Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

30. okt. 2009
5 min.

Ved magnetisk resonans-skanning af cerebrum hos raske, asymptomatiske personer findes tilfældige fund hos en ud af 37

> BMJ

Tilfældige fund ved magnetisk resonans (MR)-skanning af cerebrum er hyppige, og prævalensen stiger med alderen. Dette konkluderer forfatterne bag en metaanalyse publiceret i British Medical Journal, og de angiver, at dette burde blive nævnt, når der indhentes informeret samtykke til MR-skanning af cerebrum ved forskning og i klinikken. Der findes dog ikke så hyppigt tilfældige fund, at det berettiger til screening af raske, asymptomatiske personer.

Zoe Morris, Western General Hospital, Edinburgh, Skotland, og medforfattere har set på studier, hvor forsøgsdeltagere uden neurologiske symptomer fik foretaget MR-skanning af cerebrum med eller uden intravenøs kontrast til forskningsmæssige formål eller ved erhvervsmæssig, klinisk eller kommerciel screening, f.eks. ved »helbredstjek«.

I det systematiske review med metaanalyse af observationelle studier blev der inkluderet 16 studier med i alt 19.559 forsøgsdeltagere.

Der blev fundet 135 tilfældige neoplastiske fund i centralnervesystemet (CNS) (prævalens 0,70%). Prævalensen steg med stigende alder. Der blev fundet 375 tilfældige nonneoplastiske fund i CNS (prævalens 2,0%). I dette var ekskluderet små hyperintense områder, stumme infarkter og mikroblødninger. Antallet af asymptomatiske personer, der skulle skannes for at finde et tilfældigt CNS-fund var 37 (number needed to scan).

Carsten Thomsen, Diagnostisk Radiologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Prævalensen af tilfældige fund ved MR-skanning af cerebrum er så høj, at det udgør en daglig udfordring, og det er derfor vigtigt, at dette indgår i speciallægeuddannelsen for neuroradiologer og klinikere i neurofagene«.

Morris Z, Whiteley WN, Longstreth Jr WT et al. Incidental findings on brain magnetic resonance imaging: systematic review and meta-analysis. BMJ 2009;339:b3016.

Læger underestimerer patienters forventede levetid

> EUR J INTERN MED

Læger, sygeplejersker og medicinstuderende er alle dårlige til at forudsige patienters resterende levetid. »Alle grupper var inkonsistente, upræcise og unøjagtige«, skriver Michael G. Clarke og medforfattere fra Derriford Hospital, Plymouth, England, og fortsætter »og forudsigelse af patienters forventede levetid er en vigtig komponent i medicinsk beslutningstagning«.

I studiet, der er publiceret i European Journal of Internal Medicine, blev 20 læger, 20 sygeplejersker og 20 medicinstuderende (på fjerde og femte år) uafhængigt forelagt 70 hypotetiske cases med information om alder, køn og komorbiditet. Den viden deltagerne i studiet kunne få var tilsigtet at svare til den viden man har på lægelige/tværfaglige konferencer, og 13 cases var duplikater. Den faktiske levetid, der blev sammenlignet med, var baseret på aktuariske tabeller, som bliver anvendt af livsforsikringsvirksomheder.

Læger, sygeplejersker og medicinstuderende underestimerede alle den forventede levetid (hhv. med 1,46, 1,79 og 2,24 år). Forudsigelserne var lig den faktiske levetid i < 10% af casene og akkurate inden for 25% af den faktiske levetid i < 45% af casene. Intraobservatørpålidelighed var hhv. 91%, 85% og 87% og interobservatørpålidelighed var 66%, 57% og 57% for de tre grupper.

Mogens Grønvold, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Den forventede levetid kan spille en væsentlig rolle i beslutninger om, hvilke behandlinger patienter tilbydes. Den store variation mellem læger betyder, at patienter med samme komorbiditet kan få forskellige behandlingstilbud, alene fordi lægerne vurderer levetiden forskelligt«.

Clarke MG, Ewings P, Hanna T et al. How accurate are doctors, nurses and medical students at predicting life expectancy? Eur J Intern Med 2009;20:640-4.

