Medicinske nyheder

Bypassoperation uden hjerte-lunge-maskine reducerer omkostninger

> JAMA

Koronar bypassoperation uden anvendelse af hjerte-lunge-maskine er lige så effektiv som konventionel bypassoperation (CABG). Ifølge en undersøgelse publiceret i april i JAMA medfører den desuden lavere omkostninger per patient end CABG.

Ifølge førsteforfatteren John Puskas fra Emory University School of Medicine har tidligere undersøgelser vist, at by-passoperation uden anvendelse af hjerte-lunge-maskine (kendt som OPCAP, for off-pump coronary artery bypass) havde signifikant bedre resultater end CABG, hvad angår mortalitet, morbiditet, indlæggelsestid og omkostninger. »Men disse undersøgelser kritiseres for at være baseret på selekterede patienter, og deres resultater kan ikke ekstrapoleres til alle potentielle CABG-patienter«, skriver forfatteren.

I dette studie blev 200 patienter randomiseret til enten OPCAP eller CABG, halvdelen i hver gruppe. Alle blev opereret af den samme kirurg mellem marts 2000 og august 2001. Den postkirurgiske behandling var blindet.

Der konstateredes ingen forskel på blodgennemstrømning i bypass (graft patency) mellem grupperne, hverken ved udskrivelsen eller et år efter interventionen. Der var heller ikke signifikante forskelle i mortalitet, apopleksi, myokardieinfarkt, angina eller nye interventioner efter 30 dage og efter et år. Patienterne i OPCAP-gruppen kostede i gennemsnit 2.300 og 1.960 USD mindre, ved henholdsvis udskrivelse og efter et år, end patienterne i CABG-gruppen.

Søren Bak fra Thoraxkarkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Man har ikke været sikker på, om grafterne blev lige så gode med OPCAB, som er en metode, der skal anvendes i fremtiden, især ved det tiltagende antal risikopatienter (ældre, mere syge). I Danmark bruges OPCAB på alle hjertekirurgiske afdelinger, og vi er ved at starte et multicenterprojekt vedrørende brug af OPCAB til ældre.«

Puskas JD, Williams WH, Mahoney EM et al. Off-pump vs conventional coronary artery bypass grafting. JAMA 2004;291:1841-9.

PET-scanning selekterer kolorektale cancer-patienter til operation

> J Am Coll Surg

Positronemissionstomografi (PET) bør anvendes præoperativt til identificering af ekstrahepatisk spredning hos personer med kolorektal cancer og mistanke om recidiv. Der er derimod ikke konklusiv evidens for, at teknikken er værdifuld til screening, primær tumordetektion eller til vurdering af tumorudbredning blandt patienter mistænkt for eller kendt med kolorektal cancer.

Dette er hovedkonklusionerne af en litteraturgennemgang publiceret i april i Journal of the American College of Surgeons. I gennemgangen anvendte George Tzimas og kolleger fra McGill University Health Center i Montreal klasse et (prospektive randomiserede kliniske forsøg), klasse to (observationale studier m.m.) og klasse tre evidens (retrospektive undersøgelser).

Med hensyn til screening er PET ikke bedre end endoskopi kombineret med dobbeltkontrastbariumindhældning, som betragtes som guldstandard (denne teknik identificerer over 90% af tumorer). Detektion af kendte tumorer kan heller ikke baseres på PET, idet specificiteten er lav (43% i en undersøgelse med 48 patienter). Der er ingen undersøgelser, som har vurderet PET med hensyn til tumorstadieinddeling.

Der er flere undersøgelser, der vurderede PETs anvendelse til identificering af metastaser. »PET-scanninger er cost-effective ved at reducere andelen af unødvendige laparotomier«, skriver forfatterne. »Teknikken kan ændre populationsgruppen inden operation.«

Forfatterne peger desuden på, at blandt patienter med kendt kolorektal cancer og stigende karcinoembryonalt antigen (CEA) er der evidens for, at recidiv kan konstateres tidligere, hvis de kliniske og parakliniske oplysninger suppleres med en PET-scanning.

»Resultaterne er helt i overensstemmelse med danske erfaringer. I en nylig MTV-rapport har man beregnet en betydelig økonomisk besparelse ved at indføre PET-CT-scanning hos personer med mistanke om recidiv fra kolorektal cancer«, kommenterer Liselotte Højgaard fra Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, H:S Rigshospitalet, og Inge-Lis Kanstrup, Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, Amtssygehuset i Herlev. »Med den aktuelle udbygning af PET-funktionen i Danmark kan vi om et par år udføre de ca. 1.000 ekstra PET-scanninger, som artiklens konklusioner indebærer.«

Tzimas GN, Koumanis DJ, Meterissian S et al. Positron emission tomography and colorectal carcinoma. J Am Coll Surg 2004;198:645-52.

