Medicinske nyheder

Redskaber til ekg-diagnostik af tamponade

> Am J Cardiol

En klinisk situation, hvor der ved CT scanning uventet findes perikardieekssudat, er ikke usædvanlig, når indikationen for skanningen har været uspecifikke hjerte-lunge-symptomer. Derfor er der brug for markører til at skelne benignt perikardieekssudat og tamponade.

»Vi har testet, om ekg-fund eller tilstedeværelse af malign sygdom ændrer sandsynligheden for tamponade«, skriver Mathur et al fra New Jersey Medical School, USA.

Til undersøgelsen blev der inkluderet alle patienter fra et hospital, hvor der var blevet lavet transtorakal standardekkokardiografi over en seksårig periode på 40.788 patienter, hvoraf der blev set moderat eller stort perikardieekssudat hos 241. For disse blev ekg, der var taget umiddelbart før ekkokardiografien, evalueret blindet for elektrisk alternans (varierende QRS-udslag i takt med hjertets bevægelser i perikardiehulen, swinging heart), low voltage (små QRS-komplekser) og takykardi (> 100/min). Journaler blev gennemgået for, om der var kendt eller mistænkt cancer, og for, om tamponade blev diagnosticeret.

Tamponade sås for 66 patienter med moderat eller stort perikardieekssudat (27%). Ingen takykardi nedsatte risikoen mest, idet der var en likelihood ratio på 0,4 (95% konfidens-interval (KI): 0,3-0,6). Hvis alle tre ekg-fund og cancer var til stede, var sandsynligheden for tamponade 63 gange øget (likelihood ratio 63; 95% KI: 33-150), mens hvis ingen af dem var der, var sandsynligheden kun fem gange mindsket (likelihood ratio 0,2; 95% KI: 0,2-0,3).

Henning Mølgaard, Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Truende tamponade er en klinisk diagnose, hvori også indgår puls og ekg, men vil altid involvere en ekkokardiografi. Så undersøgelsens resultater giver ikke grundlag for at undlade dette i den givne patientpopulation, men er der takykardi, en cancerhistorie og de nævnte ekg-kriterier, vil man i visitationen af patienten kunne forudsige høj sandsynlig for truende tamponade og behov for udtømning af ekssudatet, og derfor booke patienten fastende og med blodprøver, klar til perikardiocentese«.

Mathur AP, Saini A, Lucas BP et al. Diagnostic accuracy retrospectively of electrocardiographic findings and cancer history for tamponade in patients determined to have pericardial effusion by transthoracic echocardiogram. Am J Cardiol 2013;10.1016/j.amjcard.2012.11.064.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23351462

Interventioner mod fald for indlagte

> Ann Int Med

Fald blandt indlagte forekommer hyppigt, og i en metaanalyse kan det vises, at et multikomponentprogram kan nedsætte den relative risiko for indlagte patienter med op til 30%. Der har tidligere været metaanalyser på dette område, omfattende 19 studier. I det aktuelle studie kan det vises, at på akutafdelinger er der nu to nye randomiserede kontrollerede studier, der støtter konklusionerne fra tidligere metaanalyser.

Det kunne ikke afgøres, hvilken sammensætning af tiltag der var det optimale. Uønskede effekter blev ikke systematisk undersøgt, men kunne være øget brug af beroligende medicin og mindre mobilisering af patienterne.

Der var 11 studier, der viste, at følgende bestanddele af en intervention var associeret med succesfuld implementering: støtte til ledelse, engagering af personalet i programtilrettelæggelse, tværfaglig rådgivning, pilottestede interventioner, brug af it til at registrere fald, træning og undervisning af personalet og ændring i en nihilistisk opfattelse af faldforebyggelse.

Miake-Lye et al fra Veterans Affairs Greater Los Angeles Healthcare System, USA, anfører, at baggrunden for studiet er, at fald på akut afsnit er 1,3-8,9 pr. 1.000 sengedage; højere inden for neurologi, geriatri og rehabilitering.

Else Marie Damsgaard, Faldklinikken, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Antallet af ældre patienter, der falder under en indlæggelse, er sandsynligvis tilsvarende højt i Danmark. Alle fald skal indberettes som UTH [utilsigtet hændelse]. Flere registreringer løser ikke problemet. Vi har gennemført journalaudit på alle fald indberettet som UTH fra vores afdeling. De fleste fald skyldtes, at patienterne ikke kunne huske, at de skulle have støtte, når de rejste sig op, fordi trangen til et toiletbesøg meldte sig. Der kan sættes ind med flere forebyggende tiltag, end vi gør i dag, men vi skal have fokus på de udløsende årsager, som i høj grad hænger sammen med patientpopulationens sammensætning«.

Miake-Lye IM, Hempel S, Ganz DA et al. Inpatient fall prevention programs as a patient safety strategy. Ann Int Med 2013;158:390-6.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23460095

Hvilke seksuelt overførte sygdomme rejsende hyppigst pådrager sig

> Lancet Infect Dis

Andelen af rejsende, der pådrager sig en seksuelt overført sygdom, varierer betydeligt i forhold til rejsekategori. Forfatterne her foreslår grupper, hvor der kunne gøres intervention før rejse og screening efter rejse.

