Medicinske nyheder

Cancerpatienter, der ryger, har flere smerter

> Pain

Hos patienter, der får stillet en cancerdiagnose, vil fortsat rygning medføre sværere smerter i forhold til de smerter, ikkerygere oplever. Dette konkluderer Joseph W. Ditre fra Texas A&M University, USA, i et studie fra tidsskriftet Pain: »Resultaterne lægger sig op af flere andre nyligt publicerede studier, og de tyder på, at rygning forværrer cancersymptomer og bivirkninger, herunder smerter«.

Studiet er et tværsnitsstudie, hvor associationen mellem rygestatus og smerterelateret udfald vurderedes hos 224 cancerpatienter, som indgik i et større studie af patienter i langvarig kemoterapibehandling (> 9 uger). Patienterne blev inden påbegyndelse af kemoterapi spurgt om smertesværhedsgrad, smerterelateret lidelse og smerterelateret interferens. Deltagere blev inddelt i aldrigrygere (n = 80), tidligere rygere (n = 108; ingen rygning den seneste måned) og nuværende rygere (n = 36). Smerter blev vurderet ved Short Form (SF)-36- og Memorial Symptom Assessment Scale-SF-spørgeskemaer. Der indgik patienter med en lang række diagnoser, hyppigst mammacancer (34,8%), lungecancer (33,0%) og blærecancer (6,3%).

Deltagere, der fortsatte med at ryge på trods af cancerdiagnose, havde sværere smerter end aldrigrygere (p < 0,05). Deltagere, der fortsat røg, havde også større interferens fra smerterne, end tidligere rygere og aldrigrygere havde (p < 0,01). Blandt tidligere rygere var der en invers relation mellem smertesværhedsgrad og antal år siden rygeophør (p < 0,01).

Anders Bonde Jensen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Studiet falder godt i tråd med flere andre studier, hvor man også har påvist en sammenhæng mellem tobaksrygning og omfanget af bivirkninger og senskader efter behandling. Resultaterne understreger, at det er væsentligt at hjælpe patienterne med at gennemføre et rygestop. Der er en umiddelbar gevinst for patienten i form af færre behandlingsrelaterede gener. Dertil kommer de velkendte positive helbredseffekter på længere sigt«.

Ditre JW, Gonzalez BD, Simmons VN et al. Associations between pain and current smoking status among cancer patients. Pain 2011;152:60-5.

Strålebehandling med ændret fraktionering øger overlevelsen ved cavum oris- og oropharynxcancer

> Cochrane Database Syst Rev

Anne-Marie Glenny fra University of Manchester, England, har analyseret hvilket stråleregime der er bedst til cancer i cavum oris og oropharynxregionen. »Strålebehandlingen kan gives med accelereret fraktionering eller hyperfraktionering, men skal have en acceptabel toksicitet samtidig med at forsøge at øge femårsoverlevelsen, som ligger omkring 50%«.

Der indgik 30 studier med i alt 6.535 deltagere. De fik enten konventionelt fraktioneret strålebehandling (66-70 Gy i to Gy fraktioner fem dage om ugen) eller hyperfraktioneret (mindre doser givet flere gange dagligt over samme periode som ved konventionel behandling for at øge den samlede dosis) eller med et accelereret fraktioneret forløb (samme dosis som i et konventionelt regime givet over kortere tid).

Ved pooling af data for alle former for strålebehandling med ændret fraktionering sammenlignet med et konventionelt regime sås der et fald i total mortalitet (hazard ratio 0,86; 95% konfidensinterval 0,76-0,98). Der sås ikke en statistisk signifikant forskel i forhold til sygdomsfri overlevelse.

Lena Specht, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Konklusionen er den samme som i en metaanalyse fra 2006 (Lancet 2006;368:843-54) af planocellulær hoved-hals-cancer generelt, nemlig at accelereret behandling til samme totaldosis giver bedre lokoregional kontrol, men ingen forbedring af overlevelsen, mens hyperfraktionering med forøget samlet dosis giver signifikant forbedring af både lokoregional kontrol og overlevelse. Imidlertid har moderne avanceret intensitetsmodulerede radioterapi gjort det muligt at komme op på højere stråledoser i tumoren med mindre dosis til de normale væv uden brug af hyperfraktionering, og ydermere gør denne teknik med såkaldt integreret boost-hyperfraktionering mindre hensigtsmæssig, da fraktionsstørrelsen af radiobiologiske årsager bliver for lille i elektive områder«.

