Medicinske nyheder

siRNA-nasalspray kan forhindre RSV-infektion

> PNAS

Der har været sparsomt klinisk bevis for, at man kan behandle sygdom ved RNA-interferens. Men i et studie publiceret early online i Proceedings of the National Academy of Sciences finder forfatterne, at et siRNA (small interfering-RNA) har en signifikant antiviral aktivitet mod respiratorisk syncytialvirus (RSV)-infektion og markant kan mindske andelen af patienter, der bliver inficeret efter inokulation med virusset.

ALN-RSV01 er et siRNA mod mRNA for RSV og virker dermed antiviralt ved at hæmme proteinekspression. RSV giver en selvlimiterende øvre luftvejs-infektion hos voksne, men har betydelig morbiditet hos børn og immunsvækkede.

Den antivirale virkning af ALN-RSV01 blev testet i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie hos 85 raske voksne, der blev eksperimentelt inficeret med RSV. ALN-RSV01 (n = 43) eller placebo (saltvand, n = 42) blev administreret som en nasalspray to dage før og tre dage efter RSV-inokulation. Der sås ikke bivirkninger ved sprayen.

Andelen af forsøgsdeltagere, der blev inficeret med RSV, var signifikant færre ved siRNA-sprayen, idet 44,2% fik konstateret RSV-infektion vs. 71,4% af dem, der fik placebospray (p = 0,009). Der sås både færre inficerede ved dyrkning og ved PCR-analyse. Der sås en ikkesignifikant lavere virus-load hos forsøgsdeltagere, der havde fået ALN-RSV01, sammenlignet med placebo.

Birthe Høgh, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital,samt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, kommenterer: »Den antivirale effekt af intranasal ALN-RSV01, der blev demonstreret i dette proof-of-concept-studie, er interessant og bør følges op af studier, hvor ALN-RSV01 gives i form af aerosol, for at undersøge, om RSV-replikation efter naturlig infektion også vil blive hindret i de nedre luftveje. RSV inficerer og giver først symptomer i de øvre luftveje, før den spreder sig til de nedre luftveje. Derfor ville påvisning af antiviral effekt i de nedre luftveje give mulighed for at kunne behandle med ALN-RSV01-aerosol ved første tegn på øvre luftvejs-infektion, hvilket kunne være relevant hos risikopatienter som fx for tidligt fødte spædbørn«.

DeVincenzo J, Lambkin-Williams R, Wilkinson T et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled study of an RNAi-based therapy directed against respiratory syncytial virus. PNAS 2010; 10.1073/pnas.0912186107.

D-dimer-normalområde kan justeres for alder ved mistanke om lungeemboli
> BMJ

For ældre patienter har D-dimer en reduceret specificitet ved mistanke om lungeemboli. »Vi har konstrueret en ny grænseværdi for ældre patienter«, skriver Renée A. Douma og medforfattere fra Academic Medical Centre, Amsterdam, Holland, og fortsætter: »Med denne kan man sammen med en klinisk vurdering fordoble andelen af patienter, hvor diagnosen kan udelukkes«.

Studiet er et retrospektivt kohortestudie publiceret i BMJ med i alt 5.132 patienter med klinisk mistanke om lungeemboli. Ud fra data fra to multicenterkohortestudier blev udviklet en ny grænseværdi for patienter over 50 år. Grænseværdien blev derefter valideret på to uafhængige kohorter. Diagnosen lungeemboli blev stillet forskelligt i kohorterne, enten ved D-dimer-måling og/eller Geneva score og/eller CT /underekstremitetsultralyd og/eller 3-måneders-followup.

Den nye D-dimer-grænseværdi for lungeemboli for patienter over 50 år blev defineret som (patientens alder 10) g/l. Den tidligere grænseværdi var > 500 g/l.

Andelen af patienter, der ikke blev vurderet korrekt med den alderskorrigerede D-dimer (falsk negative), var mellem 0 og 6,6% for alle aldersgrupper mod op mod 15%, når der ikke var korrigeret for alder. Tallene er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

Torben Bjerregaard Larsen, Trombosecenter Aalborg, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »I det engelske studie anvendte man to forskellige D-dimer-assays (Tinaquant og Vidas), og undersøgelsen er gennemført med baggrund i tre forskellige kohorter i fire forskellige lande. Der findes i Danmark mange forskellige assays, og man kan ikke automatisk oversætte undersøgelsens resultat. Af patienterne i nærværende undersøgelse havde knap 21% af patienterne lungeemboli, men man screenede alle patienter med en klinisk score (Wells), der delte patienterne op i grupper med forskellige sandsynligheder for lungeemboli. Hvis man ønsker at anvende undersøgelsens resultat i en dansk sammenhæng, skal man gennemføre en klinisk afprøvning for at afgøre, om en alderjusteret grænseværdi i nævneværdig grad påvirker den negative prædiktive værdi«.

