Medicinske nyheder

Steroidinjektion til karpaltunnelsyndrom virker – kortvarigt

> Ann Intern Med

Methylprednisoloninjektioner giver signifikant symptomlindring for patienter med karpaltunnelsyndrom. Hvor længe effekten holder, undersøges af forfatterne her fra Hässleholm Hospital, Sverige: »Der er lindring efter ti uger og færre, der har fået et operativt indgreb efter et år, men der var trods alt tre fjerdedele, der var blevet opereret et år efter«.

Deltagerne i det randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studie var 18-70 år og ikke tidligere behandlet med steroid. Der var tre grupper a 37 deltagere, hvor en gruppe fik 80 mg methylprednisolon, en gruppe fik 40 mg methylprednisolon, og den sidste gruppe fik placebo. Alle patienter havde først prøvet skinnebehandling uden effekt.

Symptomlindring efter ti uger var størst i grupperne, der fik 80 og 40 mg methylprednisolon i forhold til placebo (forskel fra udgangspunktet hhv. –0,64 og –0,88; p < 0,001). Der var ikke signifikant forskel efter et år.

Andelen, der havde fået operation, var hhv. 73%, 81% og 92% i grupperne med 80 mg og 40 mg methylprednisolon samt placebo. Sammenlignet med placebo var oddsratio for kirurgi 0,24 for gruppen, der fik 80 mg methylprednisolon (95% konfidens-interval: 0,06-0,95; p = 0,042). Derudover var der ikke forskel efter et år i methylprednisolongruppen vs. placebo i forhold til symptomer, funktion og livskvalitet.

Bent Lange, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Syd, kommenterer: »Forsøgsprotokollen tillod valg af operation 12 uger efter injektionen, såfremt symptomerne ikke var aftaget – et valg, som 40-50% af de steroidbehandlede patienter foretrak i perioden umiddelbart efter de 3 mdr.s ophør. Hvad angår vægtningen af steroidinjektioner i den danske behandlingstradition, må man bifalde forfatternes konklusion: Det er usikkert, om denne relativt lille forskel kan retfærdiggøre steroidinjektion som rutinebehandling af idiopatisk karpaltunnelsyndrom«.

Atroshi I, Flondell M, Hofer M et al. Methylprednisolone injections for the carpal
tunnel syndrome. Ann Intern Med 2013;159:309-17.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24026316

Ændringer i pneumokokserotyper efter indførelse af vaccine

> PLOS Med

Efter introduktionen af den syvvalente pneumokokvaccine er hyppigheden af invasiv pneumokoksygdom faldet betydeligt. Inden vaccinen blev indført, skønnedes det, at Streptococcus pneumoniae på verdensplan havde forårsaget 540.000 dødsfald for børn under fem år.

»Der er konsistent, signifikant og hurtigt fald i både overordnet og vaccineserotypeinvasiv pneumokoksygdom efter introduktion af den syvvalente vaccine, som også ses at være bevaret efter syv år«, konkluderer Feikin et al fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, USA, der har indsamlet data fra 21 overvågningsdatasæt fra systematiske review og fra eksperter inden for området og WHO.

For børn under fem år faldt den overordnede invasive pneumokoksygdom et år efter introduktion af vaccinen med en rateratio (RR) på 0,55 (95% konfidens-interval KI: 0,46-0,65). Efter år syv var RR 0,49 (95% KI: 0,35-0,68).

Pointestimater for vaccineserotypeinvasiv pneumokoksygdom faldt (RR = 0,03), mens nonvaccineserotype forøgedes (ved år syv RR = 2,81; 95% KI: 2,12-3,71). Blandt voksne sås også et fald, som var mindre og mere variabelt. Syv år efter introduktionen sås et signifikant fald for de 18-49-årige (RR = 0,52), for de 50-64-årige (RR = 0,84) og for de ≥ 65-årige (RR = 0,74).

Tove Rønne, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, kommenterer: »I 2007 blev indført pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram, først med syvvalent og gradvist fra april 2011 med 13-valent pneumokokvaccine. Vaccinationen har medført en væsentlig nedgang i antallet af invasiv pneumokoksygdom, først og fremmest i aldersgruppen under to år, men også i andre aldersklasser, som udtryk for flokimmunitet. I de første år sås en lille stigning i antal tilfælde forårsaget af pneumokoktyper, der ikke var indeholdt i den syvvalente vaccine, men de almindeligste af disse typer er indeholdt i den 13-valente vaccine. Forekomsten af pneumokoktyper, der ikke er indeholdt i den 13-valente vaccine, er steget i alle aldersgrupper, men slet ikke nok til at overskygge fordelene ved vaccinen [EPI-NYT 19/2013; Ingels H et al. Vaccine 2012;30:3944-50]«.