Glenny A-M, Furness S, Worthington HV et al. Interventions for the treatment of oral cavity and oropharyngeal cancer: radiotherapy. Cochrane Database Syst Rev 2010:12;CD006387

Småbørn med otitis media skal have antibiotika

> N Engl J Med

For børn under to år med akut otitis media giver behandling med amoxicillin/clavulansyre i ti dage sammenlignet med placebo hyppigere symptomlindring, mindre sygdomsbyrde og sjældnere vedvarende tegn til akut infektion ved otoskopi, viser et nyligt studie fra New England Journal of Medicine.

Til at belyse den velkendte kliniske problemstilling om hvorvidt børn med mellemørebetændelse skal have antibiotika, har en gruppe forfattere fra Department of Pediatrics, University of Pittsburgh Medical Center, USA, randomiseret 291 børn i alderen 6-23 måneder med akut otitis media diagnosticeret med stringente kriterier til enten amoxicillin/clavulansyre eller placebo i ti dage.

Hos børn, der fik amoxicillin/clavulansyre, var der symptomlindring for 35% på dag to, for 61% på dag fire og for 80% på dag syv. Hos børn, der fik placebo, var der symptomlindring for 28% på dag to, for 54% på dag fire og for 74% på dag syv (p = 0,14 for overordnet sammenligning). For vedholdende symptomophør var de tilsvarende tal ved amoxicillin/clavulansyre 20%, 41% og 67% og ved placebo 14%, 36% og 53% (p = 0,04).

Gennemsnitlig symptomscore over de første syv dage var lavere for børn i amoxicillin/clavulansyre-gruppen end for børn i placebogruppen (p = 0,02). Der var også lavere hyppighed af fortsatte tegn til akut infektion ved otoskopi ved amoxicillin/clavulansyre, idet der var 4% vs. 23% på dag 4-5 (p < 0,001) og 16% vs. 51% på dag 10-12 (p < 0,001). Der sås mastoiditis hos en patient i placebogruppen, mens diare og bledermatitis var hyppigere i interventionsgruppen (hhv. 25% vs. 15% og 51% vs. 35%)

Therese Ovesen, Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Udfaldet af undersøgelsen er helt i tråd med danske rekommandationer, nemlig at børn under to år med akut otitis behandles med antibiotika. Imidlertid kan præparatvalget diskuteres, og jævnfør den danske mikroflora og resistensmønster er amoxicillin alene tilstrækkeligt«.

Hoberman A, Paradise JL, Rockette HE et al. Treatment of acute otitis media in children under 2 years of age. N Engl J Med 2011;364:105-15.

Udvælgelse af patienter til operation for ingvinalhernie

> Ann Surg

Hvilke patienter med ingvinalhernier skal opereres, og hvilke kan man lade vente og se, hvordan det udvikler sig? Det spørgsmål har en gruppe fra University of Florida College of Medicine, Gainesville, USA, søgt at besvare i et studie publiceret early online i Annals of Surgery.

Baggrunden for studiet er, at patienter med minimalt symptomatiske ingvinalhernier ifølge nyligt publicerede studier har et acceptabelt alternativ i watchful waiting, men der er dog ca. en fjerdedel af patienterne, der indgår i den afventende gruppe, der vil vælge kirurgisk intervention inden for to år.

Studiepopulationen var 336 patienter, der blev randomise ret til watchful waiting i et foregående studie benævnt American College of Surgeons Watchful Waiting Hernia Trial. Patienterne var over 18 år, havde American Society of Anestesiologists Class (ASA)-score 3 eller mindre og havde minimalt symptomatisk ingvinalhernie. Patienter, der valgte at overgå til kirurgi af årsager, der ikke var relateret til herniet, blev ekskluderet.

Efter to år var der 72 patienter (21,4%), der krydsede gruppe og valgte kirurgi. Den faktor, der stærkest kunne prædiktere, hvem der valgte at overgå til operation i stedet for afventen, var smerter ved anstrengelse (oddsratio (OR): 1,3 pr. 10 mm visual analogskala). Derudover sås der valg af operation for patienter med kronisk obstipation (OR: 4,9), prostatisme (OR: 2,9), for dem, der var gift (OR: 2,3), og for dem, der var ved godt helbred (OR: 3,0).

Morten Bay-Nielsen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Studiet ændrer ikke ved de retningslinjer for behandling af lyskebrok, som er formuleret i regi af Dansk Herniedatabase: at man foreslår mandlige patienter med lyskebrok, som har få eller ingen symptomer, at man venter med at operere, til der kommer symptomer«.

Sarosi GA, Wei Y, Gibbs JO et al. A clinician's guide to patient selection for watchful waiting management of inguinal hernia. Ann Surg 2011; 10.1097/SLA.0b013e31820b04e9.