Medicinske nyheder

Patienter med astma får mindre åndenød af rutsjebaneture

> BEHAV RES THER

Ved rutsjebaneture, hvor unge patienter med astma føler positivt emotionelt stress og lykke eller glæde, opleves mindre åndenød. Forfatterne Simon Rietveld og Ilja van Beest fra University of Amsterdam, Holland, anfører, at tidligere forskning primært har været fokuseret på, at astmapatienter får mere åndenød af negativt stress.

De beskriver resultaterne: »Studiet viser, at stressede og opstemte patienter med kronisk astma har tendens til at føle åndenød i forhold til deres stemningsleje. Der kan enten ses en over- eller en underperception i forhold til den emotionelle opfattelse af situationen«.

I studiet deltog 25 unge kvindelige universitetsstuderende med svær astma (dagligt inhaleret kortikosteroid 800 mg) og 15 matchede kontrolpersoner, som havde reageret på et opslag om at deltage i studiet, hvis de kunne lide rutsjebaneture. Stress blev induceret ved gentagne rutsjebaneture, og der blev undersøgt selvrapporteret dyspnø samt målt blodtryk og lungefunktion før og efter turene og puls kontinuerligt.

Resultatet af studiet var, at negativt emotionelt stress og blodtryk var maksimalt lige før rutsjebaneturene, mens positivt emotionelt stress og puls var maksimalt lige efter turene. Kvinderne med astma oplevede mere dyspnø lige før rutsjebaneturene end lige efter. For 39% af kvinderne sås der en reduktion af lungefunktion på mindst 10% efter rutsjebaneturene, men selv hos disse var der en oplevelse af mindre dyspnø.

Studiet blev publiceret i tidsskriftet Behaviour Research and Therapy i 2006 og vandt den alternative Ig Nobel Prize i medicin i 2010. Denne pris honorerer studier, der: »First make people laugh, and then make them think«.

Hans Bisgaard, Dansk Børneastma Center, Gentofte Hospital, kommenterer: »Forskning i alternative behandlingsmetoder som dette er velkommen, og med dette studie må det endelig være dokumenteret, at sundhedsministeren bør sikre gratis Tivoli turpas til alle astmabørn«.

Rietveld S, van Beest I. Rollercoaster asthma: when positive emotional stress interferes with dyspnea perception. Behav Res Ther 2007:45:977-87.

Bandeord som smertelindring

> NEUROREPORT

En gruppe forfattere fra Keele University, England har undret sig over, at brug af banden og sværgen hyppigt ledsager smertefulde situationer. I deres studie fandt de, at bandeord ændrer en persons smerteopfattelse og medfører hypoalgesi, hvilket af forfatterne vurderes at være, fordi bandeord inducerer et fight or flight-respons og ophæver forbindelsen mellem frygt for smerte og smerteperception.

Studiet fra 2009 vandt i år den alternative Ig Nobel Prize, og det undersøges, om bandeord ændrer evnen til at holde en hånd i iskoldt vand (dvs. kuldeperceptionssmertetolerans), smerteopfattelse og puls. Deltagerne var 67 studerende, der blev bedt om at gentage bandeord versus neutrale ord (forskellige udtryk for ordet »bord«), mens de holdt hånden så lang tid som muligt under vandet. Ved hjælp af spørgeskemaer blev der analyseret smerterelateret ængstelse, frygt for smerte, opfattet smerte og katastrofering, dvs. et uhensigtsmæssigt respons, hvor negative tanker dukker op, når der opleves smerter.

Studiet viste, at det at bande signifikant forøgede smertetoleransen, forøgede pulsen og nedsatte den opfattede smerte sammenlignet med ikke at bande. Der var lige stor effekt på, hvor lang tid kvinder og mænd kunne holde hånden i det kolde vand, men bandeord medført en større reduktion i opfattet smerte og en større forøgelse i puls for kvinder end for mænd. Der sås ikke en forøget smertetolerans for mænd med tendens til at katastrofere, mens katastrofering ikke påvirkede hypoalgesieffekten hos kvinder.

Jørgen B. Dahl, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »I denne sparetid er det interessant med en undersøgelse med mange spændende (selv-)behandlingsmæssige perspektiver - om end det unægtelig ville have været fordelagtigt for miljøet på opvågningsafdelingerne, hvis ordet »bord« i forskellige permutationer havde medført en lige så god effekt som diverse uartigheder og kraftudtryk«.

Stephens R, Atkins J, Kingston A. Swearing as a response to pain. NeuroReport 200;20:1056-60.

Slugte mønters værdi påvirkes ikke af aktiekurser

> BMJ

Værdien af de mønter, børn havde indtaget, ændredes ikke, efter at aktiemarkedet brød sammen i oktober 2008, konkluderede en gruppe forfattere fra Harvard Medical School, Boston, USA.

