammalian baculum: vaginal friction, prolonged intromission or induced ovulation? Mammal Rev 2002;32:283-94.

  3. Dixson A, Anderson M. Sexual selection and comparative anatomy of reproduction in monkeys, apes and human beings. Annu Rev Sex Res 2001;12:121-44.

  4. Hobday A. Where is the human baculum? Mankind Quarterly 2000;41:43-58.

  5. Sarma DP, Weilbaecher TG. Human os penis. Urology 1990;35:349-50.