Medicinske nyheder

Neuralt medieret synkope er ikke sjældent årsagen til fald hos ældre> EUR J INT MED

Hos ældre patienter, der falder og henvises akut til hospitalet, er årsagen til faldet ofte uforklaret. Blandt disse er det relevant at udrede for neuralt medieret synkope såsom sinus caroticus-syndrom og vasovagal synkope, da disse kan være ætiologien hos op mod en fjerdedel.

I et studie fra European Journal of Internal Medicine har en gruppe forfattere fra Western Hospital, Melbourne, Australien, gennemgået 200 konsekutive indlæggelser på et akut modtageafsnit pga. fald hos patienter over 65 år. I alt 118 kunne inkluderes, idet resten blev ekskluderet hovedsageligt af kognitive årsager. Syvogfyrre havde medicinske årsager, og blandt dem, hvor der ikke var erkendt medicinsk årsag og ikke tidligere bevidsthedstab, var der 40 accidentelle fald og 31 uforklarede. Der blev udført test med carotismassage og vippeleje i en standardiseret protokol for 17 deltagere, der havde haft accidentelle fald, og 21, der havde haft uforklarede fald.

Prævalensen af neuralt medieret synkope var 24% (5/21) hos patienter med uforklarede fald og 0/17 hos patienter med accidentelle fald (p = 0,050).

Prævalensen af tidligere fald var signifikant højere for patienter med uforklarede fald (p = 0,0025), men ellers var alle andre karakteristika de samme i grupperne.

Marianne Kirchhoff, Medicinsk Afdeling, Geriatri-funktionen, Gentofte Hospital, kommenterer: »Forskellen i positivt testresultat mellem accidentelle faldere og patienter med uforklaret fald er interessant og viser vigtigheden af, at ældre med uforklarede fald bliver undersøgt for neuralt medieret synkope. Da tal fra Dansk Pacemakerregister viser, at der anlægges færre pacemakere for sinus caroticus-syndrom i Danmark end i mange andre vestlige lande, kan det være, at vi undersøger for få«.

Anhalahan M, Gibson S. The prevalence of neurally mediated syncope in older patients presenting with unexplained falls. Eur J Int Med 2012;23:e48-e52.

Stigende antal dødsfald er relateret til viral hepatitis
> ANN INTERN MED

I en opgørelse af mortalitet på grund af viral hepatitis i USA i perioden 1999-2007 fandt man i et studie fra Annals of Internal Medicine, at hepatitis C havde overgået hiv som dødsårsag i 2007.

Kathleen N. Ly et al fra Centers for Disease Control and Prevention, Atlanta, USA, har baseret på registret National Center for Health Statistics analyseret dødsårsager for 22 mio. dødsfald. Aldersjusteret mortalitet pga. hepatitis B, C og hiv blev opgjort. Forfatterne vurderer, at andelen af hepatitissmittede kan være underestimeret ud fra dødsattester.

Der var i perioden 1999-2007 en kraftig stigning i antallet af døde med hepatitis C, et stort fald i antallet med hiv og et næsten konstant antal med hepatitis B. Antal dødsfald, hvor hepatitis C var registreret som den underliggende eller bidragende årsag, var på 15.106 i 2007, hvorimod antallet af dødsfald pga. hiv faldt til 12.734 samme år. For hepatitis B lå antallet på 1.815 dødsfald.

Faktorer, der er associeret med hepatitis C-relaterede dødsfald, er kronisk leversygdom, hepatitis B-koinfektion, alkoholrelaterede tilstande, minoritetstilhørsforhold og hiv-koinfektion. Faktorer, der forøgede risikoen for hepatitis B-relateret død omfattede ovenstående og hepatitis C-koinfektion.

Hovedparten af dødsfald som følge af hepatitis B og C forekom hos midaldrende personer.

Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus Syd og Aarhus Universitet, kommenterer: »Studiet peger på den stigende betydning af kronisk viral hepatitis C-infektion som medvirkende årsag til dødelighed i USA, hvilket formentligt også vil gælde i Danmark. Et stigende antal patienter har nu haft infektionen i 20-30 år og er i risiko for alvorlig leversygdom. Undersøgelsens begrænsninger medfører dog uklarhed om de direkte dødsårsager, og det er kendt fra andre studier, at patienter med kronisk hepatitis C-infektion har høj dødelighed pga. mange andre faktorer«.

Interessekonflikter: Henrik Nielsen sidder i advisory board for Janssen og Gilead.

Ly KN, Xing J, Klevens RM et al. The increasing burden of mortality from viral hepatitis in the United States between 1999 and 2007. Ann Int Med 2012;156:271-8.

