Medicinske nyheder

Børn med polypper skal ikke altid umiddelbart have dem fjernet> BMJ

Børn med recidiverende øvre luftvejs-infektioner henvist til adenoidektomi oplever ikke kliniske fordele ved umiddelbar kirurgi i forhold til watchful waiting (WW). Dette er resultatet af et åbent randomiseret studie fra BMJ, udgående fra University Medical Center Utrecht, Holland.

I studiet indgik 111 børn i alderen 1-6 år med recidiverende øvre luftvejs-infektioner, der blev randomiseret til enten kirurgisk fjernelse af de adenoide vegetationer med eller uden myringotomi inden for seks uger eller WW. Under de to års opfølgning havde forældrene en symptomdagbog og målte temperatur dagligt. Der var opfølgende besøg efter tre, seks, 12, 18 og 24 måneder, hvor der også blev udfyldt spørgeskemaer. I opfølgningsperioden var der 40% af børnene i WW-gruppen, der fik adenoidektomi, som for nogle var kombineret med myringotomi, dræn eller tonsillektomi. Der kunne ikke påvises variable, der forudså crossover.

Ved en gennemsnitlig opfølgningstid på 24 måneder var der 7,91 tilfælde af øvre luftvejs-infektioner pr. personår i adenoidektomigruppen og 7,84 i WW-gruppen. Der var endvidere ingen relevante forskelle i antal dage med luftvejsinfektioner eller med klager fra mellemøret, og ingen forskel i sundhedsrelateret livskvalitet. Børn i adenoidektomigruppen havde signifikant flere dage med feber, og to børn havde komplikationer relateret til kirurgien (en fik astmaeksacerbation, og en brækkede en tand).

Christian von Buchwald, Øre-, Næse- Halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet, samt Institut for Neuro- og Sansefag, Københavns Universitet, kommenterer: »Spændende resultater, som peger i retning af, at vi skal være mere tilbageholdende med at tilbyde adenoidektomi til den gruppe af børnene, som er henvist grundet tilbagevendende øvre luftvejs-indikationer«.

Van den Aardweg MTA, Boonacker CWB, Rovers MM et al. Effectiveness of adenoidectomy in children with recurrent upper respiratory tract infections: open randomised controlled trial. BMJ 2011;343: d5154.

Tjekliste kan give præcise oplysninger om medicinindtag
> Eur J Int Med

Patienter kan oplyse en mere præcis medicinliste, hvis der til anamneseoptagelse knyttes en kort liste standardiserede spørgsmål. For at metoden skal være gennemførlig i en klinisk hverdag, understreger Sabrina De Winter et al fra University Hospitals Leuven, Belgien, at det ikke må være tidskrævende at anvende den standardiserede tilgang.

Forfatterne udformede til studiet en kort tjekliste med 15 punkter inkluderende bl.a. de hyppigst glemte typer medicin, (blodfortyndende medicin, øjendråber, sovepiller), forskellige administrationsmåder (inhalatorer, plastre, cremer) og omhandlende medicin, der kun anvendtes ugentligt/månedligt, samt nylig brug af antibiotika.

Studiet var prospektivt og inkluderede alle, der blev set på et tertiært akut modtageafsnit (n = 260). I kontrolgruppen blev medicinanamnese indsamlet ved internmedicinske læger som led i standardbehandlingen. I interventionsgruppen skulle lægerne ud over dette anvende tjeklisten. For begge grupper blev medicinoplysninger efterfølgende indsamlet standardiseret ved en farmaceut.

Det samlede antal medicinudeladelser var 83/924 (0,09) i interventionsgruppen vs. 140/798 (0,17) i kontrolgruppen, korresponderende til en relativ reduktion på 49,3% (p < 0,001). Hyppigst glemte medicin var antitrombotika i kontrolgruppen, idet det ikke blev nævnt af otte ud af 67 i behandling. I interventionsgruppen var 68 i antitrombotisk behandling, men hos ingen af disse var det udeladt ved anamneseoptagelse. I interventionsgruppen var kosttilskud den hyppigst glemte medicin.

Connie Lærkholm, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus, kommenterer: »Resultaterne kan anvendes i Danmark, men også her er en stor andel af akut indlagte patienter ikke i stand til at oplyse om deres egen medicinindtagelse, så en tjekliste kan kun anvendes på habile, veluddannede patienter, som ikke er kritisk syge. Der skal fortsat søges medicininformation hos andre instanser (praktiserende læge, hjemmepleje), hvorfor en tjekliste føles som en ekstra arbejdsopgave. Det kommende fælles elektroniske medicinkort i Danmark vil forhåbentlig overflødiggøre en tjekiste«.