Jo højere serum-D-vitamin, jo bedre overlevelse ved melanom

> J CLIN ONCOL

Patienter med melanom - og patienter med høj risiko for melanom - bør være sikre på ikke at have D-vitamin-mangel. Dette konkluderer Julia A. Newton-Bishop og medforfattere fra St. James' University Hospital, Leeds, England, i et studie publiceret early online i Journal of Clinical Oncology.

Et retrospektivt pilotstudie med 271 patienter med melanom indikerede at D-vitamin beskytter mod recidiv af melanom. Dette via D-vitamins effekter på cellevækst, differentiering, apoptose og regulering af tumor-immunsystem-interaktion. Dette blev testet i en kohorte af 872 patienter med melanom (median opfølgningstid: 4,7 år).

I det retrospektive studie var patienternes oplysning om, at de tog D-vitamin-tilskud (i England oftest indeholdende 5 mikrogram ifølge forfatterne) nonsignifikant korreleret med reduceret recidivrisiko (odds ratio: 0,6; p = 0,09). De der ikke fik recidiv havde lidt højere middel 25-hydroxyvitamin D3-serum-niveau end dem, der fik recidiv (49 vs. 46 nmol/l; p = 0,3).

I kohortestudiet var højere 25-hydroxyvitamin D3-serum-niveau ved diagnose associeret med mindre Breslow tumortykkelse (p = 0,002) og var uafhængigt associeret med mindre risiko for recidiv og lavere mortalitet.

Lars Bastholt, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Dette er et videnskabeligt arbejde af høj karat, der understreger vigtigheden af tilstrækkeligt høje koncentrationer af D-vitamin i blodet samtidig med en fornuftig advarsel mod overdreven soleksponering«.

Newton-Bishop JA, Beswick S, Randerson-Moor J et al. Serum 25-hydroxyvitamin D3 levels are associated with Breslow thickness at presentation and survival from melanoma. J Clin Oncol 2009;DOI:10.1200/JCO.2009.22.1135.

Øget risiko for medfødte hjertefejl ved eksponering for SSRI-præparater i første trimester

> BMJ

Der er forøget risiko for septumdefekter hos børn, hvis mødre har fået udskrevet selective serotonin reuptake inhibitors (SSRI)-præparater i første trimester, særligt sertralin og citalopram.

»Indløsning af recepter på SSRI-præparater var ikke associeret med større kongenitte malformationer overordnet set, men vi så næsten en fordobling i risikoen for hjertefejl«, skriver Lars H. Pedersen og medforfattere fra Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet.

Det populationsbaserede kohortestudie er publiceret early online i British Medical Journal og omfatter 493.113 børn født i Danmark i 1996-2003. Information om malformationer blev indsamlet via Eurocat, recepter, Fødselsregisteret, Fertilitetsregisteret og hospitalsdiagnoser.

Eksponering for SSRI-præparater i tidlig graviditet var associeret med septumdefekter med en odds ratio (OR) på 1,99. For de enkelte præparater var OR for septumdefekter: 3,25 for sertralin, 2,52 for citalopram og 1,34 for fluoxetin. Den absolutte forøgelse af prævalens for septumdefekter var lav (0,5% for noneksponerede vs. 0,9% for eksponerede). Der var forøget prævalens for børn, hvis mødre havde fået udskrevet mere end én type SSRI.

Professor Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov, kommenterer: »Det er vigtigt at se resultaterne i lyset af, at number needed to harm var 246, og man i studiet ikke kunne kontrollere for effekten af depression på fosteret. Man ved således fra dyrestudier, at stress under sva ngerskabet kan medføre misdannelser hos afkommet, og ved depression hos mennesket ses netop ofte hyperkortisolæmi. På den anden side understreger studiet, at man skal overveje indikationen omhyggeligt, hvis man vil behandle en gravid med antidepressiva. I denne sammenhæng skal nævnes, at interpersonel psykoterapi er påvist at være effektivt og næppe påvirker fostret uheldigt«.

Pedersen LH, Henriksen TB, Vestergaard M et al. Selective serotonin reuptake inhibitors in pregnancy and congenital malformations: population based cohort study. BMJ 2009;339:b3569.