Skip to main content

Medicinske nyheder

redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

20. aug. 2010
6 min.

Kalciumtilskud øger risiko for myokardieinfarkt

> BMJ

Kalciumtilskud uden samtidigt indtag af D-vitamin er associeret med en 31% forøget risiko for myokardieinfarkt. »Supplement af kalcium anvendes vidt, hvorfor en bare beskeden forøgelse i risiko for myokardieinfarkt kan give udslag i en stor sygdomsbyrde i befolkningen«, skriver førsteforfatter Mark J. Bolland og medforfattere fra University of Auckland, New Zealand.

Deres studie er en metaanalyse på patientniveau (8.151 deltagere) og på studieniveau (11.921 deltagere) og er publiceret i British Medical Journal. Der blev inkluderet 15 randomiserede, placebo-kontrollerede studier af calciumsupplement ( 500 mg/dag). Studierne skulle vare over et år og have over 100 deltagere over 40 år. I 13 studier sammenlignede man kalciumtilskud med placebo, i et studie sammenlignede man dels med placebo og dels kalcium med kalcium + D-vitamin, og i et studie sammenlignede man kalcium + alendronat med alendronat. Median opfølgningstid var 3,6 år.

Der sås en forøget risiko for myokardieinfarkt hos de deltagere, der fik kalciumtilskud. Dette blev undersøgt i fem studier på patientniveau, hvor 143 af interventionsdeltagerne fik myokardieinfarkt mod 111 i placebogruppen (hazard ratio (HR) 1,31; p = 0,035). Der sås en ikkesignifikant forøgelse i incidens af cerebralt infarkt (HR = 1,18; p = 0,057) og død (HR = 1,09; p = 0,18). Metaanalysen af data på studieniveau viste lignende resultater.

Peter Clemmensen, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Kosttilskud såvel som medicin skal tages af en årsag! Det, læger kalder en indikation. Kvinder (90% af deltagerne var kvinder), som spiser en lødig diæt med tilstrækkeligt kalcium, skal undgå dette kosttilskud og dermed nedsætte risikoen for myokardieinfarkt. Imens må forskere klarlægge årsagen til, at en så stor overforekomst af blodpropper ikke medfører en øget dødelighed«.

Bolland MJ, Avenell A, Baron JA et al. Effect of calcium supplements on risk of myocardial infarction and cardiovascular events: meta-analysis. BMJ 2010:341:c3691.

Pylorusstenose hos børn er udtalt arveligt

> JAMA

Pylorusstenose er den hyppigste årsag til, at spædbørn bliver opereret, typisk i alderen 2-8 uger. Risikofaktorer for pylorusstenose er at være dreng, førstefødt og have familiær disposition. Det har ikke tidligere været afklaret, om den familiære ophobning er genetisk, skyldes maternelle faktorer in utero eller fælles familiære miljøfaktorer.

»Pylorusstenose hos danske børn viser en udtalt familiær ophobning og arvelighed med en næsten 200 gange øget risiko hos monozygote tvillinger og en 20 gange øget risiko hos søskende«, finder forfatterne fra Statens Serum Institut.

Studiet er et populationsbaseret kohortestudie af 1.999.738 danske børn født i 1977-2008. Børnene blev fulgt i deres første leveår, hvor 3.362 fik pyloromyotomi, heraf 81,5% drenge. Incidensen for pylorusstenose var 1,8 pr. 1.000 personår for enkeltfødte og 3,1 pr. 1.000 personår for tvillinger. Data blev indsamlet fra Det Centrale Personregister og Landspatientregistret. Den familiære ophobning blev vurderet ved rate-ratio, dvs. hyppigheden af pylorusstenose blandt børn med ældre afficerede familiemedlemmer i forhold til hyppigheden blandt børn, hvis tilsvarende ældre familiemedlemmer var uafficerede.

Rate ratio blandt børn med en afficeret slægtning var 182 for monozygote tvillinger, 29,4 for dizygote tvillinger, 18,5 for søskende og 3,06 for fætre/kusiner. Der var ikke forskel på køn eller på, om det var familiemedlemmer på mødrenes eller fædrenes side, der havde pylorusstenose. Arveligheden af pylorusstenose blev estimeret til at være 87%.

Nina Kvist, Børnekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Et fint og relevant studie foretaget af Camilla Krogh et al belyser arveligheden af pylorusstenose som, trods faldende incidens, fortsat er en kirurgisk lidelse. Opkastninger hos spædbørn skal fortsat tages alvorligt, og organisk årsag skal søges udelukket. Diagnosen er let at stille ved en ultralydsundersøgelse«.

