Medicinske nyheder

Chokolade er godt for hjertet

> BMJ

Chokoladeprodukter har været indtaget med nydelse i århundreder, og selvom overdreven indtagelse kan have skadelige følger, er der i eksisterende observationelle studier tegn på, at moderat chokoladeindtag er associeret med en betydelig nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom.

De favorable effekter synes medieret ved højt indhold af polyfenoler, som er i kakaoprodukterne. Disse forøger biotilgængeligheden af nitrogenoxid, der fører til bedre endotelfunktion, nedsat trombocytfunktion og fordele på blodtryk, insulinresistens og blodlipider.

I dette systematisk review har Adriana Buitrago-Lopez et al fra University of Cambridge inkluderet syv studier, heraf seks kohortestudier og et tværsnitsstudie, hvor relationen mellem chokoladeindtag og hjerte-kar-sygdom var blevet undersøgt. Der var i alt 114.009 deltagere.

I fem studier var der en gunstig association mellem højere chokoladeindtag (det være chokoladebarer, -drikke, -kiks og -desserter) og risiko for hjerte-kar-sygdom. De højeste niveauer af chokoladeindtag var associeret med en 37% nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom (relativ risiko: 0,63; 95% konfidens-interval: 0,44-0,90) og en 29% nedsat risiko for apopleksi, sammenlignet med de laveste niveauer af chokoladeindtag.

Der var fortsat en signifikant nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom med højere chokoladeindtag efter justering for potentielle konfoundere værende sig alder, fysisk aktivitet, body mass index, rygning, kost og uddannelse.

Arne Astrup, Klinisk Ernæringsenhed, Gentofte Hospital, kommenterer: »Der er efterhånden solid dokumentation for, at mørk chokolade bidrager til forebyggelse af en række livsstilssygdomme, inklusive hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes, og studier undervejs peger også på, at mørk chokolade (men ikke flødechokolade) mætter så godt, at det har en plads i diæter for vægtreduktion. Vi er så vant til, at alt det, der smager godt, også må være usundt, men ved revisionen af kostrådene her i 2011-2012 vil jeg foreslå et nyt: Spis et godt stykke mørkt chokolade hver dag.«

Interessekonflikter: ingen, dog elsker jeg mørk chokolade.

Buitrago-Lopez A, Sanderson J, Johnson L et al. Chocolate consumption and cardiometabolic disorders: systematic review and meta-analysis. BMJ 2011;343:d4488.

Infektion ved pacemakerprocedurer medfører øget mortalitet

> Arch Intern Med

En gruppe forskere fra Mayo Clinic College of Medicine, Minnesota, USA, har kvantificeret den øgede mortalitet, der ses, når der opstår infektion ved procedurer relateret til pacemakere og ICD-enheder.

Denne viden gør det muligt for patienter og klinikere mere præcist at estimere mortalitet og morbiditet ved de forskellige kardiovaskulære implanterbare elektroniske enheder (CIED).

Studiet, der er publiceret early online i Archives of Internal Medicine, er en retrospektiv kohorte af 200.219 patienter, der var indlagt til implantation, omplacering eller revision af pacemakere/ICD/CIED-enheder. Der var i alt 5.817 indlæggelser, der var relateret til infektion.

Infektion var associeret med signifikant øget indlæggelsesmortalitet (rateratio: 4,8-7,7 afhængig af CIED-type) og langtidsmortalitet (rateratio: 1,6-2,1) også efter justering for demografiske forhold og komorbiditeter. Omkring halvdelen af den forøgede langtidsmortalitet opstod efter udskrivelse.

Indlæggelsestiden var signifikant øget ved infektion (standardiseret indlæggelsestid: 15,5-24,3 dage). Der var endvidere forøgede omkostninger, særligt relateret til behov for ophold på intensiv afdeling. Den justerede langtidsmortalitet og omkostninger relateret til infektion var signifikant større for pacemakere i forhold til ICD-enheder.

Peter Mortensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Device-relaterede infektioner udgør den klinisk mest alvorlige komplikation i forbindelse med pacemaker- og ICD-behandling. Det understreger betydningen af, at disse procedurer bør opfattes som risikokirurgi med stor fokus på kvalitet og sikkerhed«.

Sohail MR, Henrikson CA, Braid-Forbes MJ et al. Mortality and cost associated with cardiovascular implantable electronic device infections. Arch Intern Med 2011;10.1001/archinternmed.2011.441.