Karakterisering af symptomer på overgangsalder
> BMJ

Symptomer på overgangsalder karakteriseres i et studie med knap 700 kvinder, der blev fulgt årligt fra de var 47 år, til de var 54 år. Herved kunne forfatterne karakterisere profiler svarende til psykologiske symptomer, vasomotoriske symptomer og symptomer, der var relateret til seksuelt ubehag.

»Resultaterne kan bruges til, at kvinder, hvis symptomer følger en af profilerne, kan få information om evt. valg af behandling. Selv forståelsen af, at deres symptomer sandsynligvis persisterer, mens de er midaldrende, kan afhjælpe, at de frygter, at symptomerne bliver værre«, skriver Gita D. Mishra fra Royal Free Medical School, London, England, og fortsætter: »De 10% af kvinderne, hvis symptomer forværres under menopausen, kan trøstes med, at symptomerne mest sandsynligt svinder til præmenopauseniveau«.

I alt 695 kvinder født i 1946 indgik i det nationalt repræsentative kohortestudie. Ud af 20 individuelle symptomer kunne der ud fra de 18 dannes stabile symptomgrupper.

En lille gruppe af kvinder (10%) havde en svær psykologisk symptomprofil, som var på sit højeste et år inde i menopausen. For de vasomotoriske symptomer havde 14% en svær profil i den tidlige menopause, men symptomerne svandt betydeligt senere. For 11% sås en sen svær profil med generende symptomer, som steg hurtigt og var til stede i fire år eller mere efter menopausen.

Kvinder fra højere socialklasser havde mindre sandsynlighed for at have svære vasomotoriske symptomer end kvinder fra lavere socialklasser (odds ratio (OR): 0,79 for kvinder i ikkemanuel socialklasse og 0,37 for kvinder med længerevarende uddannelse). Gifte kvinder havde højere sandsynlighed for at have den sene, sværere profil end ugifte kvinder (OR: 2,40).

Hanne Thorsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Dette prospektive kohortestudium af kvinders raske præ- og perimenopausale symptomer opgjort som profiler af symptomerne kan sammenholdes med et andet prospektive studium, nemlig Karen Astrups undersøgelse fra 2004 af det naturlige blødningsmønster i samme periode af kvinders liv. Disse undersøgelser kan være med til at skabe evidens for de forklaringer og eventuelle behandlingsforslag, som praktiserende lægers giver kvinder i denne aldersgruppe«.

Mishra GD, Kuh D. Health symptoms during midlife in relation to menopausal transition: British prospective cohort study. BMJ 2012:344;e402.

Anvendelse af elektronisk udskrivelse af medicin mindsker fejl betydeligt
> PLOS MED

Elektronisk medicinudskrivning medfører mere end halvering af antal fejl på recepter ifølge et studie fra PLoS Medicine. Johanna I. Westbrook et al fra University of New South Wales, Sydney, Australien, har gennemgået medicinlister for 3.291 indlæggelser, før og efter der blev indført elektroniske medicinudskrivningssystemer.

Inden interventionen anvendte man papirrecepter på a lle afdelinger. På hospital A blev et elektronisk udskrivningssystem (Cerner Millenium) implementeret på en afdeling, mens tre andre afdelinger uden e- udskrivningssystemet var kontroller. På hospital B blev et anden e- udskrivningssystem (iSoft MedChart) implementeret på to afdelinger, og der blev sammenlignet fejl før og efter. Procedurefejl (upræcis eller inkomplet ordination) eller kliniske fejl (forkert dosis eller forkert præparat) blev registreret.

Brug af et elektronisk medicinudskrivningssystem var associeret med en statistisk signifikant reduktion af antal fejl på alle tre interventionsafdelinger (respektive reduktioner på 66,1%, 57,5% og 60,5%). Systemet gav et fald i antal fejl på hospital A fra 6,25 til 2,12 pr. indlæggelse og på hospital B fra 3,62 til 1,46 pr. indlæggelse (p < 0,0001 for begge). Faldet sås hovedsageligt på, at der var væsentligt færre uklare, ulovlige og inkomplette ordinationer.

Der var ikke så stor ændring i antal kliniske fejl, men antallet af alvorlige fejl faldt med 44% fra 0,25 til 0,14 pr. indlæggelse (p < 0,0002). For begge hospitaler sås systemrelaterede fejl, som blev opgjort til hhv. 0,73 og 0,51 pr. indlæggelse, og som efter implementeringen udgjorde 35% af udskrivningsfejlene.

Tue Flindt Müller, almen praksis, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter det, man umiddelbart vil forvente, og vi kan så glæde os over, at de håndskrevne recepter i hvert fald i primærsektoren i Danmark stort set er elimineret. Fælles medicinkort vil formentlig yderligere formindske medicineringsfejl«.

Westbrook JI, Reckmann M, Li L et al. Effects of two commercial electronic prescribing systems on prescribing error rates in hospital in-patients: a before ad after study. PLoS Med 2012;9:e1001164.