Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

8. okt. 2010
6 min.

Allerede unge rygere har ofte kronisk hoste

> ANN MED

Selv hos rygere i alderen 18-21 år finder man en høj andel, der har kronisk hoste og ekspektorat, skriver Anna Hamari og medforfattere fra Helsinki University Hospital, Finland. »Vi tolker dette som en alvorlig helbredsrisiko, idet kronisk hoste og opspyt øger den senere risiko for udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom«.

I studiet, der er publiceret early online i Annals of Medicine, beskriver forfatterne, at deltagere, der røg regelmæssigt, på trods af den unge alder, var i dårligere fysisk form end ikkerygerne, og at der var en association mellem rygning, højere body mass index (BMI) og stillesiddende livsstil.

Blandt 1.130 unge sessionsdeltagere, hvoraf 98% var i alderen 18-21 år, blev respiratoriske symptomer, fysisk form (ved 12-minutters Cooper-løbetest), uddannelse og antropometriske mål evalueret ved et spørgeskema. Deltagelsesprocenten var 80.

Næsten halvdelen af de unge mænd (46,5%) var dagligrygere, mens yderligere 17,4% røg lejlighedsvist. Prævalensen af selvrapporteret kronisk hoste og ekspektorat var højt hos dagligrygerne (40,7%) i forhold til hos dem, der røg lejlighedsvist (26,9%), og ikkerygerne (12%).

Træningsformen var dårligere hos de regelmæssige rygere end hos ikkerygerne (p < 0,001). Desuden havde rygerne en højere BMI end ikkerygerne (23,6 vs. 23,1; p = 0,035), og for regelmæssige rygere sås der en signifikant tendens til, at jo mere sportsaktive de var, jo færre cigaretter målt i pakkeår røg de. Rygerne havde et lavere uddannelsesniveau end ikkerygerne (p < 0,001), idet andelen af rygere, der havde gennemført en gymnasial eller længerevarende uddannelse var ~ 22%, mens den var ~ 58% for ikkerygerne.

Martin Døssing, Lungemedicinsk Afdeling, Frederikssund Hospital, kommenterer: »En chokerende undersøgelse, især fordi man i Finland har en meget skrappere lovgivning for at hindre unge i at ryge, end man har i Danmark - du kan få store bøder, og en netop vedtaget skærpelse giver mulighed for fængselsstraf, hvis du sælger cigaretter til unge under 18 år. Denne undersøgelse, der omfatter unge sessionsdeltagere fra Lapland, er repræsentativ for over 80% af unge mænd i området og viser, at næsten halvdelen er dagligrygere - mindst tre gange så mange som i en tilsvarende dansk ungdomsgruppe. Da rygerne samtidig har en høj hyppighed af kronisk produktiv hoste, er i dårligere fysisk form og hyppigere er overvægtige har det finske militær en stor sundhedspædagogisk opgave over for sessionsdeltagerne, som bl.a. må omfatte tilbud om rygestop«.

Interessekonflikter: Martin Døssing har modtaget honorar for foredrag for AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, GlaxoSmithKline og Pfizer og har deltaget i advisory boards i GlaxoSmithKline og Pfizer.

Hamari A, Toljamo T, Nieminen P et al. High frequency of chronic cough and sputum production with lowered exercise capacity in young smokers. Ann Med 2010;10.3109/07853890.2010.505933.

Ægtefæller til kvinder med brystkræft får hyppigere svær depression

> CANCER

Det er velkendt, at der kan udvikles psykosociale problemer hos partnere til cancerpatienter, men det er ikke tidligere fastslået, at de også har en øget risiko for svær depression. Og det er resultatet af et studie, der er publiceret early online i Cancer og udgår fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Forfatterne har fulgt 1.162.596 danske mænd, der var født i tidsrummet 1925-1973, var 30 år og havde haft den samme partner i mindst fem år. I en 13-års-opfølgningsperiode blev der diagnosticeret mammacancer hos 20.538 af deres partnere. Disse mænd havde en øget risiko for at blive indlagt med en affektiv lidelse (hazard ratio: 1,39; 95% konfidensinterval: 1,20-1,61) i forhold til mænd, hvis kærester/hustruer ikke havde mammacancer. Der sås endvidere et dosis-respons-mønster relateret til sværhedsgraden af brystkræften. For mænd, hvis partner døde af brystkræft, var der en signifikant 3,6 gange øget risiko for en affektiv lidelse i forhold til mænd, hvis partner overlevede.

Af forklaringer nævner forfatterne stress og manglende social støtte, og at det kan føre til en ændret livsstil hos manden, når partneren får brystkræft, hvilket påvirker risikoen for affektive lidelser.

Nakaya N, Saito-Nakaya K, Bidstrup P et al. Increased risk of severe depression in male partners of women with breast cancer. Cancer 2010:10.1002/cncr.25534.