Data blev indsamlet fra syge rejsende, der kom på en rejsemedicinsk klinik deltagende i det globale netværk GeoSentinel over hele verden i 1996-2010. Der indgik i alt 112.180 rejsende, hvoraf 64.335 blev set efter rejse, 38.287 blev set under rejsen, og 9.558 var immigrerede patienter. Andelen af morbiditet relateret til seksuelt overført sygdom var hhv. 6,6; 10,2 og 16,8 pr. 1.000 rejsende i de tre grupper.

For deltagere set efter rejsen var den hyppigste diagnose ikkegonokok/uspecificeret uretritis (30,2%) og akut hiv-infektion (27,6%). For deltagere set under rejsen sås hyppigst ikkegonokok/uspecificeret uretritis (21,1%), epididymitis (15,2%) og cervicitis (12,3%). For immigrantpatienter var syfilis hyppigst (67,8%).

For syge rejsende undersøgt efter en rejse var der en signifikant association mellem diagnose af seksuelt overført sygdom og at være mand, at rejse til venner eller bekendte, rejsevarighed under en måned og manglende lægekonsultation inden rejsen.

Carsten Schade Larsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Studiet viser, at det er vigtigt at udspørge syge rejsende om evt. seksuelle kontakter i udlandet og i givet fald screene for seksuelt overførte sygdomme, ikke mindst hiv og syfilis. Det bekræfter, at indvandrere på familiebesøg i hjemlandet udgør en særlig risikogruppe, og det at være mand og at rejse alene eller med venner er en prædiktor for at have seksuel kontakt med ny partner under rejse. Rej serådgivning bør omfatte information om risiko for seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf, herunder vaccination mod hepatitis B, også af visse korttidsrejsende«.

Interessekonflikter: Carsten Schade Larsen har modtaget honorar for undervisning fra GSK, Sanofi Pasteur MSD og Crucell/Janssen Vaccines.

Matteelli A, Schlagenhauf P, Carvalho ACC et al. Travel-associated sexually transmitted infections: an observational cross-sectional study of the GeoSentinel surveillance database. Lancet Infect Dis 2013;13:205-13.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23182931

Rygning påvirker tuberkuloseforløb

> J Infection

Hvilken påvirkning rygning har på forløb af tuberkulose undersøges i det aktuelle studie. »Rygere responderede oftere dårligere på behandling, og blandt deres pårørende, der røg, var der flere, der udviklede aktiv tuberkulose«, finder Bonacci et al fra Instituto Nacional de Salud Pública, Morelos, Mexico.

Data for 1.062 patienter med syrefaste bakterier eller Mycobacterium tuberculosis i svælgsekret behandlet i perioden 1995-2010 blev analyseret, og derefter blev der undersøgt 2.951 kontakter i 2001-2004. Rygerne blev inddelt i, om de var ikkerygere, røg 1-10 cigaretter dagligt eller ≥ 11 dagligt (storrygere).

Hyppigheden af tuberkulose blandt rygere var højere for storrygere i forhold til mindre rygning eller ikkerygning (incidens hhv. 296,6; 44,1 og 25,1). Incidensrateratio for tuberkulose hos storrygere i forhold til ikkerygere var 11,8 (95% konfidens-interval (KI): 9,0-15,2). Dødeligheden var også større for storrygere i forhold til ikkerygere (incidensrateratio 17,4; 95% KI: 5,5-44,9)

Uønsket behandlingsudfald (behandlingssvigt eller død under behandling) var højere for storrygere (for ≥ 11 cigaretter dagligt justeret oddsratio: 2,36) og der var oftere behov for gentagen behandling (justeret hazard ratio: hhv. 2,4 og 2,37 for rygere af 1-10 og ≥ 11 cigaretter dagligt).

Kontakter, der røg, havde en højere risiko for at udvikle aktiv tuberkulose under opfølgningen (hazard ratio 2,38; 95% KI: 1,03-5,50).

Pernille Ravn, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, kommenterer: »Det er kendt, at rygning er en risikofaktor for tuberkulose, hvilket dette studie konfirmerer. Studiet viser også, at rygning samt hiv har en negativ betydning for udfaldet af behandlingen, og at flere rygere, hiv-positive og patienter med diabetes må genbehandles med risiko for resistensudvikling. Tuberkulose i Mexico, som i Danmark, har en social slagside, og det er ikke endnu vist, om tobaksforebyggelse alene kan nedbringe tuberkuloseincidens og –morbiditet, eller om der skal en anden og bredere indsats til, herunder intensiv smitteopsporing«.

Bonacci RA, Cruz-Hervert LP, García-García L et al. Impact of cigarette smoking on rates and clinical prognosis of pulmonary tuberculosis in Southern Mexico. J Infection 2013;66:303-12.