Medicinske nyheder

Ej øget risiko fundet ved MR-skanning af patienter med pacemakere

> Am J Cardiol

For patienter med pacemakere og implanterbare cardioverterdefibrillatorer (ICD) er der ikke risiko for, at enheden bliver beskadiget ved MR (magnetisk resonans)-skanning.

»Vi så dog et lille antal klinisk relevante målefejl for pacemakerne og ICD-enhederne, men de var på samme niveau som for en kontrolgruppe, der ikke fik foretaget MR-skanning«, skriver Jennifer D. Cohen et al fra Scripps Clinic, La Jolla, Californien.

Studiet, der er publiceret i American Journal of Cardiology, er udført på baggrund af et stigende behov for MR-skanning også for patienter med implanterede enheder, uden at der er gode billeddiagnostiske alternativer.

MR-skanning med 1,5 tesla blev analyseret retrospektivt hos 109 patienter, der havde pacemakere og ICD-enheder som fik foretaget 125 MR-skanninger på klinisk indikation. Disse blev sammenlignet med 50 patienter, der havde kardielle enheder og ikke fik foretaget MR-skanning.

I MR-gruppen var der ingen dødsfald, ingen fejl på enhederne, der krævede udskiftning af enhed eller ledninger, ingen inducerede arytmier, ingen tab af kontakt til enheden og ingen elektriske genstartsepisoder. Strøm på batteriet blev for 4% nedsat med = 0,04 V, pacingtærsklen blev let forøget for 3% og impedansen ændret for 6%. På trods af at der var statistisk signifikante forskelle mellem MR- og kontrolgruppen i impedans og tærskel for pacing af venstre ventrikel, var det ikke klinisk betydningsfulde ændringer.

Peter Mortensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Hovedparten af de patienter, der indgår i de publikationer, der beskriver beskeden risiko ved MR skanning af patienter med pacemaker/ICD, har været skannet uden for thoraxregionen. Der vil være patienter med pacemaker/ICD, hvor en MR-skanning, inklusive af thorax, vil være af så stor potentiel klinisk værdi, at det virker helt urimeligt ikke at tilbyde dem en sådan, selvfølgelig forudsat de fornødne overvejelser og forholdsregler er taget«.

Interessekonflikter: Peter Mortensen har modtaget honorar for foredrag for St. Jude Medical og Biotronik.

Cohen JD, Costa HS & Russo RJ. Determining the risks of magnetic resonance imaging at 1.5 tesla for patients with pacemakers and implantable cardioverter defibrillators. Am J Cardiol 2012;110:1631-36.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22921995.

Øget kardial mortalitet ved atrieflimren

> Arch Intern Med

Atrieflimren er associeret med en forøget risiko for apopleksi, hjertesvigt og død, og i dette aktuelle studie vises det, at der også er øget risiko for pludselig kardial død i en kohorte af midaldrende personer.

Lin Y. Chen et al fra University of Minnesota Medical School, USA, har undersøgt associationen i to store befolkningsbaserede kohortestudier. Deltagerne i Atherosclerosis Risk in Communities-studiet (ARIC, n = 15.439) var 45-64-årige personer, 55,2% kvinder, 26,6% sorte, som blev fulgt fra 1987-1989 og til 2001. Deltagerne i Cardiovascular Health Study (CHS, n = 5.479) var personer = 65 år hvor 58,2% var kvinder, og 15,4% var sorte, som blev fulgt fra 1989-93 og til 2006.

I ARIC-studiet var incidensen af pludselig kardial død 2,89 pr. 1.000 personår for personer med atrieflimren og 1,30 for personer uden atrieflimren. Der var ved atrieflimren en hazard ratio for pludselig død af kardial og ikkekardial årsag på hhv. 3,26 og 2,43 (95% konfidensintervaller hhv. 2,17-4,91 og 1,60-3,71). Der var ikke signifikante forskelle mellem mænd og kvinder.

De tilsvarende tal i CHS-studiet var, at der var en incidens på 12,00 og 3,82 pr. 1.000 personår for deltagere hhv. med og uden atrieflimren. Hazard ratio for pludselig hjertedød ved atrieflimren var 2,14, og for pludselig ikkekardial død 3,10.

Da der ved atrieflimren også sås en øget risiko for pludselig ikkekardial død, blev det undersøgt, om associationen med øget risiko for kardial pludselig død var betinget af fælles risikofaktorer såsom hjertesygdom eller svigt. Men atrieflimren forblev signifikant associeret med pludselig kardial død efter justering for mulige kausale faktorer.

Sam Riahi, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet, kommenterer: »Et spændende og vigtigt studie, som understreger vigtigheden af fokusering på atrieflimren. Studiets svaghed er dels, at der er tale om hospitaliserede patienter med atrieflimren, og dels en dårlig definition af pludselig kardiel død, hvilket betyder, at en direkte kausal årsagssammenhæng ikke kan konkluderes ud fra studiet«.

