Medicinske nyheder

Dagligt indtag af acetylsalicylsyre nedsætter cancerrisiko - også på kort sigt

> Lancet

Det vides, at dagligt indtag af acetylsalicylsyre nedsætter risikoen for cancerdødsfald på lang sigt, men det har været mindre udforsket, om der er effekt på kort sigt.

»Vi finder en nedsat risiko for død som følge af cancersygdom ved acetylsalicylsyre, som er signifikant også ved behandling under fem år, men er særligt udtalt efter fem års acetylsalicylsyrebehandling«, konkluderer Rothwell et al fra University of Oxford, England.

Forfatterne har udført en metaanalyse af 51 randomiserede studier af dagligt indtag af acetylsalicylsyre (Aspirin) vs. ingen acetylsalicylsyre i primær eller sekundær prævention af vaskulær sygdom (i alt 77.549 patienter).

Allokering til acetylsalicylsyre reducerede antal dødsfald som følge af cancer (562 vs. 664 dødsfald; oddsratio (OR): 0,85; 95% konfidens-interval (KI): 0,76-0,96; p = 0,008; 34 studier; 69.224 deltagere). Der sås også færre nonvaskulære dødsfald (1.021 vs. 1.173; OR: 0,88).

Acetylsalicylsyre som primær prævention reducerede cancerincidens fra tre år og fremefter for kvinder (324 vs. 421 cases; OR: 0,76; p = 0,0003) og for mænd (192 vs. 245; OR: 0,77; p = 0,008).

Den reducerede risiko af større vaskulære hændelser ved acetylsalicylsyre var initialt ledsaget af en øget risiko for større blødning, men effekten på begge udfald blev mindre med stigende opfølgningstid, og efter tre år var der kun den reducerede risiko for cancer, der persisterede. Fatal større ekstrakranial blødning var lavere ved acetylsalicylsyre end for kontroldeltagere (8/203 vs. 15/132; OR: 0,32; 95% KI: 0,12-0,83; p = 0,009).

Steen Dalby Kristensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, samt Aarhus Universitet, kommenterer: »Denne interessante metaanalyse tyder på, at en potentielt gunstig effekt af daglig, lavdosisaspirinbehandling til raske ikke kun skyldes et fald i kardiovaskulære hændelser, men også kan være begrundet i en beskyttelse mod forekomst af cancer. Vi har brug for endnu flere randomiserede undersøgelser med lang opfølgningstid, der undersøger effekten af lavdosisaspirin hos raske«.

Rothwell PM, Price JF, Fowkes FGR et al. Short-term effects of daily aspirin on cancer incidence, mortality, and non-vascular death: analysis of the time course of risks and benefits in 51 randomised controlled trials. Lancet 2012:10.1016/S0140-6736(11)61720-0.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Short-term effects of daily aspirin on cancer incidence, mortality, and non-vascular death

Diclofenac har nogen effekt ved migrænehovedpine

> Cochrane Database Syst Rev

Behandling af migræne med 50 mg diclofenac er for nogen en effektiv behandling til akut migræne, finder en gruppe forfattere fra University of Oxford, England, i et Cochranestudie baseret på fem randomiserede, dobbeltblindede studier med i alt 1.356 deltagere. »For 55% af de behandlede nedsættes moderat til svær hovedpine til højest mild smerte inden for to timer og for 22% til smertefrihed«.

Studierne omhandlede selvadministration af diclofenac til patienter, der havde haft migræne gennem mindst et år og var diagnosticeret med migræne baseret på International Headache Society-kriterier. Medianalder var 33-44 år. Alle studierne havde en placeboarm og et enkelt også en sumatriptanarm.

For en enkelt dosis af diclofenac på 50 mg vs. placebo var number needed to treat 6,2 for smertelindring efter to timer mod 8,9 for smertefrihed efter to timer og 9,5 for smertefrihed efter 24 timer. Ledsagesymptomer som kvalme, fotofobi, fonofobi og funktionsindskrænkning blev nedsat inden for to timer, og bivirkninger var oftest milde og forbigående. Der var utilstrækkelige data til at vurdere andre doser og til at vurdere forskellige formuleringer.

Rigmor Jensen, Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, kommenterer: »Et grundigt og vigtigt arbejde, der dokumenterer den meget begrænsede effekt af håndkøbsanalgetika til migræne, idet der skal behandles mere end seks patienter, før der opnås en smertelindring, og næsten ni patienter, før der opnås smertefrihed efter to timer. Studiet understreger dermed behovet for en langt mere effektiv og receptpligtig anfaldsbehandling til den enkelte migrænepatient, og dette bør tilbydes til alle danske migrænepatienter, der ikke har effekt af NSAIDs [nonsteroide antiinflammatoriske stoffer] eller andre håndkøbspræparater«.

