Medicinske nyheder

NSAID-lokalbehandling er effektivt

> Cochrane Database Syst Rev

NSAID-præparater til udvortes brug giver god smertelindring. »Til knæsmerter og håndledsartritis er topisk NSAID lige så godt som orale præparater«, finder Derry et al fra University of Oxford, England. »Der er lidt flere med bivirkninger lokalt, men de gastrointestinale bivirkninger er færre, end hvad der ses ved oral behandling«.

Til Cochraneanalysen blev der fokuseret på studier med en varighed på mindst otte uger, hvor topisk NSAID i enten creme, gel, plaster eller opløsning blev sammenlignet med placebo eller et andet aktivt præparat. Der kunne indgå 7.688 deltagere fra 34 studier.

Topisk NSAID var signifikant mere effektivt end placebo til at nedsætte smerter ved kroniske muskel-led-sygdomme. De bedste data var for topisk diclofenac til osteoartritis, hvor number needed to treat var 6,4 for at opnå mindst 50% smertelindring over 8-12 uger for opløsninger og 11 for gelformulering.

Ved direkte sammenligning af topisk NSAID med oral NSAID angav 55% god smertelindring ved lokal NSAID og 54% ved oral NSAID. Der var flere med milde hudreaktioner, men ikke en øget andel, der fik alvorlige bivirkninger ved lokal NSAID.

Gastrointestinale bivirkninger var de samme ved topisk NSAID og placebo, idet der var 17%, der angav gastrointestinale bivirkninger ved lokal NSAID (95% konfidens-interval: 5-35%). Og dette var mindre hyppigt i forhold til oral NSAID, hvor 26% angav gastrointestinale bivirkninger (9-48%; relativ risiko topisk vs. oral: 0,66).

Mogens Pfeiffer Jensen, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Der er nu i et Cochranereview fundet dokumentation i længerevarende studier (> 8 uger) for, at lokalt appliceret NSAID har effekt mod osteoartrose i hænder og knæ og samtidig få og ubetydelige bivirkninger. Vi bør derfor ændre vores praksis i Danmark, således at behandling med lokalt NSAID forsøges tidligt i den farmakologiske behandling af osteoartrose i hænder og knæ«.

Derry S, Moore RA, Rabbie R et al. Topical NSAIDs for chronic musculosceletal pain in adults. Cochrane Database Syst Rev 2012;9:CE007400.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22972108.

Der er også mange ældre, der har ADHD-symptomer

> Br J Psych

Ældre har også for en stor del ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder), idet der i aldersgruppen over 60 år er 2,8%, der opfylder ADHD-kriterier, finder Michielsen et al fra VU University Medical Center, Amsterdam.

Forfatterne har først screenet 1.494 deltagere fra et repræsentativt befolkningsstudie med et ADHD-spørgeskema indsamlet ved sygeplejerskeinterview. Derefter blev et udsnit på 271 udvalgt til diagnostisk interview, hvor de var ligeligt fordelt mellem en højt, moderat og lavt scorende gruppe. Deltagere med demens, kognitive funktionstab og tidligere cerebrovaskulære hændelser blev ekskluderet. Der var i alt 231, der svarede, heraf 59% kvinder. Gennemsnitlig alder var 71 år (spændvidde 60-94 år).

Prævalensen for syndromatisk ADHD blev estimeret til 2,8% (95% konfidens-interval: 0,86-4,64), og prævalens af symptomatisk ADHD var 4,2% (2,05-6,39). Den syndromatiske diagnose kræver = 6 symptomer på koncentrationsbesvær og/eller hyperaktivitet/manglende impulskontrol i seks måneder, mens den symptomatiske kræver = 4 symptomer.

Blandt »yngre« ældre (60-70 år) var der højere prævalens end blandt »ældre« ældre (71-94 år), idet prævalensen var hhv. 4,0% vs. 1,1% for syndromatisk og hhv. 5,8% vs. 2,1% for symptomatisk ADHD.

Mogens Brødsgaard, praktiserende speciallæge i psykiatri, kommenterer: »ADHD har en arvelighed på over 80%. Så ved kliniske interview beskrives ofte ADHD-agtige symptomer flere generationer tilbage. Den danske befolkning svarer til 35% af den hollandske, dvs. at der i Danmark er ca. 30.000 ældre med syndromatisk ADHD og 50.000 med symptomatisk ADHD. Det er vigtigt at have fokus på denne gruppe, især når de kan beskrive ADHD hos deres børn, børnebørn og oldebørn. Netop fordi symptomerne findes inden for koncentrationsbesvær og/eller hyperaktivitet, vil de ældre måske fejlagtigt blive diagnosticeret som demente/Alzheimer eller depressive med agitation. Her er helt tydeligt et nyt område med stor relevans og forskningsmuligheder for gerontopsykiatere«.

Michielsen M, Semeijn E, Comijs HC et al. Prevalence of attention-deficit hyperactivity disorders in older adults in The Netherlands. Br J Psych 2012;201:298-305.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22878132.

