Medicinsk behandling af osteoporose
I et nyt systematisk review med netværksmetaanalyse estimeres den kliniske effekt af forskellige typer af medikamenter til forebyggelse af frakturer hos postmenopausale kvinder.


Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk
Inden for de seneste år har der været vækst i antallet af medikamenter til forebyggelse og behandling af osteoporose. Nyt dansk-ledet systematisk review med en netværks-metaanalyse fokuserer på effekten af at forebygge kliniske frakturer og sikkerhed af osteoporosemedicin, herunder bisfosfonater(BP), denosumab (dmab), parathyreoideahormonanaloger og romosozumab (romo). På baggrund af næsten 70 studier med over 80.000 postmenopausale kvinder konkluderes, at alle medikamenttyper kan reducere frakturrisikoen. Generelt har stoffer, som stimulerer knogledannelsen, en større effekt end stoffer som har en antiresorptiv virkning.
Overlæge Pia Eiken, Endokrinologisk Afdeling, Københavns Universitetshospital – Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er en omfangsrig analyse af randomiserede osteoporosestudier publiceret frem til november 2021. Knogleanabole behandlinger, herunder Teriparatid og Romo, viste sig at være mere effektive end antiresorptive behandlinger som BP og Dmab, når det kom til forebyggelse af kliniske frakturer, hvilket var analysens primære endepunkt. Knogleanabol behandling gives kun til patienter med svær osteoporose og lavenergifrakturer (f.eks. i hofte, bækken, overarm, underarm eller ryg) indenfor de sidste tre år. Efter en lavenergifraktur er risikoen for ny fraktur markant forøget i de første år, og denne forøgede risiko vedbliver resten af livet sammenlignet med patienter uden frakturer. Osteoporosebehandling kan med fordel initieres hurtigt efter en fraktur. Romo er en etårig behandling med månedlige injektioner til postmenopausale kvinder, hvor T-score er under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald). Teriparatid gives som én daglig injektion i 18-24 måneder til begge køn, hvor der er en fraktur i rygsøjlen (over 25 %) og T-score under -3 eller to frakturer i rygsøjlen (> 25 %) uanset T-score. Artiklen påpeger, at der ikke er evidens for at begrænse brugen af anabol behandling til patienter med meget høj risiko for frakturer, specielt når man også vurderer sikkerhed. Mange af disse højrisikopatienter opspores via en såkaldt “Fraktur Liason Service”, for de hospitaler der har den funktion. Det nye review viste også, at alle tilgængelige behandlinger, forebyggede nye vertebrale frakurer (sekundært endepunkt) sammenlignet med placebo. Dog var dmab og knogleanabol behandling mere effektiv end peroral BP. Hoftefraktur er den mest frygtede osteoporotiske fraktur, hvor hver fjerde patient ikke er i live et år efter frakturen. Analyserne fra studierne viste en forebyggende effekt på hoftebrud (sekundært endepunkt) for BP, dmab og knogleanabol behandling sammenlignet med placebo, samt at romo var mere effektivt end bl.a. peroral BP«.
Interessekonflikter PE har deltaget i advisoryboards for UCB, Gedeon Richter og undervist for UCB, Boehringer Ingelheim og Gedeon Richter.