Krogh C, Fischer TK, Skotte L et al. Familial aggregation and heritability of pyloric stenosis. JAMA 2010;303:233-9.

Nilotinib giver længere progressionsfri fase ved CML end imatinib

> N ENGL J MED

Proteinkinasehæmmeren nilotinib (Tasigna) er bedre end imatinib (Glivec) for patienter med Philadelphia kromosom-positiv kronisk myeloid leukæmi (CML) i kronisk fase. Dette er konklusionen i et studie publiceret i New England Journal of Medicine af Giuseppe Saglio og medforfattere fra San Luigi Gonzaga Hospital, Torino, Italien.

Studiet er et fase 3-, randomiseret, open-label-,multicenterstudie, hvor 846 patienter med Philadelphia kromosom-positiv CML blev randomiseret til enten nilotinib (300 eller 400 mg to gange dagligt) eller imatinib (400 mg en gang dagligt). Effekten blev vurderet som major molekylært respons, defineret som BCR-ABL transkriptniveau 0,1% i perifert blod ved RQ-PCR-analyse.

Efter 12 måneder var major molekylært respons næsten dobbelt så hyppigt for nilotinib som for imatinib, idet den var hhv. 44% og 43% for de to doser af nilotinib vs. 22% for imtinib (p < 0,001 for begge sammenligninger).

Patienter, der fik nilotinib, havde en signifikant større forbedring i tid til progression til accelereret fase eller til blastkrise end patienter, der fik imatinib (p = 0,01 og p = 0,004). Dette idet der inden for 22 måneder var 11 patienter, der progredierede eller fik blastkrise i imatinibgruppen, mens der var to i nilotinibgruppen. Ingen patienter med progression eller blastkrise havde major molekylært respons.

Johan Lanng Nielsen, Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Andengenerations-tyrosin-kinase-inhibitoren nilotinib har et hurtigt indsættende og kraftigt molekylært respons hos de novo CML-patienter med signifikant færre patienter med avanceret sygdom og blastkrise. Det er dog for tidligt at konkludere, at nilotinib bør afløse imatinib som førstevalg ved behandling af CML. Vi må afvente overlevelsesdata og en længere observationsperiode af bivirkningsprofilen, idet frafaldet i de tre behandlingsarme ikke er signifikant forskelligt«.

Saglio G, Dong-Wook K, Issaragrisil S et al. Nilotinib versus imatinib for newly diagnosed chronic myeloid leukemia. N Engl J Med 2010;362:2251-9.

Let nedsat kognitiv funktion forværres efter kirurgi

> AM J SURG

Postoperativ kognitiv dysfunktion er blevet erkendt som en komplikation efter kirurgi hos ældre. »Kirurgi og/eller anæstesi påvirker hukommelse og koncentration hos patienter med let nedsat kognitiv funktion, men ikke hos normalt fungerende personer«, skriver Alex Bekker, New York University Medical Center, USA og fortsætter: »Denne gruppe er således prædisponeret til postoperativ kognitiv dysfunktion«.

I studiet fra American Journal of Surgery bearbejdes retrospektivt optegnelser samlet på Center for Brain Health fra 169 frivillige, der havde fået foretaget mindst to vurderinger af den kognitive funktion. På basis af en Global Deterioration Scale, en klinisk vurdering ved interview af deltageren, blev deltagerne inddelt i en normalt fungerende gruppe (n = 121) og en gruppe med let nedsat kognitiv funktion (n = 48). Af deltagerne havde 14 af casepersonerne og 50 af kontrolpersonerne gennemgå et et kirurgisk indgreb mellem undersøgelserne. Indgrebene var alle i generel anæstesi, var hovedsagelig ortopædkirurgiske, og der var mindst én dags indlæggelse.

Deltagere med let nedsat kognitiv funktion, der undergik et kirurgisk indgreb, havde en større forringelse i den kognitive funktion end både de normalt fungerende og de deltagere med let nedsat kognitiv funktion, der ikke havde gennemgået et kirurgisk indgreb.

Lars S. Rasmussen, Anæstesi- og operationsklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet bekræfter formodningen om, at patienter med let nedsat kognitiv funktion er mere udsatte for at opleve forringelse i forbindelse med kirurgi og anæstesi end andre. Der var dog kun tale om en signifikant forværring i en ud af otte test, og det er en anden svaghed, at tidsintervallet mellem operation og kognitiv testning var ukendt«.

Bekker A, Lee C, de Santi S et al. Does mild cognitive impairment increase the risk of developing postoperative cognitive dysfunction? Am J Surg 2010;199:782-8.