Medicinske nyheder

Motion kompenserer ikke for den øgede fedmerelaterede dødsrisiko

> N Engl J Med

Der er kun en beskeden risikonedsættelse at hente ved at motionere, hvis man er svært overvægtig (body mass index, BMI, over 30). Det er hovedkonklusionen på en stor kohorteundersøgelse publiceret i december i New England Journal of Medicine.

»Der er uenighed om, hvorvidt højere fysiske aktivitetsniveauer kan modvirke den forhøjede dødelighed som følge af adipositas«, skriver førsteforfatteren Frank Hu fra Harvard School of Public Health i Boston.

Forskerne analyserede 24 års opfølgningsdata fra Nurses' Health Study. Siden 1976 har de hvert an-det år indsamlet livsstils- og sundhedsmæssige op-lysninger fra 116.564 kvinder, som ved studiestart var mellem 30 og 55 år gamle. Ingen havde cancer eller kardiovaskulære sygdomme ved indgangen til studiet.

I perioden døde 2.370 kvinder på grund af kardiovaskulær sygdom, 5.223 af cancer og 2.689 af andre årsager. Blandt ikkerygere steg mortaliteten i takt med BMI. »Højere fysisk aktivitetsniveau var gunstige i alle BMI-undergrupper, men eliminerede ikke den øgede overvægtsrelaterede dødsrisiko«, skriver forfatterne. I forhold til slanke (BMI under 25) og fysisk aktive (over 3,5 timer om ugen) kvinder havde slanke og inaktive kvinder en relativ dødsrisiko på 1,6. Den relative risiko for kvinder med BMI over 30, men fysisk aktive, var 1,9, og hvis disse var inaktive, steg risikoen til 2,4.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »Undersøgelsen viser klart, at dødeligheden stiger med voksende overvægt, og at denne øgede dødelighed er uafhængig af fysisk aktivitet. Højt fysisk aktivitetsniveau (over 3,5 timer om ugen) tager kun lige toppen af risikoen ved overvægt, og man må konkludere, at overvægt og inaktivitet er to uafhængige risikofaktorer for død, og undersøgelsen eliminerer dermed dogmet »at det ikke gør noget, at du er fed, hvis du er fit«.

Hu FB, Willett WC, Li T et al. Adiposity as compared with physical activity in predicting mortality among women. N Engl J Med 2004; 351:2694-703.

Kvinder med brystimplantater har tit forudgående psykiske sygdomme

> Arch Intern Med

Kvinder, som får indopereret brystimplantater, har større risiko for selvmord - ikke som følge af selve operationen, men på grund af tilgrundliggende psykopatologiske forstyrrelser. Disse kvinder har desuden en højere mortalitet på grund af tobaksrelaterede lungesygdomme. Resultaterne stammer fra en dansk undersøgelse publiceret i december i Archives of Internal Medicine. Ifølge forfatterne har tidligere epidemiologiske studier vist en relation mellem kosmetiske brystimplantater og øget selvmordsrisiko. Formålet i dette studie var at identificere en præimplantationsprævalens af psykiske sygdomme.

I studiet indgik oplysninger fra 2.761 kvinder, som fik foretaget en kosmetisk brystimplantatkirurgi, 7.071 kvinder, som fik foretaget brystreduktions- kirurgi samt 1.736 kvinder, som fik foretaget en anden kosmetisk kirurgisk procedure end brystkirurgi. Alle operationer blev foretaget mellem 1973 og 1995. Kvinderne i brystprotesegruppen havde en tredobbelt øget mortalitet som følge af kroniske obstruktive lungesygdomme og selvmord (standardiseret mortalitetsratio på henholdsvis 3,4 og 3,1). Prævalens for psykiatrisk indlæggelse inden operationen var 8%, hvilket var signifikant højere end blandt kvinder i brystreduktionsgruppen (4,7%) eller blandt de kvinder, som fik foretaget andre kosmetiske procedurer (5,5%). De hyppigste diagnoser var personlighedsforstyrrelser, tilpasningsreaktioner samt alkohol- eller stofmisbrug.

Karin Dahlstrøm, Plastikkirurgisk Afdeling V, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Artiklen på-viser for første gang, at den øgede risiko for selvmord, man har set hos kvinder, der har fået ind-opereret brystimplantater, ikke skyldes operationen, men en præeksisterende psykopatologisk til-stand. En mindre, men dog øget, risiko for selvmord ses også hos kvinder, der har fået foretaget brystreduktion, mens dette ikke ses hos gruppen af kvinder, der har fået foretaget anden kosmetisk operation. Resul-taterne understreger således nødvendigheden af en grundig præoperativ vurdering af patienterne inden kosmetiske brystoperationer. Det ville være nyttigt, om en lignende undersøgelse blev gennemført i andet vestligt land«.

Jacobsen PH, Hölmich LR, McLaughlin JK et al. Mortality and suicide among Danish women with cosmetic breast implants. Arch Intern Med 2004;164:2450-5.

