Skip to main content

Månedens billede

Reservelæge Jesper Fjølner E-mail: jesperfjoelner@hotmail.com Reservelæge Mette S. Mortensen Reservelæge Jane B. Knudsen Randers Centralsygehus og Skejby Sygehus

28. mar. 2008
1 min.

En 72-årig mand blev indlagt med febrilia og dehydratio efter tre ugers sygdom. Patienten havde mitralstenose efter reumatisk feber i barndommen. Han var alment påvirket og højfebril, men cirkulatorisk stabil.

Den objektive undersøgelse afslørede slimhindemanifestationer i form af små punktformede blødninger i den bløde gane (A) og en nytilkommen systolisk mislyd.

Akut ekkokardiografi viste tegn på ekskrescenser (B) på både mitral- og aortaklappen med destruktion af begge hjerteklapper. I bloddyrkningen fandtes Enterococcus faecalis. Patienten blev overført til en specialafdeling, hvor der blev foretaget aorta- og mitralklapssubstitution med henholdsvis homograft og mekanisk protese.

Den korrekte håndtering af en patient med feber indbefatter hjertestetoskopi, bloddyrkning og hastende ekkokardiografisk undersøgelse, hvis en af de to første støtter den kliniske mistanke om endokarditis, som alene feberen skal udløse. Slimhindemanifestationer som hos denne patient og hudmanifestationer ses kun hos et fåtal af endokarditispatienterne ( 10%) [1]. Særlig opmærksomhed bør rettes mod patienter, der som i dette tilfælde har en velkendt hjerteklaplidelse.

Referencer

  1. Hogevik H. Infective Endocarditis. Epidemiology and Clinical presentations [disp]. Göteborg: Eget forlag, 1996.