Også patienter med ikkeerkendt »asymptomatisk« Gauchers sygdom har sygdomsmanifestationer

> ARCH INT MED

Gauchers sygdom type 1 er autosomal recessiv og den hyppigste lysosomale aflejringssygdom, hvor enzymdefekten fører til ophobning af glukocerebrosid i monocytter/makrofager, lever, milt og knoglemarv.

Manisha Balwani og medforfattere fra Mount Sinai School of Medicine, New York, forklarer: »Sygdommen er særlig hyppig hos ashkenazijøder, og det har været anslået, at op mod to tredjedele af de homozygote er asymptomatiske og aldrig vurderes lægeligt«.

For personer, der er diagnosticeret ved prænatal bærerscreening, fandt forfatterne i deres studie fra Archives of Internal Medicine sygdomsmanifestationer med behov for opfølgning og behandling hos stort set alle ikkeerkendte homozygote for Gauchers sygdom.

For voksne ashkenazijøder blev der udført prænatal screening for de seks mest hyppige mutationer ved Gauchers sygdom. Blandt de 8.069 screenede var der 524 bærere og ni nydiagnosticerede Gauchers sygdom-homozygote. Seks af disse homozygote og 31 yderligere, der var fundet ved andre screeningsprogrammer i New York, blev undersøgt klinisk, paraklinisk og med billeddiagnostik.

65% af de homozygote angav ingen gener. Man fandt dog, at 49% havde anæmi og/eller trombocytopeni. Blandt de 29, der fik foretaget billeddiagnostik, havde 97% mild til moderat splenomegali, og 55% havde hepatosplenomegali. Der var knoglemarvsinfiltration hos 100%, knogledeformiteter hos 43% og osteopeni eller osteoporose hos 60%.

Flemming Skovby, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Gauchers sygdom er underdiagnosticeret også blandt nordeuropæere uden jødisk baggrund. Det gode respons på behandling med enzymsubstitution understreger betydningen af at inkludere Gauchers sygdom i differentialdiagnosen i tilfælde af anæmi, trombocytopeni og knoglesmerter«.

Interessekonflikter: Flemming Skovby har været advisory board-medlem i Genzyme A/S.

Balwani M, Fuerstman L, Kornreich R et al. Type 1 Gaucher Disease. Significant disease manifestations in »asymptomatic« homozygotes. Arch Int Med 2010;170:1463-9.

Stor stigning i humane abekopper

> PNAS

Abekoppevirus er et zoonotisk orthopoxvirus, der giver en alvorlig koppelignende sygdom hos mennesker. Siden kopper blev eradikeret globalt i 1977, har abekopper været anset for at være den vigtigste orthopoxinfektion hos mennesker.

Anne W. Rimoin og medforfattere fra University of California fandt en stor stigning i humane abekopper 30 år efter ophør af koppevaccinationskampagner i landdistrikter i Congo, hvilket de forklarer med, at andelen af populationen, der er immunologisk naive over for orthopoxvira, er forøget signifikant siden ophør af koppevaccinationen i 1980.

For at vurdere risikoen for infektion, blev incidensen af humane abekopper vurderet i en region med endemisk humane abekoppe r. I studiet, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, har forfatterne rapporteret data fra populationsbaseret overvågning udført i ni områder af det centrale Congo. Epidemiologiske data og biologiske prøver blev erhvervet fra mulige cases.

I perioden 2005-2007 var der 760 laboratoriekonfirmerede tilfælde af humane abekopper. Den årlige kumulative incidens var 5,53 pr. 10.000. Alder for smittede var gennemsnitligt 11,9 år (spændvidde: fem dage til 70 år).

Øget risiko sås især for dem, der boede i skovbeklædte områder, for mænd, for personer under 15 år og for ikkekoppevaccinerede. Tidligere koppevaccinerede sås således at have en 5,2 gange mindre risiko for at få abekopper end ikkevaccinerede.

For et af områderne forelå aktive overvågningsdata fra perioden 1981-1986. Her fandt man en 20 gange forøgelse i incidens i humane abekopper på 30 år, idet incidensen i 1980'erne var 0,72 pr. 10.000, mens den i 2006-2007 var 14,42. Data fra 1980'erne viste en 85% beskyttelse mod humane abekopper ved koppevaccination.

Peter Skinhøj, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Denne bagside af koppeudryddelsesmedaljen er ikke umiddelbart af betydning for danske rejsende til Centralafrika. Hvis der imidlertid udvikles en vedvarende human transmission af abekoppevirus, vil større områder af Afrika blive berørt og give rejseprofylaktiske problemer, eventuelt med behov for genindførelse af poxvirusvaccination«.

Rimoin AW, Mulembakani PM, Johnston SC et al. Major increase in human monkeypox incidence 30 years after smallpox vaccination campaigns cease in the Democratic Republic of Congo. Proc Natl Acad Sci U S A 2010:107:16262-7.