Content area

|
|

Medicinske nyheder

Forfatter(e)
Redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

God symptomlindring med psyllium (HUSK®) til patienter med colon irritabile

> BMJ

Til patienter med colon irritabile gives der ofte råd om at øge fiberindholdet i kosten. Men ved sammenligning af opløselige fibre i form af psyllium (der blandt andet findes i produktet HUSK®) og uopløselige kostfibre i form af klid, findes der primært gavn for patienterne ved psyllium.

Forfatterne fra University Medical Center Utrecht, Holland, inkluderede i alt 275 patienter (alder: 18-65 år) med colon irritabile i det randomiserede og kontrollerede studie, der udgår fra almen praksis. Studiet er publiceret early online i British Medical Journal. Patienterne fik i 12 uger to gange om dagen enten ti gram psyllium, ti gram klid eller placebo (rismel). Symptomlindring blev vurderet efter en, to og tre måneder.

Efter en måned sås der tilstrækkelig symptomlindring i halvdelen af tiden hos 57% i psylliumgruppen og hos 35% i placebogruppen. Samme tendens sås efter to og tre måneder. Klid var kun mere effektivt end placebo i den tredje forsøgsmåned.

Der var størst frafald i gruppen, der fik klid, og hovedårsagen var, at symptomerne på colon irritabile blev forværret.

Jørgen Rask Madsen, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital, kommenterer: »Resultaterne af dette temmelig store og velgennemførte, randomiserede og placebokontrollerede kliniske studie illustrerer overbevisende, at fibertilskud i form af 'opløselige fibre', som f.eks. psyllium i produktet HUSK®, er velindiceret som førstevalgsbehandling af colon irritabile, mens tilskud af 'uopløselige fibre' i form af klid ikke kan anbefales, fordi klid synes at have mindre gunstig effekt og endda kan forværre symptomerne, specielt i starten af behandlingen. Det er derfor væsentligt, at både praktiserende læger og speciallæger lærer at skelne mellem 'opløselige fibre' og 'uopløselige fibre', før fibertilskud rekommanderes til patientbehandling - en værdig opgave for Dansk Gastroenterologisk Selskabs Efteruddannelsesudvalg«.

Bijkerk CJ, de Wit NJ, Muris JWM et al. Soluble or insoluble fibre in irritable bowel syndrome in primary care? Randomised placebo controlled trial. BMJ 2009;339:b3154.

God smertelindring ved spiralanlæggelse ikke fundet

> COCHRANE DATABASE SYST REV

Spiral er et meget effektivt svangerskabsforebyggende middel. Men frygt for smerter ved anlæggelse kan være årsag til fravalg for nogle. »Og desværre har vi ikke fundet god evidens for anbefalinger til smertereduktion«, skriver Rebecca H. Allen, Brigham and Women's Hospital, Boston, USA.

Forfatterne har lavet en metaanalyse af randomiserede, kontrollerede studier af interventioner for smerte ved spiralanlæggelse. Fire studier (2.204 deltagere) blev inkluderet i analysen, der er publiceret i den seneste udgave af Cochrane Database of Systematic Reviews. Smertelindring blev undersøgt med tre forskellige tilgange: blødgørelse af cervix til nullipara kvinder (misoprostol), lokalanalgesi (lidocain) og hæmning af uteruskontraktion (nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) af forskellige typer).

For reduktion af smerter under anlæggelse af spiral var misoprostol og NSAID ikke effektive. Et dårligt kontrolleret studie tyder på effekt af lidocain gel.

I to studier evaluerede man smerter efter spiralanlæggelse ved anvendelse af NSAID. I et studie blev det påvist, at naproxen forud for anlæggelsen var mere effektivt til at reducere smerte end placebo i de første to timer efter anlæggelsen, primært hos nullipara kvinder. I et andet studie fandt man, at 600 mg ibuprofen forud for anlæggelse ikke havde signifikant effekt på smerte fire til seks timer efter anlæggelse.

Margit Dueholm, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Der udløses ofte kortvarige smerter, når en spiral foldes ud i livmoderhulheden, men smerter ved spiralanlæggelse udløses først og fremmest fra livmoderhalsen. Dette sker især ved besværlig anlæggelse ved snævert orificium internum, og når der må anvendes klotang ved kraftig fleksion af uterus. Paracervikal blokade og intracervikal blokade har erfaringsmæssigt god effekt på smerter udløst fra livmoderhalsen og anvendes i vid udstrækning i gynækologisk praksis. I denne undersøgelse er dette ikke undersøgt. Der blev ikke fundet effekt af NSAID på smerter ved spiraloplægning, mens kombination af NSAID med paracetamol og stærkere smertestillende medicin ikke blev undersøgt«.