Effekt af herpes zoster-vaccine til ældre

> Cochrane Database Syst Rev

Vaccine til forebyggelse af herpes zoster er effektivt og generelt veltolereret. Vaccinen er godkendt af Food and Drug Administration i USA, og der foreligger data fra otte randomiserede, kontrollerede studier med i alt 52.269 deltagere til undersøgelse af effektivitet og sikkerhed. Studierne havde lav risiko for bias. Studierne var forskellige, idet fire studier undersøgte i forhold til placebo, et i forhold til høj- vs. lavpotente vacciner, et i forhold til levende vs. inaktiverede vacciner og et i forhold til pneumokokvaccine.

Bekræftede tilfælde af herpes zoster var mindre hyppige hos patienter, der havde fået vaccine i forhold til placebo (risikoratio (RR): 0,49; 95% konfidens-

interval (KI): 0,43-0,56). Number needed to benefit var 50, og risikoforskellen var 2%.

I analyse i forhold til aldersgrupper sås der en større gavn for deltagere i alderen 60-69 år (RR: 0,36) i forhold til deltagere over 70 år (RR: 0,63). Incidens af postherpetisk neuropati var lavere i den vaccinerede gruppe (RR: 0,34; 95% KI: 0,22-0,52), uden at risikoforskellen dog her var signifikant forskellig, pga. små antal hændelser.

Vaccinerelaterede systemiske bivirkninger var hyppigere for de vaccinerede (RR: 1,29; 95% KI: 1,05-1,57; number needed to harm = 100). Der var hyppigere bivirkninger for de 60-69-årige i forhold til dem, der var > 70 år.

Den årlige incidens af herpes zoster angives til at være 5,2 episoder pr. 1.000 ældre og stigende, til dels pga. øget levetid.

Carsten Sand, Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Ovennævnte litteraturgennemgang viser, at vaccination af i øvrigt raske midaldrende og ældre kan reducere forekomsten af herpes zoster og dermed risikoen for postherpetisk neuropati. Grundet produktionsproblematik er vaccinen ikke tilgængelig i Europa, men kun i USA«.

Interessekonflikter: Carsten Sand har modtaget honorar fra SPMSD i forbindelse med undervisning af læger og fremstilling af undervisningsmateriale.

Gagliardi AMZ, Gomes Silva BN, Torloni MR et al. Vaccines for preventing herpes zoster in older adults. Cochrane Database Syst Rev 2012;10:CD008858.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23076951.

Vitaminpille mindsker muligvis cancerrisiko for mænd over 50 år med tidligere cancer

> JAMA

Multivitaminpiller indtages af mindst en tredjedel amerikanske voksne, og for at afgøre, om der er en påvirkning af cancerrisiko, har Gaziano og medarbejdere fra Brigham and Women's Hospital, Massachusetts, USA, udført et stort randomiseret, blindet, placebokontrolleret studie.

»Vi finder, at en daglig multivitaminpille giver en beskeden, men signifikant nedsat risiko for cancer samlet set«, konkluderer forfatterne.

Der indgik 14.64 1 amerikanske læger, der ved udgangspunktet var 50 år eller ældre (gennemsnitligt 64,3 år), inkl. 1.312 mænd, der tidligere havde haft cancer. Multivitaminstudiet begyndte i 1997, og behandling og opfølgning varede til 2011. Mændene blev løbende spurgt, om de fortsat tog vitaminpillen/placebo dagligt, og dette gjorde hhv. 67,5% og 67,1% ved afslutning af forsøget. Der var 2.669, der fik en cancerdiagnose i denne periode, inkl. 1.373 tilfælde af prostatacancer og 210 tilfælde af kolorektalcancer.

Sammenlignet med mænd, der fik placebo, havde mænd, der fik multivitaminer, færre tilfælde af cancer, idet der var hhv. 17,0 vs. 18,3 tilfælde pr. 1.000 personår (hazard ratio (HR): 0,92; 95% konfidens-interval: 0,86-0,998; p = 0,04).

Der var ikke en signifikant effekt på prostatacancer (p = 0,76), kolorektalcancer (p = 0,39) eller andre specifikke lokalisationer. Der var heller ikke signifikant forskel i cancermortalitet (hhv. 4,9 og 5,6 tilfælde pr. 1.000 personår; HR 0,88; p = 0,07).

Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit, Rigshospitalet, kommenterer: »Physicians' Health Study II er et imponerede randomiseret forsøg. Men den påviste effekt er så lille, at jeg ikke mener, man bør ændre praksis, nemlig at vi ikke har evidens for, at vitaminer hjælper til personer uden konstateret vitaminmangel. Den lille effekt på cancerforekomst sås nemlig kun hos personer med tidligere konstateret cancer. Ikke hos dem uden tidligere kræft. Sådanne fund i en undergruppe bør blot være hypotesegenererende. Vi skal derfor have flere forsøg for at få disse fund af-

eller bekræftet«.

Gaziano JM, Sesso HD, Christen WG et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men. JAMA 2012;308:10.1001/jama.2012.14641.