Både behandlet og ikkebehandlet hypertension hos gravide øger risiko for kongenitte malformationer

> BMJ

Føtal toksicitet af angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere i andet og tredje trimester er veldokumenteret. I dette studie af ACE-hæmmere i første trimester findes samme risikoprofil som ved andre antihypertensiva i forhold til malformationer hos levendefødte børn.

»Den tilsyneladende øgede risiko for malformationer ved ACE-hæmmere i første trimester skønnes forårsaget snarere af den underliggende hypertension end af medicinen«, konkluderer De-Kun Li et al fra Kaiser Foundation Research Institute, Californien, USA.

Det populationsbaserede retrospektive kohortestudie er baseret på automatiserede kliniske og medikamentelle databaser inklusive en udførlig elektronisk journal. Der indgik 465.754 gravide kvinder og deres levendefødte børn. Prævalensen af brug af udelukkende ACE-hæmmere i første trimester var 0,9/1000. Prævalensen af brug af andre antihypertensiva var 2,4/1000. Der blev justeret for maternel alder, etnicitet, paritet og overvægt.

Brug af ACE-hæmmere i første trimester gav en øget risiko for kongenitte hjertefejl hos fostrene med en oddsratio på 1,54 (95% konfidens-interval (KI): 0,90-2,62), når der sammenlignedes med kvinder, der ikke havde hypertension, og som ikke fik antihypertensiv behandling (15/381 (3,9%) vs. 6.232/400.021 (1,6%)). En lignende association for kongenitte hjertefejl fandtes for andre antihypertensiva (28/1.090 (2,6%); oddsratio: 1,52; 95% KI: 1,04-2,21).

For gravide, der havde hypertension og ikke var i medicinsk behandling, var der 2,4% af børnene, der havde kongenitte hjertefejl (708/29.735).

Kent Lodberg Christensen, Medicinsk-Kardiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark har anbefalingen fra både hypertensiologisk og obstetrisk hold indtil nu været at seponere ACE-hæmmer-behandling eller udskifte den med methyldopa- eller labetalolbehandling ved konstatering af graviditet. Studiet præsenterer desværre ikke sammenligning mellem ACE-hæmmere og de droger, som anses for sikre for mor og barn under og efter graviditeten. Resultatet understøtter således nuværende praksis«.

Li D-K, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ 2011;343:d5931.

Forældres rygning øger risiko for pludselig uventet spædbarnsdød

> Eur J Pediatr

Pludselig spædbarnsdød (sudden infant death syndrome (SIDS)) defineres som pludselig død af et barn under et år, hvor der trods grundig udredning og komplet obduktion ikke findes nogen forklaring. I European Journal of Pediatrics findes rygning og søvn på maven at være vedholdende risikofaktorer, også efter at der i 1987 i Holland blev gennemført kampagner om risikofaktorer for SIDS.

Til studiet blev der inkluderet 142 tilfælde af SIDS, der var sket i alderen fra en uge til et år, og som var forekommet efter 1987. Forhold om miljømæssige faktorer var blevet indsamlet anonymt genne msnitligt 42 dage efter dødsfaldet ved et struktureret interview af the Dutch Paediatrician Association. Besvarelsen forelå for 57,7% af tilfældene og blev sammenlignet med aldersmatchede raske kontrolpersoner (n = 2.841). En multivariatanalyse blev gennemført for at bestemme risikofaktorer for SIDS.

At sove på maven var den mest udtalte risikofaktor. For børn, der blev lagt til at sove på maven, var der en øget risiko for SIDS (oddsratio (OR): 21,5), særligt hvis de blev vendt til maveliggende position, mens de sov (OR: 100). Postnatal rygning var en vigtig miljømæssig risikofaktor for SIDS, idet der var en OR på 2,5 hvis en forælder røg, og 5,8 hvis begge forældre røg. Præmatur fødsel var også signifikant associeret med SIDS (OR: 2,4), mens der ikke var statistisk signifikant association til køn, manglende amning, forældres socioøkonomiske status eller etnicitet. De fundne risikofaktorer kunne ikke fuldt ud forklare SIDS-tilfældene, og forfatterne foreslår flere studier om f.eks. brug af sut, vuggestue, sengetøj eller genetisk disposition.

Bjarne V. Lühr Hansen, almen praksis samt Syddansk Universitet, kommenterer: »Sagen er klar: Rygning hos en af forældrene øger risiko for spædbarnsdød, og ryger de begge bliver risikoen tilsvarende større. Det vil jeg fortælle mine patienter«.

Liebrechts-Akkerman G, Lao O, van Sleuwen BE. Postnatal parental smoking: an important risk factor for SIDS. Eur J Pediatr 2011;170:1281-91.