Medicinsk Nyhed
Medicinske nyheder
9. dec. 2013
6 min.
Tendensen går mod at bevare, i stedet for at fjerne,
en beskadiget menisk
> Am J Sports Med
I en opgørelse over, hvordan meniskskader håndteres i USA, kan det ses, at der er sket en øgning i isolerede meniskreparationer over de seneste syv år, uden at der er sket flere meniskfjernelser.
»Den øgede viden, der er kommet om vigtigheden af meniskbevaring, har gjort, at der lægges væsentligt flere kræfter i at reparere menisklæsioner, særligt for yngre«, skriver Geoffrey Abrams et al fra Rush University Medical Center, Chicago, USA.
Studiet fra American Journal of Sports Medicine er et deskriptivt epidemiologisk studie, som omhandler alle patienter, der er kodet med meniskektomi, meniskreparation og (anterior cruciate ligament) ACL-rekonstruktion i 2005-2011. Den anvendte database omfatter ca. 9% af den amerikanske population under 65 år. I perioden blev der foretaget 387.833 meniskektomier, 23.640 meniskreparationer og 84.927 ACL-rekonstruktioner.
Der var en signifikant øgning i antallet af isolerede meniskreparationer (p = 0,001) og en fordobling i incidens af reparationer fra 2005-2011. Der var ikke forskel i antallet af udførte meniskektomier (p = 0,71), men incidensen af meniskektomier forøgedes med 14% fra 2005 til 2011. Der var ikke en signifikant ændring i antal meniskreparationer udført samtidigt med ACL-rekonstruktion, mens antallet af meniskektomier efter reparationer, både med og uden ACL-rekonstruktion, faldt signifikant.
Michael R. Krogsgaard, Idrætskirurgisk Enhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er teknisk blevet lettere at reinserere en menisk med de nye fiksationsmetoder. Det gør, at der repareres flere menisker, og at det hyppigere lykkes at få den til at hele. Det er spændende at se, om det nedsætter risikoen for at udvikle slidgigt«.
Abrams GD, Frank RM, Gupta AK et al. Trends in meniscus repair and meniscectomy in the United States, 2005-2011. Am J Sports Med 2013;10.1177/0363546513495641.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23863849
Behandling med korset bremser progression
af scoliose hos unge
> N Engl J Med
Behandling med korset dokumenteres her signifikant at nedsætte progression fra højrisiko scoliose til tærskelen, hvor der skal operation til. »For patienterne her, som var teenagere med idiopatisk scoliose, kan vi desuden vise øget effekt, jo flere timers brug af korsettet«, skriver Stuart L. Weinstein et al fra University of Iowa, Iowa City, USA.
Inkluderede deltagere havde typiske indikationer for korset med alder, skelet immaturitet og grad af scoliose. Der blev både gennemført en kohorte med randomisering til korset eller observation (n= 116) og en kohorte med hvor deltagere efter præference kunne få korset eller afvente (n= 126). Behandlingssvigt defineredes som kurveprogression til ≥ 50° og behandlingssucces som skeletmodning uden denne kurveprogression.
Studiet blev stoppet tidligt på baggrund af effektiviteten af korsetbehandlingen. I analyse med både randomiserings- og præference kohorten var hyppigheden af succes 72% efter korsetbehandling, sammenlignet med 48% efter observation (odds ratio 1,93; 95% konfidensinterval (KI): 1,08-3,46). I en intention-to-treat analyse var succesrate 75% ved randomisering til korset, mod 42% for de, der blev randomiseret til observation (odds ratio 4,11; 95% KI: 1,85-9,16).
I de første seks måneder anvendte patienterne korsettet gennemsnitligt 12,1 timer/dag. Der var signifikant positiv association mellem tid med korset og behandlingssucces (p< 0,001). Ved gennemsnitlig brug 0-6 timer/dag var succesrate 41%, mens >12,9 timer/dag var associeret succes for 90-93%.
Stig Sonne-Holm, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Ovenstående artikel er det første velgennemførte arbejde, som dokumenterer en effekt af korsettering ved idiopatiske scolioser. I Danmark anvendes hyppigst Bostonkorsettet, som også er inkluderet i aktuelle undersøgelse. Rart når empirisk behandling gennem 40 år nu viser sig også at have effekt«.