Derry S, Rabbie R, Moore RA. Diclofenac with or without an antiemetic for acute migraine headaches in adults. Cochrane Database Syst Rev 2012;2:CD008783.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22336852

Kolorektalcancerpatienter behandles bedst på større hospitaler

> Cochrane Database Syst Rev

Der findes klar evidens for, at der er sammenhæng mellem, at jo større et hospital er, jo bedre er udfaldet af kolorektalcancerkirurgi. Der er også en association for den enkelte kirurg og en fordel ved specialisering.

Forfatterne fra University Hospital Wales of North Tees, Storbritannien, samt Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital har til metaanalysen inkluderet 51 ikkerandomiserede og observationelle studier med i alt 943.728 patienter. Der blev sammenlignet udfald for kolorektalcancer mellem hospitaler med højt volumen/specialisthospitaler og lavt volumen/specialisthospitaler. Der anføres at være etiske udfordringer ved at udføre randomiserede kontrollerede studier, hvorfor dette er det bedst mulige evidensgrundlag.

Der fandtes en overordnet femårsoverlevelse, der blev signifikant forbedret for patienter med kolorektalcancer behandlet på højt volumen-hospitaler (hazard ratio (HR): 0,90; 95% konfidens-interval (KI): 0,85-0,96) samt ved behandling med højt volumen-kirurger (HR: 0,88; 95% KI: 0,83-0,93).

Den operative mortalitet var signifikant højere for højt volumen-kirurger (oddsratio (OR): 0,77; 95% KI: 0,66-0,91), men der var ikke en signifikant association til hospitalernes antal cases. Hospitaler med højere volumen havde signifikant færre permanente stomier (OR: 0,64; 95% KI: 0,45-0,90).

Svend Schulze, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Dette er et vigtigt review, der endeligt bekræfter, hvad man har formodet, nemlig at højvolumen også er vigtigt ved behandling af kolorektalcancer som ved f.eks. øvre gastrointestinal cancer. Dette gælder også volumen for den enkelte kirurg«.

Archampong D, Borowski D, Wille-Jørgensen P et al. Workload and surgeon's specialty for outcome after colorectal cancer surgery. Cochrane Database Syst Rev 2012;3:CD005391.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Workload and surgeon's specialty for outcome after colorectal cancer surgery

Praktisk guideline til behandling af slidgigt i almen praksis

> BMC Family Practice

Osteoartritis estimeres at stå for 2,4% af konsultationerne hos alment praktiserende læger i Storbritannien. For at tage patienters risikofaktorer i betragtning har UK's National Institute for Health and Clinical Excellence udformet en praktisk vejledning.

En multidisciplinær gruppe med praktiserende læger formulerede et flow chart til at vejlede om brug af nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) og COX-2-inhibitorer ved osteoartritis. Derefter blev der sendt invitation til at diskutere denne ved andre sundhedsprofessionelle i et rund bordsmøde med en modificeret nominal gruppeteknik. Der blev revideret, indtil der var konsensus.

I dette flow chart er en kernebehandling bestående af motion, vægtreduktion og undervisning. Derefter kan overvejes bl.a. paracetamol, topisk NSAID, indlæg, varme, akupunktur og intraartikulære injektioner. I forhold til den antiinflammatoriske behandling blev der enighed om fire punkter:

1) NSAID er effektive til at give smertelindring og lindring af immobilisering ved osteoartritis, og COX-2-inhibitorer er lige så effektive. 2) Der er variation i de enkelte præparaters toksicitet. Risikoen øges med dosis og varighed. 3) COX-2-inhibitorer er associeret med signifikant færre gastrointestinale bivirkninger end NSAID. 4) Protonpumpeinhibitorbehandling skal altid overvejes ved NSAID eller COX-2-inhibitorer til patienter i høj risiko for gastrointestinale bivirkninger. Der var kategori A-evidens for de tre første udsagn og kategori C-evidens for det fjerde udsagn.

Ole Rintek Madsen, Reumatologisk Funktion, Medicinsk Afdeling C, Gentofte Hospital, kommenterer: »Det er allerede velkendt, at NSAID og COX-2-hæmmere kan være effektive til behandling af smerter ved osteoartrose. Risikoen for gastrointestinale komplikationer er imidlertid betydelig, om end den nok kan reduceres noget ved samtidig brug af en protonpumpehæmmer. Samtidig kan der være andre alvorlige bivirkninger, herunder kardiovaskulær sygdom. Man bør derfor som hovedregel i første omgang foretrække paracetamol og svage opioider. Træning og vægttab kan også hjælpe mange patienter«.

Adebajo A. Non-steroidal anti-inflammatory drugs for the treatment of pain and immobility-associated osteoarthritis: consensus guidance for primary care. BMC Family Practice 2012;13:23.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Non-steroidal anti-inflammatory drugs for the treatment of pain and immobility- associated osteoarthritis