Det er ellers velkendt, at accidentelt indtagne objekter hos børn reflekterer det miljø, børnene er i. Som baggrund for studiet refererer forfatterne til tidligere studier, hvor det historisk set har været franc, mark og lire, der blev indtaget, nu er disse møntspisende børn afløst af en ny bølge af pædiatriske euroaspiranter. Der har også været rapporteret om, at et australsk mindre barn har aspireret et plastikjuletræ, at et kulinarisk interesseret italiensk barn har aspireret hummerfølehorn, og at et toårigt amerikansk barn har aspireret en kakerlak, der først blev opdaget tre dage senere.

I det aktuelle studie fra British Medical Journal sammenlignes værdien af mønter indtaget accidentelt med Dow Jones-indekset. I studiet indgik 18 indtagne objekter, heraf 11 mønter. De øvrige indtagne objekter var en åben sikkerhedsnål, et batteri, en marmorkugle, et kugleleje, en magnet, en tandbøjle og en gummidørstopper.

Det gennemsnitlige månedlige antal indtagne objekter var uændret før og efter indsættelsen af krisen på aktiemarkedet (p = 0,75). Der sås heller ikke en forskel i FTSE 100-indeks i cents, et mål der er defineret af forfatterne som den totale økonomiske sunkne og ekstraherede værdi som en fraktion af USD (2,3 vs. 3,1; p = 0,77). Ratioen af patienter, der havde indtaget mønter, sammenlignet med patienter, der havde indtaget øvrige fremmedlegemer, var heller ikke ændret, idet den var 0,54 før oktober 2008 og 0,66 efter (p = 0,50). Der sås dog et signifikant fald på Dow Jones-indekset over perioden (12.537 vs. 8.388; p < 0,001).

Peter Bjørn Licht, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, kommenterer: »Det er meget opmuntrende, at dette banebrydende studie nu har vist, at trods elendighed og faldende DRG-takster er de direkte indtægter til sygehusvæsenet forblevet uændrede efter finanskrisen«.

Firth PG, Zheng H, Biller JA. Ingested foreign bodies and societal wealth: three year observational study of swallowed coins. BMJ 2009;339:b5066.

Eksisterer der en stereotyp for kirurgers personlighed?

> SURGERY

Der findes i befolkningen og blandt sundhedspersonale en stereotyp om kirurgers personlighed. »Det mest bemærkelsesværdige i vores undersøgelse er en stor diskrepans mellem, hvordan kirurger opfatter sig selv, og hvordan de vurderes af sygeplejerskekolleger«, skriver Rene Warschkow fra Kantonsspital St. Gallen, Schweitz. Forfatterne konkluderede, at denne undersøgelse kunne/burde anspore kirurgerne til at søge lidt (mere) selvindsigt.

I studiet, der er publiceret i novembernummeret af Surgery, blev sygeplejersker på et offentligt, tertiært hospital bedt om anonymt at bedømme personlighedstræk for medicinere og kirur ger ved et spørgeskema baseret på Freiburg Personality Inventory. Dette spørgeskema om selvvurderet personlighed blev alle medicinere og kirurger på samme hospital bedt om at udfylde. Deltagelsesprocenten var 62 for sygeplejersker og 89 for læger.

Sygeplejerskernes svar bekræftede, at der fandtes en stereotyp for kirurger sammenlignet med medicinere, idet kirurger blev set som præstationsorienterede, iltre, aggressive, anstrengte og udadvendte samt med nedsat social orientering og oprigtighed.

Ved selvvurderingen så kirurger sig selv som havende øget præstationsorientering (p = 0,00005) og udadvendthed (p < 0,00001), mens medicinere vurderede sig selv med nedsat aggressivitet (p = 0,00012).

Af positive fund ved undersøgelsen fandt forfatterne, at alle lægerne havde høj social orientering og lav emotionalitet som tegn på et afbalanceret sind. Hverken medicinere eller kirurger var overdrevent sensitive, hvilket er et udtryk for en nødvendig emotionel distance for at undgå belastninger og opnå høj livstilfredshed.

Peter Funch-Jensen, Privathospitalet Hamlet og Aarhus Universitet, kommenterer: »Kirurger besidder (ifølge kirurger, dvs. guldstandard) de ypperste karakteregenskaber. At kirurger ikke entydigt fremstår sådan for omverdenen skyldes nok beskedenhed. Dette er ikke undersøgt i artiklen, og endelig afklaring af årsagssammenhæng må derfor afvente yderligere undersøgelser«.

Warschkow R, Steffen T, Spillmann M et al. A comparative cross-sectional study of personality traits in internists and surgeons. Surgery 2010;148:901-7.