Weinstein SL, Dolan LA, Wright JG et al. Effects of bracing in adolescents with idiopathic scoliosis. N Engl J Med 2013;369:1512-21.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24047455
Patienter med multifokalt hepatocellulært karcinom
kan overleve på lang sigt
> Br J Surg
Langtidsoverlevelse er muligt for selekterede patienter med multifokalt hepatocellulært karcinom. »Patienterne skal være selekterede, have en god leverfunktion og tilbydes aggressiv multimodal behandling af recidiv«, konkluderer Sean Cleary et al fra Princess Margaret Cancer Centre, University of Toronto, Canada, og forklarer endvidere at: »Udfaldet var ens, uanset om det multifokale blev diagnosticeret før eller under kirurgi«.
Forfatterne har gennemført en retrospektiv analyse af alle, der fik foretaget leverresektion for multifokalt hepatocellulært karcinom i 1992-2011 (n = 46). Af disse havde 38 Barcelona Clinic Liver Cancer stadium B. Stor hepatektomi blev udført hos 27 og større komplikationer sås for 9 (20%). Den postoperative mortalitet inden for 90 dage var 7%, og overordnet et-, to- og femårsoverlevelse var 78, 64 og 53% (median: 70 måneder).
Rediciv sås for 28 (61%), hvoraf recidiv var lokaliseret til leveren for 22. Af disse fik 75% yderligere kirurgi.
Overordnet overlevelse var signifikant associeret med stor hepatektomi (hazard ratio (HR): 0,37), mikrovaskulær invasion (HR: 3,44), makrovaskulær invasion (HR: 2,68) og cirrose (HR: 3,15). Om multifokalitet blev diagnosticeret før operation eller intra-/ postoperativt påvirkede ikke overordnet overlevelse (HR: 1,35; 95% konfidens-interval 0,59-3,10; p = 0,48).
Frank Viborg Mortensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Patienter med mere end et HCC-element bør således vurderes individuelt med hensyn til mulighederne for lokalbehandling i form af kirurgi og/eller radiofrekvensablation (RFA)-behandling. Hvis patienterne ikke er kandidater til lokalbehandling, skal man overveje muligheden for levertransplantation«.
Kim PTW, Jang J-H, Atenafu EG et al. Outcomes after hepatic resection and subsequent multimodal treatment of recurrence for multifocal hepatocellular carcinoma. Br J Surg 2013;100:1516-22.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24037575
Flere med tuberkulose har ekstrapulmonal manifestation
> Eur J Intern Med
Mycobacterium tuberculosis-infektion ses hos op mod en tredjedel af verdens befolkning, men med faldende prævalens. I studiet her fra Tyrkiet kan det vises, at på trods af fald i antallet af tuberkulosetilfælde, er andelen med ekstrapulmonal tuberkulose (TB) stigende.
»For lavindkomstpopulationer giver ekstrapulmonal TB anledning til signifikant morbiditet og mortalitet«, finder Dilek Sevgi et al fra Sisli Etfal Training and Research Hospital, Istanbul, Tyrkiet. »Patienterne her var hovedsageligt migranter fra østlige dele af Tyrkiet«.
Studiet kortlægger retrospektivt kliniske og parakliniske data for 141 patienter med ekstrapulmonal TB over en syvårig periode.
Den hyppigste ekstrapulmonale lokalisation var meningeal TB (23%) og TB-lymfadenitis (21%). Andre typer var skeletal, miliær, peritoneal, abscederende, genitourinal, kutan og gastrointestinal involvering, som omfattede mellem 1% og 18%. Gennemsnitlig alder var 42 år, og kønsratioen var ligelig. Alle patienter var født i Tyrkiet og boede hovedsageligt i Istanbul, men 73% af dem stammede fra østlige og sydøstlige dele af landet.
Associeret med øget mortalitetsrisiko var alder > 40 år (p < 0,01), miliær TB (p < 0,05) og højt C-reaktivt protein-niveau (p < 0,05). Mortalitet for alle cases var 9%, mens patienter med gastrointestinal og miliær TB havde en mortalitet på hhv. 27% og 19%. Tidlig diagnose anføres at nedsætte morbiditet og mortalitet.
Åse Bengård Andersen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark er ca. en tredjedel af alle anmeldte TB-tilfælde ekstrapulmonale. Vi har ikke så høj forekomst af TB i centralnervesystemet, men genkender de diagnostiske udfordringer, som kan betyde at patienterne må sættes i behandling på ‚klinik‘ frem for positiv mikrobiologi. Med stigende resistensproblemer er det ikke nogen ønskesituation«.
Sevgi DY, Derin O, Alpay AS et al. Extrapulmonary tuberculosis: 7 year-experience of a tertiary center in Istanbul. Eur J Intern Med 2013;10.1016/j.ejim.2013.08.704.