Ingen forskel i vægttab på fire populære slankekure

> JAMA

En sammenligning af fire populære diæter viser, at der ikke er forskel i vægttab eller reduktion i kardiovaskulære risici efter et år. Den mest afgørende faktor for vægttab var komplians - og igen var der stort set ingen forskelle på diæterne.

Michael Dansinger og kolleger fra Tufts University i Boston sammenlignede i en prospektiv og randomiseret undersøgelse Atkins-diæt (ekstrem kulhydratrestriktion), Ornish-diæt (ekstrem fedtreduktion), Vægtvogternes diæt (restriktion af kalorier, fedt og portionsstørrelser) og Zone diæten (højt proteinindhold og lavglykæmiske kulhydrater). 160 patienter med et gennemsnitligt body mass index på 35 blev inddelt i fire grupper og randomiseret til én af diæterne. Alle var kendte med enten hypertension, dyslipidæmi eller fastende hyperglykæmi.

Efter et år var der stadig 53% af patienterne tilbage i Atkins-gruppen, sammenlignet med 50% i Ornish-gruppen, 65% i Zone-gruppen og 65% i Vægtvogternes gruppe. Vægttabet var på ca. 2 kg i Atkins-gruppen og på ca. 3 kg blandt patienterne i de øvrige grupper. Patienterne i alle grupper havde en reduktion i LDL/HDL-kolesterol ratio på 10%, og der var ingen signifikante virkninger på blodtrykket eller glykæmiske niveauer. I alle grupper var vægttabet korreleret med selvrapporteret kompliansniveau. Reduktion i kolesterol, CRP og insulin var korreleret med vægttab uden signifikante forskelle grupperne imellem.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »Det er vigtigt at notere sig, at patienterne modtog en helt overfladisk diætinstruktion og fik udleveret de populære diæt-bøger, de fire diæter baserer sig på. Studiet er derfor en afprøvning af værdien af at købe én af bøgerne hos boghandleren. Og i modsætning til hvad bøgerne hævder, faldt halvdelen af patienterne fra på de to mest restriktive diæter (Atkins og Ornish), mens kun ca. en tredjedel faldt fra på de moderate diæter, som er mere i overensstemmelse med de videnskabeligt underbyggede principper«.

Dansinger ML, Gleason JA, Griffith JL et al. Comparison of the Atkins, Ornish, Weight Watchers, and Zone diets for weight loss and heart disease risk reduction. JAMA 2005;293:43-53.

Navlestrengsblod er et sikkert alternativ til knoglemarv til stamcelletransplantation

> N Engl J Med

Stamcelletransplantation fra navlestrengsblod er et reelt behandlingsalternativ til patienter med akut leukæmi. Ifølge en opgørelse publiceret i november i New England Journal of Medicine giver denne form for celletransplantation de samme leukæmifri overlevelsesrater som knoglemarvstransplantation.

Forskere fra European Blood and Marrow Trans-plant Group, herunder danske forskere, rapporterede en opgør else over stamcelletransplantationer hos 682 voksne med akut leukæmi mellem 1998 og 2002. Alle fik stamceller fra en ubeslægtet donor, hvoraf 98 fik dem i form af navlestrengsblod og 584 fra knoglemarv. Næsten alle (94%) navlestrengsblodtransplantationer var ikke HLA-kompatible, mens alle knoglemarvstransplantationer var HLA-kompatible. Patienterne, der fik navlestrengsblod, var yngre (25 år vs. 32 år), vejede mindre (58 vs. 68 kg) og havde oftest mere avancerede sygdomsstadier (52% vs. 33%).

Risikoen for akut graft-versus-host reaktion var lavere efter en navlestrengsblodtransplantation (relativ risiko 0,6), og der var ingen signifikante forskelle grupperne imellem på kronisk graft-versus-host reaktion, transplantationsrelateret mortalitet, recidivrate og leukæmifri overlevelsesrate. »Navle-strengsblod fra en ubeslægtet donor er et alternativ ... for voksne patienter med akut leukæmi som mangler en HLA-kompatibel knoglemarvsdonor«, skriver forfatteren Niels Jacobsen fra H:S Rigshospitalet.

Carsten Heilmann, Pædiatrisk Klinik II, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Allogen stamcelletransplantation med navlesnorsblod synes afgjort at være et behandlingsmæssigt attraktivt alternativ til andre stamcellekilder hos ikke alt for tunge transplantationspatienter (børn og små voksne). Fordelen er den nedsatte risiko for graft-versus-host sygdom. Artiklen i N Engl J Med omhandler et historisk materiale, som er analyseret på baggrund af den tids lidt grove vævstypningsmetode, hvorfor der stadig hersker tvivl om, præcist hvor meget mere mismatch, der kan accepteres ved transplantation med ubeslægtet navlesnorsblod i forhold til andre ubeslægtede stamcellekilder (knoglemarv og perifert blod)«.

Rocha V, Labopin M, Sanz G et al. Transplants of umbilical-cord blood or bone marrow from unrelated donors in adults with acute leukemia. N Engl J Med 2004;351:2276-85.