Douma RA, le Gal G, Söhne M et al. Potential of an age adjusted D-dimer cut-off value to improve the exclusion of pulmonary embolism in older patients: a retrospective analysis of three large cohorts. BMJ 2010;340:c1475.

Astmatiske mødre overfører oftere astma til deres børn end astmatiske fædre
> PLoS ONE

Maternel astma giver hyppigere astma hos børn end paternel astma. Førsteforfatter Robert H. Lim fra Harvard School of Public Health, Boston, forklarer: »Hvis maternel astma indebærer en højere risiko for astma hos børn end paternal astma, tyder det på, at intrauterin og/eller postnatale ikkegenetiske faktorer kan bidrage til astmamodtagelighed. Og dermed er forebyggelse af astma en mulighed«.

Baseret på 33 case-kontrol- og tværsnitsstudier fra 1966-2009 blev udført en metaanalyse for at sammenligne effekten af maternel astma i forhold til paternel astma på disponering for astma hos børn.

Risikoen for astma hos børn af astmatiske mødre sammenlignet med ikkeastmatiske mødre var signifikant forøget med en oddsratio på 3,04. For fædre var tallet 2,44. Ved en sammenligning af oddsratioerne gav maternel astma en lidt større, men signifikant, risiko end paternel astma (3,04 vs. 2,44, p = 0,037). Effekten af, hvilken forælder der havde astma, blev svækket og var ikkesignifikant ved analyse af studier, hvor en læge havde diagnosticeret astma, og i studier af børn over fem år.

Ronald Dahl, Lungemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Den ganske let øgede risiko for selvrapporteret astma hos småbørn kan muligvis tilskrives den tætte kontakt med moderen in utero og i de første leveår og dermed fælles miljøfaktorer. En anden mulighed er en rapportering fra mødre, som observerer og genkender symptomerne hos børnene i højere grad. En afklaring af spørgsmålet kræver en veltilrettelagt prospektiv undersøgelse«.

Lim RH, Kobzik L, Dahl M. Risk of asthma in offspring of asthmatic mothers versus fathers: a meta-analysis. PLoS ONE 2010;5:e10134.

Visualisering af aterosklerose giver mere præcist estimat af risiko for hjerte-kar-sygdom
> J Am Coll Cardiol

Risikoen for hjerte-kar-sygdom er ofte upræcist forudset ved anvendelse af traditionelle risikofaktorer. I et studie fra Journal of the American College of Cardiology har forfatterne fra Baylor College of Medicine, Houston, Texas, tilføjet vurderingen af carotis intima-tykkelse som en risikofaktor, og ved visualiseringen af aterosklerosen finder de en mere præcis prædiktion af hjerte-kar-sygdom.

I alt 13.145 p atienter i en populationsbaseret kohorte blev fulgt i gennemsnitligt 15,1 år, og morbiditet blev vurderet ved årlig kontakt til deltagerne og indsamling af dødattester. Traditionelle risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom var alder, køn, systolisk blodtryk, antihypertensiv medicin, kolesterol, højdensitetslipoprotein, diabetes og rygning.

Den største forøgelse i forudsigelse af hjerte-kar-sygdom sås ved carotis intima-tykkelse sammen med traditionelle risikofaktorer og plaquevurdering, hvor area under curve for 10-års-risikoen for hjerte-kar-sygdom steg fra 0,742 (med kun traditionelle risikomarkører) til 0,755.

Ved tilføjelsen af ultralydfundene blev ca. 23% af deltagerne reklassificeret til andre risikogrupper, hvor flere blev reklassificeret til lavere risikogrupper i forhold til højere risikogrupper.

Bent Skov Jensen, Hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »I studiet har man inddelt patienterne i tre grupper med risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom - efter de sædvanlige anvendte risikomarkører - og sammenholdt dem med resultatet af UL-skanning af karotiderne, hvor evt. fund af plaquedannelse og mediafortykkelse blev registreret. Forekomsten af sidstnævnte faktorer viste sig at være en god prædiktor for udviklingen af hjerte-kar-sygdom. Studiet giver et godt grundlag for at anvende UL-skanning af karotiderne i fremtidige screeningsprogrammer med henblik på at graduere risiko for udvikling af kardiovaskulære events og dermed på et rationelt grundlag at optimere profylaktiske tiltag i form af livsstilsændring, undgå tobaksforbrug, anvendelse af statiner og trombocythæmmere samt kontrol af evt. hypertension og diabetes«.

Nambi V, Chambless L, Folsom AR et al. Carotid intima-media thickness and presence or absence of plaque improves prediction of coronary heart disease risk: The ARIC (Atherosclerosis Risk In Communities) study. J Am Coll Cardiol 2010;55:1600-7.