Lyst tøj og lyse hjelme associeres med lavere risiko for motorcykeluheld

> BMJ

Motorcyklister, der kører med lyse eller hvide hjelme eller med fluorescerende eller reflekterende tøj på, har cirka en tredjedel lavere risiko for et uheld, der medfører sygehusbehandling eller død. Dette er hovedkonklusionen på en stor befolkningsbaseret undersøgelse publiceret i april i BMJ.

Susan Wells og kolleger fra University of Auckland i New Zealand undersøgte prospektivt data om alle motorcyklister, som blev dræbt eller modtog behandling på et af Aucklands regionssygehuse som følge af motorcykeluheld mellem 1993 og 1996. I alt blev 463 motorcyklister inddraget i studiet, og 1.233 motorcyklister inkluderedes som kontrolpersoner.

Motorcyklister, som havde fluorescerende eller reflekterende tøj på, havde en 37% lavere risiko for uheld end de andre. Hvid hjelm var forbundet med en 24% lavere risiko end sort hjelm. Forfatterne tog hensyn til andre faktorer, som kunne påvirke resultaterne, herunder alder, køn, etnicitet, indtægt, uddannelse, alkoholindtag samt erfaring som motorcyklist. Ifølge forfatterne er disse variabler forbundet med en større risikovillig adfærd. På denne måde har studiet taget hensyn til en vigtig confounding factor: motorcyklister, der vælger at køre med lyst tøj og lys hjelm, er netop dem, som kører mere forsigtigt.

Forfatterne konkluderer, at mere synlighed reducerer risikoen for læsioner pådraget ved motorcykeluheld.

»Det er en meget relevant undersøgelse med et brugbart resultat«, kommenterer Lars Binderup Larsen fra Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadesforebyggelse. »I Danmark er det lovpligtigt for motorcykler at køre med tændt kørelys. Synligheden kunne med fordel yderligere øges med iøjnefaldende farver på hjelm og beklædning, f.eks. i form af kørevest.«

Wells S, Mullin B, Norton R et al. Motorcycle rider conspicuity and crash related injury. BMJ 2004;328:857-60.

Lukning af persisterende foramen ovale reducerer migrænefrekvens

> Neurology

Lukning af persisterende foramen ovale reducerer hyppigheden af migræneanfald ifølge en undersøgelse publiceret i april i Neurology.

Markus Schwerzmann og kolleger fra University Hospital i Bern undersøgte hyppigheden af migræneanfald hos 215 patienter henvist til perkutan lukning af persisterende foramen ovale som følge af formodet paradoksembolisering til cerebrum (kan forekomme som følge af den venoarteriale shunting). Patienternes gennemsnitsalder var 51 år, og 99 var kvinder.

Alle patienterne besvarede spørgeskemaer før og efter operationen. Der blev anvendt kriterier fra International Headache Society. Før operationen var migræneprævalensen på 22%. Både migrænepatien ter med aura og uden aura havde 1,2 anfald om måneden. Patienter med andre kategorier af hovedpine havde 1,4 anfald om måneden.

Et år efter operationen blev frekvensen blandt patienterne med migræne med aura halveret til 0,6 anfald om måneden. Blandt patienter med migræne uden aura var reduktionen på 62% (0,4 anfald om måneden). Der var ingen signifikant forskel i hyppigheden af andre typer hovedpine.

Ifølge forfatterne reducerer operationen migrænefrekvensen, muligvis fordi den reducerer risiko for paradoksembolisering til cerebrum og derved risiko for cerebral iskæmi, som menes at kunne udløse migræneanfald.

Jes Olesen fra Neurologisk afdeling N, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Problemet med undersøgelsen er, at der ikke er en tilsvarende kontrolgruppe, som man undlader at behandle. Der er altid en tendens til, at migrænepatienter bliver bedre med tiden efter en kontakt med sundhedsvæsnet (regression towards the mean i anfaldshyppighed). Desuden har de haft et helbredsproblem, og det stress, der kan være forbundet hermed, kan have forårsaget en højere anfaldshyppighed end normalt.«

Schwerzmann M, Wiher S, Nedeltchev K et al. Percutaneous closure of patent foramen ovale reduces the frequency of migraine attacks. Neurology 2004; 62:1399-1401.