Chen LY, Sotoodehnia N, Buzkova P et al. Atrial fibrillation and the risk of sudden cardiac death. Arch Intern Med 2013:10.1001/2013.jamainternmed.744.

Antiviral behandling kan måske mindske malign risiko ved hepatitis C

> BMJ Open

Hepatitis C og cirrose er to vigtige risikofaktorer for udvikling af hepatocellulært karcinom. Antiviral behandling til patienter med kronisk hepatitis C kan føre til mindre virus-load.

Den antivirale behandling synes også at kunne nedsætte risikoen for hepatocellulært karcinom ved hepatitis C-relateret fibrose og cirrose, ifølge en gruppe forfattere fra bl.a. Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Forfatterne tolker effekten som klinisk relevant, idet number needed to treat for at undgå et tilfælde af hepatocellulært karcinom var otte over mediant fem år.

I det systematiske review af interferon, pegyleret interferon og ribavirin kunne der inkluderes otte randomiserede studier, og prospektive kohortestudier blev inkluderet i sensitivitetsanalyse. De fleste studier undersøgte interferon som monoterapi.

Antiviral behandling nedsatte risikoen for hepatocellulært karcinom med en risikoratio på 0,53 (81/1.156 vs. 129/1.174). Subgruppeanalyse viste, at den antivirale behandling var mere gunstig hos virologiske responders end hos non-responders (0,15 vs. 0,57). Der var ikke tegn til bias.

Alex Lund Laursen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Det væsentligste bidrag til metaanalysen udgøres af HALT-C-studiet med mere end 1.000 patienter. Behandlingstiden i dette studie var 3,5 år i median, hvilket er væsentlig længere end ved gængs behandling. Man skal derfor være varsom med at generalisere ud fra artiklen. Det er dog opløftende, at behandlingsrespons medfører et betydeligt fald i cancerrisiko og opmuntrer til behandling af patienter med stabil cirrose. Hos patienter med respons på behandling er effekten muligvis uafhængig af interferon og introduktionen af regimer med direkte virkende antivirale midler vil øge behandlingsmulighederne og dermed prognosen for patienter med cirrose«.

Interessekonflikter: Alex Lund Laursen er medlem af advisary boards for MSD, Janssen-Cilag, Gilead og BMS.

Kimer N, Dahl EK, Gluud LL et al. Antiviral therapy for prevention of hepatocellular carcinoma in chronic hepatitis C: systematic review and meta-analysis of

randomised controlled trials. BMJ Open 2012;2:e001313.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23089208.

Ej dokumenteret nytte af helbredstjek

> Cochrane Database Syst Rev

Generelle helbredstjek fører ikke til en nedsat morbiditet eller mortalitet, på trods af at antallet af nye diagnoser bliver forøget.

»Betydningsfulde uønskede udfald, såsom antallet af opfølgende diagnostiske pro cedurer og psykologisk påvirkning på kort sigt, er ikke så velundersøgt«, ifølge Lasse T. Krogsbøll et al fra Cochrane Centeret, Rigshospitalet, der anfører, at brug af de generelle helbredstjek ellers intuitivt for mange mennesker giver mening.

Randomiserede studier, hvor man sammenlignede helbredstjek med ingen tjek i uselekterede populationer blev inkluderet (n = 14 studier, 182.880 deltagere).

Der var i ni studier data vedr. mortalitet med en medianopfølgningstid på ni år. Risikoratioen for død var 0,99 (95% konfidens-interval (KI): 0,95-1,03; n = 11.940 dødsfald). I otte studier var der data vedr. kardiovaskulær mortalitet, og her var risikoratioen 1,03 (95% KI: 0,91-1,17). Ligeledes otte studier analyserede mortalitet relateret til cancer, og her var risikoratioen 1,01 (95% KI: 0,92-1,12).

Der kunne ikke påvises en effekt på kliniske hændelser eller andre mål for morbiditet, men i et studie var der en øget hyppighed af hypertension og hyperkolesterolæmi ved screening. I et studie blev der rapporteret om en 20% forøgelse i det totale antal nye diagnoser pr. deltager over seks år sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ikke studier, der undersøgte mængden af udskrevet medicin, men i 2/4 studier var der et øget antal deltagere, der anvendte antihypertensiv medicin.

I 2/4 studier var der en lille gavnlig effekt på selvrapporteret sundhed, men dette var i ikkeblindede studier.

Jakob Kragstrup, Almen Medicin ved Københavns Universitet, kommenterer: »På denne baggrund giver det ikke mening at udføre sundhedstjek som et generelt tilbud - men vi skal heller ikke konkludere ,at livet er for kort til forebyggelse hos lægen`. Der er behov for forskning i forebyggelse, hvor der eksperimenteres med elementerne i sundhedstjek, og hvor der følges op med en mere intensiv indsats«.

Krogsbøll LT, Jørgensen KJ, Grønhøj Larsen C et al. General health checks in adults for reducing morbidity and mortality from disease. Cochrane Database Syst Rev 2012;10:CD009009.