De Winter S, Vanbrabant P, Spriet I et al. A simple tool to improve medication reconciliation at the emergency department. Eur J Int Med 2011;22:382-5.

Biomarkøren urin-EPX er associeret med senere udvikling af atopi hos nyfødte
> Am J Respir Crit Care Med

Tilstedeværelse af biomarkøren urin-EPX, der indgår i eosinofile granulocytter, kan bidrage til at forudsige udviklingen af atopiske sygdomme. »Urin-EPX kan detekteres hos en måned gamle babyer, og der kan være mulighed for at lave en tidlig og individuel forebyggelse eller behandling«, skriver forfatterne fra COPSAC-fødselskohorten, Gentofte Hospital, i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Biomarkørerne EPX (eosinofilt protein X), leukotrien C4/D4/E4 og 11b-prostaglandin (PG) F2a (PGD2-metabolit) blev målt i urinprøver fra hhv. 369, 367 og 366 raske en måned gamle børn, der var disponerede for at udvikle atopisk sygdom, idet deres mødre havde astma. Kliniske data vedr. udviklingen af allergi, eksem og astma blev indsamlet, indtil de fyldte seks år.

Urin-EPX var signifikant associeret med udvikling af allergisk sensibilisering (oddsratio (OR): 1,49; 95% konfidens-interval (KI): 1,08-1,89), nasal eosinofili ved alderen seks måneder (OR: 3,2; 95% KI: 1,2-8,8) og kumulativ risiko for eksem inden seksårsalderen (hazard ratio: 1,4; 95% KI: 1,0-2,0).

Der sås ikke en association til allergisk rinitis, astma eller eosinofili i blodet, og de to øvrige biomarkører var ikke associerede til nogen atopiske fænotyper.

Susanne Halken, H. C. Andersens Børnehospital, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Ikke uventet har studiet vist, at en kendt allergimarkør EPX hos en højt selekteret gruppe af allergidisponerede spædbørn er associeret med senere sensibilisering og eksem. Resultaterne kan bidrage til at prædiktere atopisk sygdom i en højt selekteret population med en noninvasiv metode, men den kliniske relevans er uafklaret«.

Chawes BLK, Bønnelykke K, Bisgaard H. Elevated eosinophil protein X in urine from healthy neonates precedes development of atopy in the first 6 years of life. Am J Respir Crit Care Med 2011;184:1-6.

Botulinumtoksinindsprøjtninger er en god og billig behandling til ufrivillig muskelaktivitet
> J Neurol

Botulinumtoksin er et sikkert og effektivt behandlingstiltag særligt til dystoni og spasticitet. Behandlingen indebærer små omkostninger og en effekt, der rækker længe. Dette er konklusionen i et studie fra Journal of Neurology.

Pierre Burbaud et al fra Centre Hospitalier Pellegrin, Bordeaux, Frankrig, har evalueret behandlingen (Botox eller Dysport) i neurologiske ambulatorier for 3.108 injektioner til 870 patienter, der havde dystoni, hemispasmer i ansigtet eller spasticitet. Injektion blev givet elektromyografi (EMG)-vejledt i 21,9% af tilfældene. Studiet løb over to år og interfererede ikke med selve behandlingsforløbet. Patienterne blev adspurgt ved hvert besøg om subjektiv effektivitet af den foregående injektion. De samlede omkostning er for botulinumtoksinbehandlingen (inkl. EMG og patienttransport) blev opgjort i forhold til varigheden af effekten.

Den subjektive vurdering af effektivitet var 17,3 7,7 uger for ansigtshemispasmer, 15,4 7,7 uger for blefarospasme (ufrivillig øjenlågskniben), 14,3 6,7 uger for cervikal dystoni samt 14,5 7,8 uger og 14,1 7,4 uger for spasticitet i hhv. over- og underekstremiteter. Omkostninger omregnet i forhold til effekt var lavest for ansigtshemispasmer (0,57 euro/dag) og højest for ekstremitetsspasticitet (3,38-3,62 euro/dag).

Mads H. Ravnborg, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Data til dette studie er indhentet ved den behandlende læges udspørgen, ikke ved brug af anonyme spørgeskemaer, hvilket kan give betydelig bias på resultaterne. Kun varigheden og ikke ,værdien` for den enkelte patient er medtaget i analysen, hvorfor den relative cost/effectiveness kun relaterer til den rapporterede varighed«.

Burbaud P, Ducerf C, Cugy E et al. Botulinum toxin treatment in neurological practice: how much does it really cost? A prospective cost-effectiveness study. J Neurol 2011;258:1670-5.