Feikin DR, Kagucia EW, Loo JD et al. Serotype-specific changes in invasive pneumococcal disease after pneumococcal conjugate vaccine introduction. PLOS Med 2013;10:e1001517.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24086113

Fordoblet risiko for malformationer for børn af indgifte forældre

> Lancet

Konsangvinitet er en væsentlig risikofaktor for kongenitte malformationer. Emnet ønskes belyst af forfatterne, idet der årligt i England og Wales er 90 ekstra dødsfald på baggrund af kongenitte malformationer hos børn af pakistanske mødre i forhold til børn født af kaukasiske britiske mødre.

Der blev indsamlet spørgeskemaer og journaldata fra mødre til børn med en eller flere anomalier fra studiet »Born in Bradford«. Dette er et prospektivt studie af 13.776 nyfødte og deres familier fra perioden 2007-2011. Der var 386/11.396 (3%), der havde en kongenit anomali. Hyppigheden for kongenitte anomalier var 305,7/10.000 levendefødte børn.

Risikoen var højest for børn af mødre med pakistansk oprindelse i forhold til kaukaside britiske kvinder (risikoratio (RR) = 1,96; 95% konfidens-interval (KI): 1,56-2,46). Overordnet var 18% af nyfødte børn af forældre i fætter-kusine-ægteskaber (n = 2.013). Disse var hovedsageligt af pakistansk oprindelse, idet der var 1.922/5.127 (37%) af børn med pakistansk oprindelse, der var børn af fætter-kusine-ægteskaber.

Konsangvinitet var associeret med en fordobling i risiko for kongenitte anomalier (RR = 2,19; 95% KI: 1,67-2,85). Der var ingen association med dårlige socioøkonomiske forhold. I alt 31% af anomalier fra børn af pakistansk oprindelse kunne henføres til konsangvinitet. Der sås endvidere en øget risiko for anomalier for børn af britiske mødre over 34 år (RR = 1,83; 95% KI: 1,14-3,00), og maternel længerevarende uddannelse var en beskyttende faktor, uanset etnicitet (RR = 0,53; 95% KI: 0,38-0,75).

Flemming Skovby, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »En tilsvarende øget hyppighed af medfødte stofskiftesygdomme diagnosticeret ved neonatal screening er observeret hos børn af konsangvine forældre i Danmark [Afzal M et al, upublicerede data]. Selvom hyppigheden er fordoblet, er den absolutte risiko hos de konsangvine par under 10%«.

Sheridan E, Wright J, Small N et al. Risk factors for congenital anomaly in a multiethnic birth cohort: an analysis of the Born in Bradford study. Lancet 2013;382:
1350-9.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23830354

Flere og flere bliver gravide med donoræg i USA

> JAMA

I USA har der i 2000-2010 været flere fertilitetsbehandlinger med donoræg, og der har også været flere behandlinger, der førte til levendefødte børn, skriver en gruppe forfattere fra Emory University School of Medicine, Atlanta, Georgia, USA.

Oocytdonation er blevet mere almindelig til behandling af præmatur ovarieinsufficiens, men også til aldersrelateret lille ægreserve. Studiet her giver information, der kan bruges til rådgivning om udfaldet ved ægdonation, både for mødre og børn.

Fertilitetscentre skal obligatorisk indrapportere til Centers for Disease Control and Prevention’s National ART Surveillance System, som har data fra over 95% af alle in vitro-fertiliseringscykler i USA. Det årlige antal donoroocytcykler steg signifikant fra 10.801 til 18.306 i 2000-2010 og udgør nu 12% af alle behandlinger med assisteret befrugtning.

Der var en tendens til, at der anvendtes flere behandlinger med enten frosne oocytter eller embryoner. Nedfrosne celler anvendtes i 40,3% af behandlingerne i 2010. I samme periode steg andelen, der kun fik et enkelt embryon, fra 0,8% til 14,5%.

Et godt perinatalt udfald, defineret som en singleton levendefødt med gestationsalder ≥ 37 uger og fødselsvægt ≥ 2.500 g, steg fra 18,5% til 24,4% i 2000-2010. For donoroocytcykler resulterede 27,5% af behandlingerne i et godt perinatalt udfald.

Der var en positiv association med godt udfald ved transferering på dag fem og ved enkelt embryotransferering. Associeret med dårlige odds var tubare eller uterine infertilitetsfaktorer og sort etnicitet hos modtageren. Den gennemsnitlige alder for donorer og modtagere var stabil på hhv. 28 og 41 år. Recipientalder var ikke associeret til perinatalt udfald.

Anders Nyboe Andersen, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »I USA anvendtes i 2010 donoræg ved 12% af alle behandlinger med assisteret befrugtning. Det tilsvarende tal i Danmark var 2%, hvilket illustrerer forskellen mellem en liberal versus en mere restriktiv tilgang til betingelserne for ægdonorer. De amerikanske tal afspejler utvivlsomt et biologisk behov, hvilket vi i Danmark bør tage ved lære af, mens vi i de nordiske lande er langt foran med hensyn til reduktion af flerfoldgraviditeter«.

Kawwass JF, Monsour M, Crawford S et al. Trends and outcomes for donor oocyte cycles in the United States, 2000-2010. JAMA 2013;10.1001/jama.2013.280924.