Skip to main content
Akademisk afhandling

Medication use and risk of revision after primary total hip arthroplasty

Læge Theis Muncholm Thillemann: FORF.S ADRESSE: Elverdalsvej 129, DK-8270 Højbjerg E-mail: tt@dce.au.dk FORSVARET FINDER STED: den 4. december 2004, kl. 14 00, Auditorium A, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Århus. BEDØMMERE: Torben Bæk Hansen, Søren Friis og Ove Furnes, Norge. VEJLEDERE: Kjeld Søballe, Alma Becic Pedersen og Søren Paaske Johnsen.

27. nov. 2009
2 min.

Ph.d.-studiet er udarbejdet i et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling og Klinisk Epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Trods betydelig forskning inden for hofteprotesekirurgi findes der kun sparsom information om konsekvenserne af for eksempel medicinforbrug i forhold til hofteproteseoverlevelsen. Formålet med denne afhandling var derfor at undersøge associationen mellem fire forebyggende medicinske behandlinger og risikoen for hofteproteserevision.

Alle tre studier var observationelle og baseret på data fra fem danske landsdækkende registre (Dansk Hoftealloplastik Register, Lægemiddeldatabasen, Dansk Demografisk Database, Landspatientregistret og Det Centrale Personregister).

Studierne viste, at statinbrugere havde en markant nedsat risiko for revision af hofteprotesen. Specielt var statinbrug associeret med en nedsat revisionsrisiko på grund af dyb infektion, aseptisk løsning, luksation og femurfraktur.

Postoperativ loopdiuretika-brugere havde en marginalt øget risiko for revision; mens thiaziddiuretikaforbrug ikke var associeret med risiko for revision af hofteprotesen.

Postoperativ brug af bisfosfonater var associeret med en øget revisionsrisiko på grund af dyb infektion. Yderligere var behandlingsvarigheden af bisfosfonater omvendt proportional med revisionsrisikoen.

Samlet set har fundene i denne afhandling vist, at forbyggende behandlinger inklusive behandling med statiner, loopdiuretika og bisfosfonater påvirker prognosen for hofteproteseoverlevelsen. Informationen fra vores studier giver klinikerne mulighed for at tage højde for patienternes individuelle revisionsrisiko og hermed øge kvaliteten af primær hofteprotesekirurgi.