Der findes ingen formelle retningslinjer vedrørende udredning og diagnosticering af psykiske, nonepileptiske anfald (PNES), også kaldet funktionelle anfald, hos børn, og man ved kun lidt om, hvordan processen foregår i den kliniske dagligdag. Formålet med dette danske spørgeskemabaserede studie var derfor at kortlægge det.
Til alle hospitalsbaserede neuro- og socialpædiatere i Danmark blev der udsendt et spørgeskema om bl.a. anvendt terminologi, brug af ICD-10-koder samt den diagnostiske og behandlingsmæssige tilgang ved PNES.
Ud af i alt 64 adspurgte responderede 95%. Der var langtfra konsensus om, hvilken terminologi eller hvilke diagnoser der var relevante at anvende. I alt 17 forskellige ICD-10-koder blev benyttet. Med mulighed for at vælge mellem 18 forskellige anamnestiske karakteristika var min. 50% af respondenterne enige om, at de følgende fem prædikterede PNES: psykosocial(e) stressor(er), traumer, seksuelt misbrug, fysisk misbrug, anfald i stressfulde situationer og manglende effekt af antiepileptika. Hvad angik anfaldskarakteristika var min. 50% enige om, at de følgende seks – ud af i alt 24 angivne muligheder – prædikterede PNES: modstand mod øjenåbning, lukkede øjne, undvigelsesadfærd, anfald i andres nærvær, sjældne/udeblevne skader og fravær af postiktale forandringer. Parakliniske undersøgelser i form af blodprøver og ekg blev anvendt på inkonsistent vis; i alt 49% angav, at de jævnligt anvendte guldstandard videoelektroencefalografi som led i udredningen.
Overlæge Noémi B. Andersen, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen er interessant og relevant. Den støtter behovet for udvidet adgang til diagnostisk videoelektroencefalografi, etablering af specialiseret behandlingsteam for PNES, og at der udarbejdes en national vejledning i forbindelse med det igangværende arbejde med den neurologiske nationale behandlingsvejledning. Denne vil også give et ensartet grundlag for at indsamle de manglende epidemiologiske data«.
Interessekonflikter: ingen