Allen RH, Bartz D, Grimes DA et al. Interventions for pain with intrauterine device insertion. Cochrane Database Syst Rev 2009;CD007373.

Indsprøjtning af collagenase reducerer kontrakturer ved Dupuytrens sygdom

> NEW ENGL J MED

Injektion af collagenase clostridium histolyticum er et ambulant og ikkekirurgisk alternativ til den kirurgiske standardbehandling af Dupuytrens sygdom (kuskefingre ). Forfatterne bag et studie publiceret i septembernummeret af New England Journal of Medicine konkluderer, at behandlingen signifikant forøger bevægeligheden af de afficerede led.

Lawrence C. Hurst, State University of New York, USA, og medforfattere inkluderede 308 patienter i det prospektive, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede multicenterstudie.

Forsøgsdeltagerne havde kontraktur på 20 grader eller mere i metacarpophalangeale eller proksimale interphalangeale led. Op til tre injektioner med collagenase clostridium histolyticum (0,58 mg pr. injektion) eller placebo blev givet med 30 dages interval. Collagenasen lyserer collagenet, og leddene blev manipuleret et døgn efter injektion for at opnå ruptur af den kontraherede fascie.

Med collagenaseinjektion opnåede 64% en bevægelighed til 0-5 grader fra fuld ekstension 30 dage efter den seneste injektion, versus 6,8% ved placebo. Ledbevægelighed blev øget fra 43,9 til 80,7 grader ved collagenaseinjektion og fra 45,3 til 49,5 ved placebo (p < 0,0001). De hyppigste bivirkninger var hævelse, smerter og blå mærker. Tre behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger blev observeret: to tilfælde af seneruptur og et tilfælde af komplekst regionalt smertesyndrom.

Bent Lange, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd, kommenterer: »Injektion af collagenase i fascieforandringerne ved Dupuytrens kontraktur synes at være en pålidelig behandling med en acceptabel bivirkningsprofil. Valg af behandlingstaktik (f.eks. åben fasciektomi, nålefasciotomi eller injektion af collagenase) hos patienter med primære forandringer må i fremtiden formodentlig baseres på en vurdering af recidivfrekvensen - en parameter aktuelle studie ikke adresserer«.

Interessekonflikter: Bent Lange har medvirket i et fase 3-studie af samme præparat. I forbindelse hermed er midler tilgået forskningssektoren ved ortopædkirurgi Nordjylland.

Hurst LC, Badalamente MA, Hentz VR et al. Injectable collagenase clostridium histolyticum for Dupuytrens's contracture. New Engl J Med 2009;361:968-79.

Højt niveau af SHBG giver lav risiko for type 2-diabetes

> N ENGL J MED

Proteinet Sex Hormone-Binding Globulin (SHBG) regulerer testosteron- og østrogenniveauet i blodet. »Vi har påvist, at plasma-SHBG er en stærk og signifikant markør til at forudsige, hvem der vil udvikle type 2-diabetes«, skriver førsteforfatter Eric L. Ding, Department of Nutrition, Harvard School of Public Health, USA.

Studiet er et neste d case-kontrol-studie og er publiceret i septembernummeret af New England Journal of Medicine. To grupper blev undersøgt. Dels postmenopausale kvinder, der ikke var i hormonbehandling (359 nydiagnosticerede med type 2-diabetes og 359 kontroldeltagere) og dels 170 mænd med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes samt 170 kontroldeltagere.

SHBG-niveau blev målt i plasma, og høj SHBG-værdi var signifikant associeret med lavere risiko for diabetes, idet niveauet af plasma-SHBG blev opdelt i kvartiler, hvor laveste kvartil blev defineret som odds-ratio 1,00. For de efterfølgende kvartiler var odds-ratio hhv. 0,16, 0,04 og 0,09 for kvinder, og der var en tilsvarende tendens for mænd.

Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »SHBG anvendes ikke i Danmark som prædiktor for udviklingen af type 2-diabetes, og denne publikation giver ikke anledning til at ændre dette, idet det stadig er uklart, hvordan en enkelt SHBG-værdi kan anvendes hos den enkelte patient. Undersøgelsen understreger imidlertid værdien af at fokusere på kønshormoners rolle, specielt serumtestosteron. Et simpelt og billigt værktøj såsom måling af abdominalomfanget kan stadig anbefales, idet et øget abdominalomfang er en vigtig prædiktor for udviklingen af type 2-diabetes«.

Ding EL, Song Y, Manson JE et al. Sex hormone-binding globulin and risk of type 2 diabetes in women and men. N Engl J Med 2009;361:1152-63.

Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(40):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar